Billedtekst: Finansminister Nikolaj Wammen får gode råd af en general i Nordatlantisk Råd. Foto: Flickr

Umiddelbart kunne man sige: Nå ja, der skal jo snart komme et valg, når man ser på den finanslov, regeringen fremlagde i sidste uge. Men det vil være en forsimpling. For selv om regeringen taler om at den danske økonomi er ”bundstærk”, og det økonomiske råderum er tårnhøjt, så er realiteten, at Trumps toldsatser faktisk allerede har en negativ indvirkning på eksporten. Derfor er et af formålene med finansloven at øge det indenlandske forbrug.

Hvorfor stiger fødevarepriserne?

Vi er i en situation hvor fødevarepriserne stiger. Ikke mindst er priserne på oksekød blevet bemærket. Og der skal nok være både bønder, grossister og supermarkeder, der skummer lidt mere af fløden. Men i bund og grund er det markedsmekanismerne, der er den store skurk. Mælkepriserne er for tiden gode, derfor giver mælkebønderne køer, der for få år siden ville være betragtet som udtjente, et par år mere i stalden, før de bliver til hakket kød. Der er så opstået et underskud af oksekød, som er med til at øge priserne. Men at priserne stiger på grund af markedet, regnes ikke for ublu.

Selv om regeringen i ly af krigen i Ukraine, sådan rent ideologisk, aktuelt har fanget den store del af befolkningen, så kunne det nemt gå hen og ændre sig, hvis mange af os bliver fattigere, mens der helt åbenlyst postes milliarder i militæret

Citat: Freddie Nielsen

Selv om det kan argumenteres at inflationen er relativ lav, så er det jo blot et gennemsnit af prisstigningerne, og når det især er fødevarepriserne, der stiger, så mærkes det altså. Det er en situation der skaber en del utilfredshed, en utilfredshed som regeringen, gennem finansloven, giver udtryk for at tage alvorligt. Men det er også værd at bemærke økonomiminister Stephanie Lose’s ord: “… der venter nogle store regninger til forsvar og klimasikring.”

Selv om regeringen i ly af krigen i Ukraine, sådan rent ideologisk, aktuelt har fanget den store del af befolkningen, så kunne det nemt gå hen og ændre sig, hvis mange af os bliver fattigere, mens der helt åbenlyst postes milliarder i militæret.

Klimasikring – ikke bekæmpelse af klimaforandringer

Læg også mærke til ordet “klimasikring”. Det peger på, at de ikke har de store planer om at gøre noget videre for at redde klimaet. Nu er i stedet den kommende katastrofe accepteret, og det gælder om at sikre, at vi ikke alle regner væk. 

Det der nok er blevet bidt mest mærke i, er regeringens Marie Antoinette løsning (hvis de fattige ikke har brød, så må de spise kage). Som svar på de stigende fødevarepriser fjernes kaffe- og chokoladeafgiften

Citat: Freddie Nielsen

Hvis vi så går nærmere ind i indholdet, så kan vi passende starte med overskriften “Klima og grøn omstilling”. Indsatsen for klima og klimasikring, må siges at være pauver. 245 mio til kystsikring i 2026 (ganske vist skal det stige i de kommende år), 185 mio årligt 2027-29 som tilskud til varmepumper, for at få udfaset gassen, (fordi det går for langsomt med udbygningen af fjernvarmenettet). Og endelig 1 mia. i den grønne investeringsfond, til støtte for grønne virksomheder som skal finde på nye metoder til at slå mønt af klimaforandringerne.

Det der nok er blevet bidt mest mærke i, er regeringens Marie Antoinette løsning (hvis de fattige ikke har brød, så må de spise kage). Som svar på de stigende fødevarepriser fjernes kaffe- og chokoladeafgiften. Desuden skæres elafgiften ned til det minimum som EU foreskriver, og arveafgiften lempes atter en gang. Endelig afskaffes bogmomsen. Det sidste er et langvarigt krav fra kulturområdet. Tiltaget er fint, men det bliver interessant at se om det virkelig vil bidrage til forbrugsfesten.

Småpenge til velfærden – milliarder til militæret

Der er også andre områder som det er værd at se på. Der afsættes 1,6 mia. til mere personale i daginstitutionerne, og 1 mia. til ældreplejen. Begge dele ganske udmærkede, omend noget i underkanten af hvad der er behov for. Hvad værre er, så fremstår der ingen krav om uddannet personale i daginstitutionerne, og i ældreplejen skal en del af de nye penge skal bruges til at indføre mere teknologi på området.

Kommunernes service får 3,5 mia og folkeskolen 2. mia. Desuden afsættes der 10 mio. til at justere hvordan lærerne lovligt må gribe fysisk ind over for eleverne. (Spanskrøret og øretæverne genindføres nok ikke, men alligevel temmelig skræmmende.)

Forsvar og sikkerhed sluger ganske meget. Frem t.o.m. 2033 er der afsat 197 mia. til forsvaret. Kriminalforsorgen får mellem 1,5 og 2,8 mia. årligt frem til 2030. Politiet får mellem 3,2 og 5 mia. over de næste 4 år.

Der er altså på ingen måde tale om, at årets finanslovsforslag er en gavebod. Tværtimod gør regeringen klar til krig og undertrykkelse af den eventuelle modstand, der måtte komme

Citat: Freddie Nielsen

Det er muligvis sandt at forsvaret er nedslidt, men det står heller ikke for godt til med sundhedsvæsenet. Og her må man sige at kontrasterne mødes. Indsatsen mod senfølger ved hjernerystelse tildeles 20 mio. i 2026 og 40 mio. fra 2027 og frem. Gravide tilbydes RS-vaccine for 35,9 mio, og fertilitetshjælpen øges med 35. mio. Alt i alt temmelig små penge i forhold til forsvar og sikkerhed. Som et plaster på såret kommer der så et skattefradrag for motion og musikundervisning, fordi EU i den hellige konkurrences navn kræver at der skal være moms på disse aktiviteter.

Det her udpluk er selvfølgelig det, der interesserer pressen og politikerne mest. For de største poster, de der gælder hele driften af statsapparatet, alle offentlige institutioner og diverse tilskudsordninger, ligger jo fast og er ikke til forhandling.

Ingen genopretning af velfærden

Man kan sige at det bemærkelsesværdige ved årets finanslovsforslag, er at der ikke er en række nedskæringer. Men omvendt så er der heller ingen indrømmelse af at bededags-tyveriet var unødvendigt. Eller at der måske er råd til at hæve satserne på de ekstremt lave sociale ydelser, der primært er målrettet mod indvandrere – de fleste af dem har jo heller ikke stemmeret. Og omvendt, så er der i høj grad indbyggede nedskæringer i også dette års finanslov, fordi de indbyggede reguleringer, ikke mindst de sociale ydelser, er under regulerede.

Der er altså på ingen måde tale om, at årets finanslovsforslag er en gavebod. Tværtimod gør regeringen klar til krig og undertrykkelse af den eventuelle modstand, der måtte komme.