SMV-regeringen har præsenteret en to-delt aftale, henholdsvis forhandlet igennem af et bredt flertal og med venstrefløjspartierne SF og Enhedslisten.
Den ene del introducerer en sænkning af momsen på fødevarer, og den anden udgør en engangscheck til ca. 2 millioner danskere. Momsnedsættelsen, hvis størrelse og form endnu ikke er fastlagt (det er sendt i udvalg), træder dog først i kraft fra 2028. Derfor, siger regeringen, har SMV indgået en aftale med SF og Enhedslisten om en kontant udbetaling til et udsnit af befolkningen, der skal falde i maj eller juni.
Sidstnævnte lyder jo umiddelbart godt for fattige og lavindkomstgrupper, og Enhedslistens forhandlere, som længe har krævet hjælp til primært pressede “danskere”, skyndte sig da også ud på de sociale medier og kaldte sig “de glade forhandlere” af en aftale, der ifølge Pelle Dragsted er “den mest lighedsskabende aftale i regeringens historie.”
Det er den formentlig også. Men.
En skæv “handout”
Da aftalens nærmere indhold blev fremlagt, brød internettet i brand, som man siger. Dels med kritik fra højrefløjen, både på SoMe og fra den neoliberale tænketank Cepos, som mildest talt ikke er fans af uddeling af skattekroner, når de ikke lige går til skattelettelser til de rige. Og dels, og i endnu højere grad, af forundrede og forargede kritikere, der havde forventet et løft af dem i bunden.
Dels skal fødevarechecken nemlig ikke gå målrettet til pensionister og fattige og lavtlønnede, men udbetales til alle med årsindkomster under en halv million. Det betyder, at checkens størrelse ikke er rettet mod bunden, men spredes tyndt ud.
Og da den udbetales til enkeltpersoner, ikke husstande, betyder det at den enlige mor, der lever fra løncheck til løncheck, førtidspensionisten og kontanthjælpsmodtageren må tage til takke med 2.500 kr. hver, og en udeboende studerende på SU med en skaldet tusse. Mens husstande med to lønmodtagere med en husstandsindkomst lige under en million får 5.000 kr. Dem er der 17.000 af.
fødevarechecken (skal) nemlig ikke gå målrettet til pensionister og fattige og lavtlønnede, men udbetales til alle med årsindkomster under en halv million. Det betyder, at checkens størrelse ikke er rettet mod bunden, men spredes tyndt ud
Citat: Bo Stefan Nielsen
Det illustrerer hvor skævt det er, når flere folketingspolitikere står til at modtage checken, som det fremgår af TV2 Nyhederne. “Som medlem af Folketinget modtager man 850.000 kr. om året i grundvederlag og tillæg. Hvis partneren til et folketingsmedlem tjener det maksimale af, hvad der giver lov til en fødevarecheck, vil husstanden have en indkomst på over 1,3 mio kr. om året – plus en fødevarecheck,” udtaler Franciska Rosenkilde fra Alternativet, som har valgt at stå uden for aftalen, som partiet kalder skæv, og som betyder at partiets MF Helene Brydensholt står til at modtage en check, som hun vælger at give videre til Mødrehjælpen.
Sagens kerne
Tre ledende økonomer hudfletter bluffnummeret i en kronik i Politiken (d. 28.01.26). Michael Svarer m.fl. skriver: “En væsentlig årsag til diskussionen om fødevarechecks og differentieret moms er, at de offentlige indkomstoverførsler ikke har fulgt med udviklingen i priserne, og realindkomsten derfor er blevet udhulet.”
De påpeger, at hvis man i stedet koncentrerer sig om dem, som reelt stadig har lavere købekraft – folk på overførselsindkomst – ville man kunne hjælpe dem ganske gratis.
Årsagen til at deres købekraft fortsat er lav, er nemlig, at deres indkomster bliver hævet med to års forsinkelse i forhold til lønningerne i samfundet. Hvis man i stedet regulerede deres ydelser ud fra den forventede udvikling i priser og lønninger, ville deres købekraft slet ikke være bagud som nu, vurderer økonomerne.
Hvis man lod overførselsindkomster følge den almindelige prisudvikling, som ifølge Rockwool Fonden ville betyde 800 kr mdl. for en kontanthjælpsmodtager og 1000 for en førtidspensionist, her og nu – vupti.
Sluttelig skriver Svarer m.fl. at, “de seks milliarder kroner, politikerne vil bruge på at sænke momsen på specifikke varer, ville man så i stedet for eksempel kunne bruge på at genindføre Store Bededag – to gange endda”.
Stop nedturen mod fattigdom
Der findes også andre midler til at løse fattigdomsproblemer, som er det egentlige problem.
Tilbagerulning og kompensering for den racistiske kontanthjælpsreform fra sidste år, som med fuldt overlæg kastede samfundets svageste ud i desperat fattigdom og stigende hjemløshed, ville hjælpe gevaldigt for de allerfattigste i landet.
Men det vil SVM ikke, da de med reformen ønskede at ramme indvandrere og flygtninge økonomisk og indføre tvangsarbejde.
At hæve bundfradraget ville også løfte de lavtlønnede og folk på overførselsindkomster. Men det vil bryde med tendensen i beskatning som skiftende regeringer har stået for – at gøre det mindre ikke mere retfærdigt fordelt.
Brug for økonomisk omfordeling
At politikere, der kalder sig socialister, står bag en så latterlig omgang valgflæsk, og sågar blæser det op til en historisk lighedsskabende aftale, udstiller hvor lav en barre, vi kan forvente af en reformistisk venstrefløj fremover – ikke mindst i en eventuel fremtidig rød regering med SF og EL som potentielle deltagere.
Men det er resultatet af en venstrefløj, der i jagten på parlamentarisk indflydelse, er kollapset totalt ind i det borgerlige systems logik, hvor enhver lille revne i den neoliberale økonomiske doktrin fejres som sejre, uanset hvor mikroskopiske og håbløst udformede, de er.
Med en forestilling om socialisme fra oven bliver det altoverskyggende projekt for venstrefløjen at gennem at kæmpe for enhver reform eller aftale, uanset hvor rådden, når blot den fører lidt af “fællesskabets” skattekroner tilbage i lommerne på arbejderne og almindelige mennesker.
Det er et resultatet af en venstrefløj, der i jagten på parlamentarisk indflydelse, er kollapset totalt ind i det borgerlige systems logik, hvor enhver lille revne i den neoliberale økonomiske doktrin fejres som sejre, uanset hvor mikroskopiske og håbløst udformede, de er
Citat: Bo Stefan Nielsen
På den måde slipper man for det ‘besværlige’ arbejde med at argumentere for, og bygge, modstand fra neden med et krav om, at regeringen (og SF!) rydder op efter egne selvskabte problemer.
Det socialt indignerede, klassebevidste, oprør og modstand kommer ikke fra de lune kontorer på Christiansborg. Den må vi bygge fra neden. Socialister er centrale i en sådan bevægelse.
