Billedtekst: Her bor nogle af de rigeste i Danmark. Villa nord for Tårbæk på Strandvejen. Foto: Lars Plougmann, Flikr

Selvom omfanget af forslaget er meget begrænset, har det skabt stor debat.

Lars Løkke Rasmussen argumenterer for, at Danmark bliver fattigere: “Hvis de mennesker, der har betalt skat og opbygget en formue, som de investerer i arbejdspladser, synes det bliver ikke-attraktivt at være her, så flytter de andre steder hen,” sagde han.

Ejeren af Harald Nyborg og Jem & Fix, Erling Daell, kaldte forslaget “hjernedødt” og truer med at flytte sin virksomhed ud af landet, hvis formueskatten indføres. Flere medier har omtalt, at Harald Nyborg betalte 159 millioner kr. i selskabsskat i 2024.

Kapitalflugt har altid været kapitalisternes svar når de skal betale lidt af gildet. Samme toner hører vi fra landbruget, når de skal betale lidt mere til at bekæmpe den enorme miljøregning, de har efterladt os andre.

Kapitalflugt har altid været kapitalisternes svar når de skal betale lidt af gildet

Citat: Jakob Krogh

Men de kan ikke bare flytte. Harald Nyborg og andre danske virksomheder kan ikke bare flytte ud af landet. Der er ikke efterspørgsel efter billigt udstyr til hus og have i skattely som Caymanøerne, og koncernens 70 butikker vil ikke have kunder der. Koncernens 2.000 ansatte kan heller ikke bare flyttes.

Virksomheder som Harald Nyborg er afhængige af det samfund, de driver virksomhed i.

De rigeste skal af med flere penge

De 2.000 ansatte, som skaber Harald Nyborgs overskud, har gået i folkeskole og for de fleste også taget en uddannelse – og det er skattebetalt. Hvis de bliver syge, kan de få behandling på hospital, så de kan vende tilbage til arbejdet. Hvis medarbejdere er langtidssyge, kan virksomheden få offentlig refusion af lønnen.

…det (er) et logisk forslag om, at de rigeste skal bidrage til det samfund, der har gjort det muligt at opbygge deres formue

Citat: Jakob Krogh

Harald Nyborgs butikker ligger ud til motorveje og trafikårer, så kunderne kan komme til dem. Produkterne leveres også via havne, som er skattebetalt infrastruktur. Politiet og retsvæsenet, der beskytter virksomhedens værdier, er også finansieret af offentlige midler.

Kravet om, at Erling Daell skal betale noget skat, er ikke – som Alex Vanopslagh siger – et udtryk for misundelse eller smålighed. Derimod er det et logisk forslag om, at de rigeste skal bidrage til det samfund, der har gjort det muligt at opbygge deres formue.

Kan ulighed udjævnes?

Men i virkeligheden er hele diskussionen misvisende. Fordi, selvom vi ser stinkende rige mennesker betale en lille smule mere i skat, så ville det ikke ændre uligheden i samfundet. Uligheden handler under kapitalismen om, at formuer over tid koncentreres på færre og færre hænder.

Uligheden er steget støt gennem de seneste 35 år i Danmark. Den rigeste 1 procent ejer nu over en fjerdedel af den samlede personlige formue. Stigningen er primært drevet af højere formueindkomster i toppen og politiske beslutninger som skæve skattereformer, der beriger de rige, også under S-ledede regeringer. Men også boligpolitikken hvor ingen vil reelt gøre op med den fuldstændigt vanvittige forøgelse af nogle fås rigdom ved boligprisernes himmelflugt – uden de har løftet en finger.

Debatten giver mulighed for at fremføre et socialistisk syn på værdiskabelse i valgkampen og dermed hvorfor det faktisk er helt rimeligt, at dem der har skabt værdierne også styrer dem demokratisk. Altså socialisme.

En debat om, hvordan værdi skabes

Debatten om formueskat burde derfor handle om, hvordan værdi skabes. Og hvorfor de er så ulige fordelt og bliver mere og mere ulige. Uanset hvad politikerne bestemmer, så er det markedet som er Gud. Uden grundlæggende ændring i hvordan der produceres og for hvem, så ændres ingenting fundamentalt.

Lars Løkke og andre borgerlige mener, at værdien skabes af dem, der opbygger en formue ved at investere, og at disse personer samtidig skaber produktion og arbejdspladser. Derfor ser de formueskat som en ulogisk forhindring, der kun kan forklares med misundelse.

Socialister mener derimod, at værdi skabes af dem, der udfører arbejdet, og at det afgørende er ejerskabet til den teknologi, der bruges. Formuer skabes ved at betale arbejderne mindre end den værdi, de producerer. 

Det er derfor ikke bare rimeligt, at dem, der tjener formuerne, også bidrager til det samfund, hvor arbejdet skabes, og hvor deres ansatte producerer nok til, at der kan tjenes penge. Det rejser også en debat om, hvorfor det er sådan under det nuværende kapitalistiske samfunds struktur. Det forholder Socialdemokratiet sig overhovedet ikke til.