Interview med Sejer Folke (Rødt Venstre), Lotte Rørtoft-Madsen (Kommunistisk Parti) og Kaja Frankel (Socialistisk Ungdomsfront)
Internationale Socialister har siden starten af 2023 udtrykt behovet for og arbejdet for en ny antikapitalistisk og systemkritisk venstrefløj, som aktivt opbygger og understøtter kampen på arbejdspladserne og i bevægelserne.
En ny venstrefløj åbner muligheden for at skabe forandring
Især Bededagstyveriet ved højlys dag og OK23 afslørede behovet for en organisering på venstrefløjen, som kunne stå for en nej-kampagne og organisere selvstændigt uden om fagtoppen.
Med Enhedslistens accept af NATO og støtte til at sende våben til Ukraine er partiet i 2022 blevet et venstrereformistisk parti. I lang tid har det udenomsparlamentariske ben været amputeret og parlamentariske aftaler været normen.
I 2023 startede Israels folkemord i Gaza og en ny international solidaritetsbevægelse med palæstinenserne voksede frem uden at Enhedslisten støttede op og forsvarede palæstinensernes ret til modstand.
I 2024 accepterede Enhedslisten den nye antisemitisme-aftale, som betyder at kritik af Israel vil blive tolket som antisemitisme.
På Enhedslistens ekstraordinære landsmøde i december 2024 tabte Rødt Venstre den politiske kamp og de organisatoriske afstemninger.
Socialistisk Arbejderavis giver nu ordet til kammerater, som deler behovet for en ny antikapitalistisk og antiimperialistisk venstrefløj:
Sejer Folke
Sejer Folke er møbelsnedker og medlem af Enhedslisten siden 2011.
Han var med til at starte Enhedslistens afdeling Stevns og var afdelingens kontaktperson i de første år. Sejer har siddet i Stevns kommunalbestyrelse for Enhedslisten i to perioder. Han var med i “Græsrodsnetværket”, et løsere netværk, som Rødt Venstre udsprang af i september 2023. Rødt Venstre er en reaktion på højredrejningen i Enhedslisten.
SAA: Revolutionære socialister i Danmark befinder sig i flere forskellige organisationer. Hvordan kan man starte en proces frem mod en ny “venstrealliance” eller “antikapitalistisk forum”?
Jeg vil starte med at præcisere, at jeg i denne artikel ikke kommer til at repræsentere Rødt Venstres holdninger. Rødt Venstre står netop nu, efter årsmødet i Enhedslisten, i en afklaringsfase, hvor vi skal finde vores egne ben. Denne afklaringsfase vil blive afsluttet på vores stormøde d. 26/1.
Efter min mening, udgjorde sidste årsmøde en ny afgørende skillelinje.
Pelle Dragsted (sammen med BT) forsøgte at beskrive striden som et spørgsmål om at gøre op med nogle enkelte terroristsympatisører i Enhedslisten, og fortælle at Enhedslisten står på grundlæggende samme standpunkter, som de altid har stået på.
Det lykkedes ikke for dem.
Årsmødet vil gå over i historien, som det landsmøde, hvor ledelsen i Enhedslisten fik gjort op med venstrefløjen, og kom et skridt nærmere mod at blive “regeringsduelig”.
Det, at RV faktisk fik opbakning fra ca. 28% af de delegerede, peger i samme retning.
Der blev gennemført en langvarig partikamp, og vi tabte. Men vi tabte mindre end flertallet havde håbet.
Tilbage står, at Rødt Venstres politik er blevet erklæret partiskadelig. Dette vil gøre det uhyggelig svært at arbejde på en progressiv platform i Enhedslisten fremover.
Der vil være to muligheder:
Enten accepterer man en selvpålagt mundkurv, hvilket jo vil betyde, at den progressive stemme, som vi ville have, forstummer. Dette er nok den løsning højrefløjen foretrækker, fordi den giver mindst ballade i medlemskredsen,
Eller man fortsætter med at sige hvad man mener, hvilket selvfølgelig, som det allerede er blevet proklameret, vil betyde at man bliver ekskluderet. I dette tilfælde vil man jo så have behov for en organisering uden for Enhedslisten, som er gået i gang med at opbygge en alternativ venstre alliance.
Det er i min verden helt urealistisk at den grundlæggende opslutning om en reformistisk politik kan omgøres. Højrefløjen sidder helt entydigt på Folketingsgruppen og på hele apparatet, som til lejligheden er flyttet ind på Christiansborg, så hele magten er samlet et sted.
Enhedslisten er dermed endt som et reformistisk parti, der grundlæggende arbejder ligesom S og SF, nemlig at pynte lidt på det kapitalistiske samfunds maskineri, men hverken føre antiimperialistisk eller socialistisk politik.
Dermed er der behov for en organisering, som kan varetage den opgave som Enhedslisten hidtil har skulle opfylde, nemlig at være en samlende paraply for venstrekræfterne i Danmark.
Det er den opgave som vi, der kommer fra Enhedslisten og andre venstre kræfter står overfor.
SAA: Hvem mener du en sådan “venstrealliance” skal kunne rumme?
Dem som går ind for et absolut minimumsgrundlag.
Det skal være kort, noget i retning af det helt oprindelige grundlag for Enhedslisten, som kan skrives i 12 punkter på 1/2 A4 side. Der er nogen ting, der er helt essentielle:
Ud af EU, Ud af NATO , Nej til USA-baser i Danmark, Ingen våben til proxy-krigen i Ukraine og Nej til folkemordet i Gaza.
SAA: Hvad vil en sådan “venstrealliances” vigtigste opgaver være?
Alliancen skal gå på to ben, sådan som det altid har været idealet i Enhedslisten. Man skal styrke arbejdet i de folkelige bevægelser og man skal have et parlamentarisk ben med opstilling til folketing, regioner og byråd.
SAA: Hvordan skal den organiseres?
Den top-down metode som blev brugt ved skabelsen af Enhedslisten var forkert, og har haft langvarige negative konsekvenser. Det var partier der på topplan skabte Enhedslisten, med et rent parlamentarisk formål. Først senere blev den medlemsbaseret, dog i lang tid med veto-ret til partierne. For at sætte medlemmer og basisdemokratiet i centrum, kunne jeg forestille mig noget i retning af følgende:
En række venstreorienterede personligheder går sammen om at lave en appel, og evt. afholde en konference fx med titlen “Enhed for fred og socialisme.”
Appellen skal indeholde en opfordring til at danne lokale grupper, som arbejder på dette minimumsgrundlag. Disse lokalgrupper er suveræne, og kan arbejde med helt forskellige ting. Nogle kan arbejde med kommunalpolitik – nogle kan arbejde med lokale miljøsager – nogle kan arbejde mod USA baser osv.
Der kan ud fra dette grundlag udvikle sig en valgorganisation, der også kan stille op til Folketingsvalg, baseret på at man opstiller kandidater lokalt, og ikke på centralistisk manér som i Enhedslisten.
Men første skridt er selvfølgelig at vi begynder at tale sammen om det. Derfor hilser jeg initiativer som denne meget velkommen.
SAA: Hvor ser du de politiske forskelle, som vanskeliggør dannelsen af en “venstrealliance?
De største problemer i opbygningen af en venstrefløj alliance vil sandsynligvis være partiegoisme, og store egoer.
SAA: Vil dit parti, gruppe eller organisation lægge kræfter i at opbygge en “venstrealliance”?
Da jeg taler på egne vegne, kan jeg med sindsro sige, at opgaven med skabelsen af en Venstrealliance, pt er den vigtigste opgave for mig. Jeg håber at der er folk der deler denne opfattelse.
Lotte Rørtoft-Madsen
Lotte Rørtoft Madsen, 65 år og organiseret kommunist i hele sit voksne liv.
Gennem årene har jeg beskæftiget mig med alt muligt – fra journalistisk på Arbejderen over kultur og kunst til ganske almindeligt lønarbejde som tolk, sekretær og administrativ koordinator i kommunalt og fagforenings regi. Jeg betragter mig selv som en slags “alt-mulig-kvinde i revolutionens tjeneste”. Siden begyndelsen af 2021 har jeg været formand for Kommunistisk Parti.
Kommunistisk Parti er et nyere parti. Vi blev stiftet i 2006 som en ideologisk og teoretisk forening af to forskellige strømninger i den danske kommunistiske bevægelse. Partiet er udtryk for bestræbelser på at samle alle kommunister i Danmark i ét parti. Det er så ikke helt lykkedes endnu.
Partiet ejer og udgiver netmediet Arbejderen. Vi har elleve partiafdelinger landet over.
SAA: Revolutionære socialister i Danmark befinder sig i flere forskellige organisationer. Hvordan kan man starte en proces frem mod en ny “venstrealliance” eller “antikapitalistisk forum” eller?
Det er rigtigt, at mennesker der opfatter sig som antikapitalister og ønsker et andet samfund, er organiseret forskellige steder. Og ingen af de organisationer – det være sig kommunistiske eller socialistiske – er i dag i stand til at være dagsordensættende og kampudløsende.
Når det er situationen, når der i Danmark i dag ganske enkelt ikke er nogen politisk kraft, der har styrken til alene at stille sig i spidsen for arbejderklassens kamp, så aktualiserer det i højere grad kampen for enhed og for hvad vi kalder bredere alliancer.
Efter vores opfattelse er en sådan enhed, sådanne alliancer noget der skabes helt konkret, fra bunden og ude i de faktiske kampe. På den ene side handler det om at skabe enhed bredt i arbejderklassen og blandt almindelige folk på de helt konkrete krav til forsvar for arbejderklassens interesser. På den anden side handler det om at skabe enhed blandt de progressive, revolutionære kræfter, som faktisk gerne vil give kapitalen modstand.
Hvis de revolutionære, progressive kræfter begynder at handle sammen, erkender at ingen kan være sig selv nok og trods tidligere og eventuelt nuværende stridigheder forsøger et samspil, vil det kunne mærkes i den daglige klassekamp som et klart løft.
Og omvendt: Hvis ikke der skabes samling og enhed i arbejderklassen bredt, så er der ikke basis for at styrke de revolutionære kræfter.
Så vi mener, at enhed eller alliance er et middel og ikke et mål i sig selv.
Starten på processen består simpelthen i at skabe en fælles erkendelse af, at enhed og alliancer må bygge på en fælles respekt for hinanden, og at vi har forskellige udgangspunkter og er organiseret i forskellige organisationer og partier, som vi hver især identificerer os med.
SAA: Hvem mener du en sådan “venstrealliance” skal kunne rumme?
Enhed og alliancer handler om at kunne være sammen på tværs af forskelligheder. Det er der flere eksempler på kan lykkes: I fredsbevægelsen arbejder man sammen om det, man kan blive enige om. Folkebevægelsen mod EU har historisk set haft held med at sætte en fælles dagsorden mod EU på et demokratisk og antiracistisk grundlag, men med flere partier og organisationer som samarbejdspartnere.
Jeg har ikke lyst til at give karakterer eller vælge og vrage mellem eksisterende organisationer og partier. De spiller naturligvis en vigtig rolle og må på ingen måde tilsidesættes. Grundlæggende set: Alle der opfatter sig som antikapitalister og antiimperialister må sætte sig sammen og finde fælles fodslag.
Men vi er også nødt til at vende blikket udad. Hvis der skal skabes “noget nyt”, sker det ikke bare ved, at de eksisterende organisationer og partier sætter sig sammen. Det nye skabes gennem konkret aktivitet, ved at der skabes bevægelse på arbejdspladser, i fagforeninger, på uddannelsessteder, i kampen for et frit Palæstina, imod krig og oprustning – you name it. Det handler mere om aktivitet og om at handle frem for ord. En målsætning må være at medvirke til, at yderligere lag af arbejderklassen aktivt deltager i klassekampen.
SAA: Hvad vil en sådan “venstrealliances” vigtigste opgaver være?
En venstre alliance, en folkefront eller hvad man nu vil kalde det, må først og fremmest have for øje at skabe bevægelse, at styrke klassekampen, så der kan ske forandringer i den fastlåste, højredrejede situation vi befinder os i. Udadvendthed, aktivitet – det er nøgleordene.
SAA: Hvordan skal den organiseres?
Jeg tror ikke på, at der kan skabes skabeloner for, hvordan sådanne nye fora skal organiseres. Grundlæggende set: De mennesker, der bebor organisationer eller bevægelser, definerer hvordan det skal fungere.
Så det må være op til de mennesker, der går med, at definere formen for organisation.
Til gengæld tror jeg så, at vi, der har været organiseret i kommunistiske eller socialistiske organisationer i mange år, kan bidrage med erfaringer – både i forhold til hvad der fungerer og hvad der ikke fungerer.
Jeg tror på lokale fællesskaber og fora, der mødes og sammen beslutter at rykke. Det kunne være et udgangspunkt.
SAA: Hvor ser du de politiske forskelle, som vanskeliggør dannelsen af en “venstrealliance”?
Tja, det kommer jo an på, hvad denne alliance skal samles omkring. Jeg kunne se for mig, at det kunne være noget i retning af en fælles erkendelse af, at højrekræfterne kører derudad. Det demokratiske rum indsnævres. Vores kollektive velfærdsrettigheder nedbrydes. Højrekræfterne udnytter utrygheden til at få vind i sejlene. Fjendebilleder fremmanes for at retfærdiggøre krig og milliardbevillinger til oprustning. Kapitalen føler sig fri til at diktere – også på EU-plan. Vores regering følger USA i tykt og tyndt.
Det er i hvert fald vigtigt, at vi har en eller anden fælles tilgang til, hvad der sker i verden, at vi er antiimperialister.
Hvis det kunne være et fælles udgangspunkt, så må vi leve med, at vi ser forskelligt på nogle historiske ting i vores bevægelses historie. Det er ikke historien, men fremtiden der skal være afgørende for muligheden for enhed og alliancer.
I mit parti har vi nogle konkrete forslag, men dem vil jeg helst diskutere face to face og ikke på skrift.
Og så tror jeg, at der er nogle kulturforskelle og fordomme, som vi i fællesskab skal vikle os ud af. Men hvis der er en vilje til det, kan det også lykkes.
SAA: Vil dit parti, gruppe eller organisation lægge kræfter i at opbygge en “venstrealliance”
Ja, med de kræfter og udgangspunkter vi har.
SAA: Eventuelt andre tanker du har gjort dig, som ikke er inkluderet i spørgsmålene.
Jeg tror, at når man bruger udtrykket venstrealliance, så tænker mange parlamentarisk. Det kan jeg godt forstå. Den parlamentariske venstrefløjs kollaps er eklatant! Vi er helt med på, at de revolutionære, socialister og kommunister i Danmark i dag har et parlamentarisk problem: Vi føler os ikke repræsenteret af Enhedslisten.
Enhver tanke om nye parlamentariske konstellationer, valgalliancer mv. kræver imidlertid forberedelse og grundighed. De kræver fokus på arbejderklassen. De kræver retning mod de nye generationer, der melder sig ind i de politiske kampe. Og så er der brug for enighed om, hvad parlamentarisk repræsentation skal og kan bruges til: at det først og fremmest er en talerstol, og at virkelige forandringer skabes i hverdagens store og små kampe.
Kaja Frankel
Jeg hedder Kaja, bruger de/dem pronominer og er medlem af SUF
Jeg udtaler mig på vegne af mig selv, og ikke SUF.
I SUF er vi en bred revolutionær socialistisk ungdomsorganisation. Vores arbejde ligger mest i bevægelserne, hvor vi arbejder lokalt, nationalt og internationalt som en organiseret ungdom i Palæstina-solidaritetsbevægelsen, klimabevægelsen, fagbevægelsen med flere.
Vi arbejder også sammen med Enhedslisten, især i det lokale, hvor vi hjælper med valg og laver kampagner sammen.
SAA: Revolutionære socialister i Danmark befinder sig i flere forskellige organisationer. Hvordan kan man starte en proces frem mod en ny “venstrealliance” eller “antikapitalistisk forum” eller?
Det er meget svært for mig at sige, hvordan envenstrealliance skal kunne komme op og stå. Enhedslisten har i lang tid kunnet varetage funktionen, men viser sig som nu at fejle på mange parametre. Jeg har ikke noget imod den idé, som Rødt Venstre lancerede sig selv på – et samlingsprojekt for venstrefløjen i Enhedslisten – men desværre har tiden vist, at RV ikke formåede den opgave de tog på sig. De er nu splittet på et internt spørgsmål (ud af Enhedslisten eller ikke) selvom de er enige politisk.
Det kunne ellers have været et godt sted at bygge en venstrealliance, der stadig havde en kontakt til parlamentet og den offentlighed, der følger med. Nu sidder vi i saksen, fordi de seneste måneders konflikt internt på venstrefløjen har trukket linjerne skarpt op mellem de tusind små dele vi består af, også internt i mange organisationer. Derfor er det i mine øjne heller ikke en mulighed, lige nu, at bygge et nyt bredt revolutionært parti, der kan varetage en funktion som bro mellem parlamentet og bevægelsernes krav.
SAA: Hvem mener du en sådan “venstrealliance” skal kunne rumme?
En grundlæggende systemforandring kræver, at der er rigtig mange mennesker der vil det – og at de kan blive enige om hvordan de lige skal gøre det. Derfor skulle en venstrealliance gerne kunne tage alle med, der kan blive enige om, at systemet grundlæggende er dårligt, og vi bliver nødt til at udskifte det.
Denne debat fortsætter den 25. januar, hvor vi har en paneldebat med Sejer Folke, Lotte Rørtoft-Madsen og Alberte Titley
Det sker i Christianshavns Beboerhus kl. 17.00. Alle interesserede er velkomne.