Så fik Danmark en ny regering, en S-ledet mindretalsregering, hvis parlamentariske grundlag udgøres af R, SF og Ø. De fire partier har underskrevet forståelsespapiret, En Retfærdig Retning for Danmark.
Papiret sætter ambitiøse klimamål og velfærdsmål og udtrykker således det stemningsskifte, som både valgkampen og valgresultatet viste. Nødvendighedens politik (nyliberal krisepolitik) er sat på pause.
Klimaet og minimumsnormeringerne har fået størst prioritet. Det kan vi takke klima mobiliseringerne og forældre mobiliseringerne for. Papiret prikker også hul i paradigmeskiftets mere symbolpolitiske dele, såsom øen Lindholm og Sjælsmarks børn. Det kan vi takke de antiracistiske og flygtninge venlige mobiliseringer for.
Men andre velfærdsområder, f.eks. de syge og reform ramte og fagforeningernes krav om lavere pensionsalder, er ikke en del af en Retfærdig Retning for Danmark. Det samme gælder ghettoloven og paradigmeskiftet
Det er nu op til den ny regeringen at omsætte papiret til konkrete forandringer, og det er op til R, SF og Ø at stå vagt omkring både klimamål og velfærdsmål.
De kommende forhandlinger om Kommuneaftalen for 2020 og Finanslov 2020 vil vise, hvorvidt regeringen reelt er i stand til at prioritere klima og velfærd.
For papiret står på den samme økonomiske grund, som de foregående regeringer stod på. Nemlig EU´s finanspagt og de deraf følgende nationale budgetlove. Det “Demografiske træk”, at vi bliver flere ældre og flere børn, vil kræve langt det meste af “det økonomiske råderum”, som ovennævnte rammer sætter.
Men der skal mere til for at genoprette velfærden, og undgå det truende klimakaos. Dertil kræves et indhug i de enorme værdier, som en lille elite sikret sig kontrollen over. De militære investeringer i nye kampfly må omstilles til klimainvesteringer.
Så kampen fortsætter. Det vil være op til venstrefløjens mange aktive medlemmer og øvrige græsrødder at fortsætte og udvikle klima mobiliseringerne så målene kan nås.
Med fagbevægelsen som krumtap skal velfærds kampen fortsætte, så der sikres minimumsrettigheder på alle felter og en fair pensionsalder.
Det bliver ligeledes en central opgave at fortsætte samlingen af antiracister og flygtningevenner til en fælles kamp mod paradigmeskiftet og sikre lige rettigheder og muligheder for alle.
Verden omkring os er i krise og opbrud. Vi står idag med bedre muligheder for at sikre en fremtid for de mange. Forventningerne er ikke passive i dag. De er aktive. Derfor vil frustrationer over, at Socialdemokratiet ikke kan levere, ikke nødvendigvis føre til apati, men snarere til vrede og yderligere kamp.
Der vil være en masse, især unge, som vil lede efter svar. Ikke bare svar på, hvorfor politikerne ikke gør det nødvendige, men også på, hvad vi så kan gøre.
