Donald Trump siger, at “told er det smukkeste ord i ordbogen”. Når han bruger told til at gøre den amerikanske imperialisme “great again”, markerer det et brud med den periode hvor neoliberalismen var på sit højeste, hvor USA forsøgte at nedbryde handelsbarrierer. 

I Danmark, et af de lande, Trump truer med toldkrig, kalder Folketingets mest venstreorienterede parti til økonomisk krig som modsvar.  

“Hvis Trump vil føre handelskrig er danskerne klar til at svare igen! (efterfulgt af stærk arm-emoji og et dannebrog, red.)” “Heldigvis lader danskerne sig ikke kue. I siger fra,” skriver Dragsted i et Facebook-opslag 1. april 2025. 

Dragsteds venstre-nationalisme leveres i venstreorienterede vendinger om “oligarker” og “ultrarige”. Men uden at forholde sig til, at økonomisk krigsførelse også vil ramme amerikanske arbejdere

Citat: Bo Stefan Nielsen

“Trump gør det, fordi han er en bølle,” lyder det videre fra Dragsted, som hermed taler sig ind i den samme personfiksering, som er et dominerende narrativ i de borgerlige medier. En personfiksering, der også anvendes, når talen falder på amerikanske baser på dansk jord – “Nej til Trump baser!” Imperialismeanalyse er fraværende. 

Dragsteds venstre-nationalisme leveres i venstreorienterede vendinger om “oligarker” og “ultrarige”. Men uden at forholde sig til, at økonomisk krigsførelse også vil ramme amerikanske arbejdere, når kapitalisterne skal sikre aktionærernes gevinster ved nedskæringer, fyringsrunder, og udhuling af købekraft. 

Reformister har siden udbruddet af 1. verdenskrig argumenteret for nationalistiske svar på problemer under kapitalismen og imperialismen, der ikke bygger på kollektiv handlen, men overlader det til individer at handle – i sidste instans på slagmarken for nationalstaten. Det “vi”, Dragsted taler om, er nationalt, individuelt og klasseløst. “Vi” er ikke arbejderklassen men “danskerne”, dvs. lige fra den arbejdsløse til Kirk-familien – som om vi har samme interesser. 

Told 

Gennem historien har nogle socialister set toldbarrierer som en måde at beskytte den lokale industri til fordel for landets arbejdere. Andre har hilst frihandel velkommen som et middel til at underminere undertrykkende stater. 

Men der er en tredje, klassebevidst, måde at anskue international handel på. For Karl Marx og Friedrich Engels var det et hverken eller til told og frihandel. De skrev i 1845: “Vi har ingen intentioner om at forsvare beskyttelsestold mere end frihandel, men snarere at kritisere begge systemer fra vores eget synspunkt. Vores synspunkt er det kommunistiske synspunkt.” 

Altså arbejderklassens uafhængige interesser.  

Det betød imidlertid ikke, at Marx og Engels mente, at socialister skal forholde sig neutrale i diskussioner mellem protektionister og frihandelsfortalere. 

Da de som aktive socialister i 1840’ernes England skrev ovenstående, var der i form af de såkaldte kornlove indført en told på billige importerede fødevarer, som kom bønder og godsejere til gode. Tolden holdt fødevarepriserne høje og godsejerne rige. 

En anden del af den herskende klasse, fabriksejerne, ville omvendt have lavere fødevarepriser, så de kunne presse lønningerne ned. 

Det betød imidlertid ikke, at Marx og Engels mente, at socialister skal forholde sig neutrale i diskussioner mellem protektionister og frihandelsfortalere

Citat: Bo Stefan Nielsen

Derfor støttede Marx og Engels modstanden mod kornlovene. Samtidig kritiserede de frihandel som kapitalens frihed til at “knuse arbejderen”. Ned med tolden, til kamp for højere løn. Marx argumenterede for, at frihandel “bryder gamle nationaliteter op og skubber proletariatets og bourgeoisiets modsætning til det yderste punkt. Kort sagt fremskynder frihandelssystemet den sociale revolution.” Hans position var at: “Det er alene i denne revolutionære forstand, at jeg stemmer for frihandel.” 

Samme tilgang havde Marx og Engels til told. De forstod told som et økonomisk våben fra oven, et angreb fra staten. “Systemet med beskyttelsestold leverer de våben til et lands kapital, som gør den i stand til at bekrige andre landes kapital”, skrev de. 

Og de påpegede hykleriet i systemet, hvor de avancerede lande hyldede frihandel mens de beskyttede deres egne nye industrier bag beskyttelsestold og ved at påtvinge koloniale markeder deres monopoler. 

Trumps toldkrig 

Ved at analysere de herskende klassers bagvedliggende intentioner og konsekvenser af told og toldkrige, som Marx og Engels gjorde det på deres tid, kan vi som socialister svare på Trumps toldkrig – og reformisters gengældelse.  

Trumps ærinde er at dominere svagere økonomier for at maksimere sit lands kapitals profitter og genrejse væksten for amerikansk industri. Instrumentet hertil er told. 

Og han har dele af den amerikanske arbejderklasse med sig her. Nogle amerikanske fagforeninger tror, told vil fastholde amerikanske job i den internationale konkurrence. Men told har det primært med at ramme arbejdernes levestandard negativt. 

Endnu et problem, vi som socialister ser ved protektionisme er, at loyaliteten med ens eget land og virksomhed er på bekostning af solidariteten med arbejdere i andre lande

Citat: Bo Stefan Nielsen

Trump siger at “toldkrige er gode og lette at vinde”. Men med handelskrige kommer opbremsning i vækst, stigende inflation og fyringsrunder og længere arbejdsløshedskøer, når efterspørgslen efter amerikanske produkter falder. 

Den marxistiske økonom Michael Roberts viser på bloggen thenextrecession hvordan, USA’s toldkrig i form af præsident Hoovers ‘Smoot-Hawley tariffs’ i 1930’erne førte til gengældelse fra andre lande, hvilket kostede USA et 33% fald i eksport og sendte verdensmarkedet ind i en nedadgående spiral, hvor told og gengældelse betød en reduktion i verdenshandlen fra 3 mia. dollars i 1929 til 1 mia. i 1933. Til sammenligning er amerikansk eksports andel af BNP tre gange større i 2025 end i 1929, så toldkrigen vil ramme USA’s økonomi langt hårdere denne gang. 

Endvidere er en meget reel risiko i nutidens ustabile verden ved protektionistiske handelskrige virkelige krige, som man så det i 1930’erne. 

Endnu et problem, vi som socialister ser ved protektionisme er, at loyaliteten med ens eget land og virksomhed er på bekostning af solidariteten med arbejdere i andre lande. Som Marx sarkastisk bemærkede, er protektionisternes budskab til arbejdere, at “det er bedre at blive udnyttet af sine landsmænd end af udlændinge.” 

Men er frihandel så ikke i sidste ende at foretrække – “drypper” det ikke på “degnen”, når det “regner på præsten”? Her kan man bare se på hvordan amerikanske arbejdere har oplevet faldende levestandard gennem de sidste godt 40 års neoliberale æra.  

Som økonomen Paul Krugman indrømmer: “Meget af elitens forsvar for globaliseringen er dybest set uærligt – falske påstande om uundgåelighed, skræmmetaktikker og stærkt overdrevne påstande om fordelene ved handelsliberaliseringer.” 

Hverken toldkrig eller frihandel, men international socialisme 

Amerikanske arbejdere har i stedet oplevet hvordan såkaldte frihandelsaftaler har beriget eliten, når de har fungeret som løftestang for at åbne sektorer af andre landes økonomier for markeder, investeringer og tjenester. “Friheden” består i fri bevægelighed for kapital, mens der ikke er fri bevægelighed for arbejdskraft. 

Også fordi, vi ikke er anti-amerikanske men marxister og internationalister, er vi imod en økonomisk krig mod USA, der vil ramme almindelige mennesker hårdere end kapitalister og milliardærer. 

Hverken frihandel eller protektionisme har frigjort arbejderne eller vist sig brugbar til at løse kapitalismens kriser. 

Som den marxistiske økonom Rudolf Hilferding skrev, ligger løsningen i “hverken protektionisme eller frihandel, men socialisme, organisationen af produktionen, den bevidste kontrol med økonomien ikke af og til gavn for de kapitalistiske giganter, men af og for samfundet som helhed.” 

Læs også: https://www.rebelnews.ie/2025/04/05/trumps-tariffs-and-maga-capitalism/