Frankrig, Tyskland, Storbritannien, Italien, Polen, Danmark og andre lande fra NATO-alliancen mødtes den 17.02 i Paris for at diskutere Trumps udmelding i sidste uge, hvor han bebudede at han ville indlede samtaler med Rusland hen over hovedet på EU, og at USA ikke længere vil garantere de europæiske staters sikkerhed.
Det er en de facto nulstilling af NATO’s “musketer-ed”, som betyder, at alle hjælper en stat i alliancen, som er blevet angrebet. Selv om det ikke er en formel udmeldelse af NATO, er det et klart signal fra USA om, at Europa skal ”klare sig selv”.
To lejre i Europa
Det har skabt panik i de europæiske hovedstæder. Der er to hovedreaktioner: En lejr er desperat efter at formilde Trump, en anden taler hårdt om at “go it alone” uden USA. Flere lande, inklusive Danmark, vakler mellem disse positioner. Trumps ekspansionistiske og samtidig isolationistiske politik tvinger dog Europa til mere og mere at opføre sig som én imperialistisk blok med egne interesser.
I UK siger Starmer nu, at han er “villig og klar” til at sætte britiske soldater ind i Ukraine. Han sagde, at britiske tropper bør være en del af en “fredsbevarende” operation, efter at en aftale er indgået mellem USA og Rusland. Det afspejler, at Labour er desperat efter at hygge sig med Trump for at bevare Storbritanniens rolle som juniorpartner for amerikansk imperialisme. Han sagde, at han ønsker, at Storbritannien skal fungere som “en bro” mellem USA og Europa.
Trumps ekspansionistiske og samtidig isolationistiske politik tvinger dog Europa til mere og mere at opføre sig som én imperialistisk blok med egne interesser
Citat: Charlie Lywood
Den tyske kansler Olaf Scholz har angrebet Trumps fredsplan og sagt: “Der vil kun blive fred, hvis Ukraines suverænitet er sikret.” Men han advarede også mod “enhver løsning”, der fører til en “afkobling” mellem EU og USA.
Derimod ser den franske præsident Emmanuel Macron en mulighed for, at Europa nu kan samles om at forsvare de fælles interesser – også imod USA. Han beskrev Trumps træk som en mulighed for Europa til at samles, opruste og have egen styrke. “Dette er Europas øjeblik til at accelerere og gennemføre,” sagde han. “Det, Trump siger til Europa, er, at det er op til os at bære byrden. Og jeg siger, det er op til os til at påtage os den.”.
Enighed om oprustning overfor Rusland
Uanset hvor de står lige nu i forhold til USA, er de alle forenet i ønsket om at øge militærudgifterne. Mette Frederiksens regering vil fx gennemføre et lyn lovforslag om en krigsfond, ”Accelerationsfond”) på 50 milliarder kr, som skal ”speede” forsvarets indkøb af nyt krigsmateriel op.
Oprustningen begrundes både i den aktuelle situation med såkaldte ”fredsforhandlinger” og i deres præmis om, at Rusland er klar til at gå til yderligere angreb på nabolandene. En præmis som Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) meget belejligt lagde til grund for deres sikkerhedsvurdering, som kom for nylig. En præmis, som mange militære eksperter er uenige i.
Ruslands imperialistiske invasion af Ukraine skal forstås som en defensiv handling fra Putin-regeringen, der følte sig truet af NATO. Siden Berlinmurens fald har NATO ædt sig ind på de gamle sovjetiske ”interessesfærerm”. Ukraines indlemmelse i NATO blev set som den sidste del af denne inddæmning af Rusland. Yderligere oprustning i NATO vil sandsynligvis også blive opfattet af Kreml som endnu et aggressivt skridt fra EU/NATO’s side. Så når Mette Frederiksen taler om oprustning for at forsvare ”friheden”. Så tyder alt på, at det vil gøre krig mere sandsynlig.
Krisen i EU
EU’s splittelse over forholdet til USA og Ukraine peger dog på en dybere krise, som Europas herskende klasser står over for.
EU blev født af den europæiske imperialismes krise og den amerikanske imperialismes hegemoni i slutningen af Anden Verdenskrig. Sovjetunionens imperium, som inkluderede hele Østeuropa, fremstod som en essentiel trussel mod den europæiske kapitals indtjeningsmuligheder. USA blev dens redning. Og det var i USA’s interesse.
USA kom ud af krigen som den mest magtfulde, kapitalistiske økonomi og forsøgte at opbygge en verdensorden baseret på frie markeder og frihandel. Den amerikanske imperialisme ønskede at rekonstruere den europæiske kapitalisme for at skabe et stort indre marked, som dens virksomheder kunne dominere.
Men i dag er USA svækket økonomisk og selv om det har det ubetinget største militær i verden, kan det ikke opretholde sit nuværende niveau, hvis det fortsætter med at tabe terræn til Kina. Trump ønsker derfor at forfølge en “go it alone”-strategi. Han ønsker at fokusere ensidigt på USA’s største trussel, Kinas fremgang. Han ser “multilaterale alliancer” (fx NATO) som noget, der dræner amerikanske ressourcer, så han ønsker, at allierede skal betale deres egen del.
Økonomisk integration var sammenflettet med, at USA leverede en “sikkerhedsgaranti” gennem NATO. Det er det, som nu falder sammen både militært og økonomisk. Derfor er der en handelskrig under opsejling, og derfor er der usikkerhed omkring NATO’s musketered.
Så Europas ledere er fanget mellem at appellere til Trump og lade som om, at de kan gå deres egne veje. De har store vrangforestillinger om deres egen betydning i verden.
Et splittet EU
EU er alt for splittet til at blive en verdensmagt, uanset hvad Macron måtte håbe på. Men EU kan, hvis de kan blive enige, forsvare sit eget kontinent. Men det kan de kun, hvis de bruger ekstremt høje summer på det. Og det bliver på bekostning af velfærden i Europa. Arbejderklassen kommer til at betale dyrt for disse ambitioner. Oprustning betyder altid krig mod almindelige arbejdere.
Vores opgave er at udnytte splittelserne blandt magthaverne til at bekæmpe dem og deres imperialistiske system, der skaber krise, klima, ødelæggelse og krig i Europa og i resten af verden
Citat: Charlie Lywood
Kapitalistisk konkurrence mellem medlemslandene har altid været en del af den europæiske integration. Det blev understreget af starten på krisen i Ukraine i 2014, hvor Rusland anekterede Krimhalvøen. Den viste grænserne for EU’s militære magt, og hvordan splittelse mellem medlemslandene hæmmede en fælles reaktion.
I dag er Frankrig og Tyskland – de vigtigste stater i EU – fastlåst i politiske og økonomiske kriser.
For socialister står valget ikke mellem USA eller EU. Vi skal ikke opruste for at styrke den europæiske kapitalisme mod USA eller mod Rusland. Vores opgave er at udnytte splittelserne blandt magthaverne til at bekæmpe dem og deres imperialistiske system, der skaber krise, klima, ødelæggelse og krig i Europa og i resten af verden.
