Interview med aktivister fra lokalgruppen Aktiv for Palæstina ‒ Tingbjerg-Husum-Brønshøj

Muhamad. Eget foto.

Muhamad, 39 år, folkeskolelærer og aktivist

Hvorfor er du gået med i Aktiv for Palæstina-gruppen?

For det første, fordi jeg er menneske. Passivitet over for den største forbrydelse i nutiden, der finder sted for øjnene af hele verden, er en nedværdigelse af min menneskelighed.

For det andet er jeg selv født og har levet hele mit liv som palæstinensisk flygtning. Jeg er dybt klar over den uretfærdighed, der er blevet påført dette folk af alle verdens lande, ikke kun den israelske besættelse. Derfor er det naturligt for mig at vælge at være aktivist.

Hvad oplever du, når du møder folk på gaden ved aktioner?

Når jeg møder folk på gaden ved vores forskellige aktiviteter, ser jeg fire grupper:

Den første gruppe består af dem, der har viden om, hvad der foregår og støtter den palæstinensiske sag. Mange af dem bliver aktivister selv eller er allerede aktive på forskellige måder.

Den anden gruppe er interesseret i, hvad der sker og ønsker at vide mere. Deres nysgerrighed får dem til at stille spørgsmål, og ofte ender de med at reagere stærkt på den uretfærdighed, der rammer det palæstinensiske folk og udtrykke deres støtte.

Den tredje gruppe foretrækker som udgangspunkt at leve i deres egen boble uden at involvere sig. De erkender ikke, at verden er blevet en lille landsby, og at alle begivenheder interagerer og påvirker alle på en eller anden måde.

Den fjerde gruppe er overbevist om den ensidige fortælling, de hører fra den dominerende side, som har kontrol over de store medier. De er fastlåst i forudindtagede, zionistiske tankemønstre. De er drevet til at tro på denne fortælling på grund af frygt for islam og den kontrol, der udøves over den vestlige bevidsthed gennem skræmmekampagner om, at enhver kritik af Israel er “antisemitisme” – uden at de overhovedet forstår, hvad “semitisme” indebærer.

Hvorfor er det en god idé at organisere lokalt?

For mig er det vigtigt, at vi organiserer os lokalt i vores boligområder for at fjerne enhver undskyldning for dem, der en dag måtte sige, at de ikke vidste, hvad der foregik. Mange mennesker påstår, at “hvis jeg havde været der under Holocaust, ville jeg helt sikkert ikke have været stille og ville have gjort noget for at modsætte mig det, der skete.” Så lad os minde folk om, at et nyt Holocaust finder sted i realtid. Vil folk virkelig handle, eller er ord altid lettere?

I dag er der ingen undskyldninger; tusindvis af videoer fylder sociale medier fra mennesker, der begås grusomheder imod. Ingen har ret til at sige, at de ikke vidste det, og alle er efter min mening forpligtede til at gøre noget. Vil de vestlige samfund acceptere, at sådanne massakrer gentager sig i deres navn?

Det er, hvad man skal erkende og tage stilling til. Derfor skal aktivister udføre deres aktiviteter i deres lokalområder og nå ud til almindelige mennesker, der er langt væk fra politiske stridigheder, især for at nå de to midterste grupper.

Olivia, 26 år, studerende, aktivist

Olivia. Eget foto

Hvorfor er du gået med i Aktiv for Palæstina-gruppen?

Jeg har generelt følt mig meget alene i min aktivisme, og har derfor haft svært ved at indsætte mig selv i et aktivistisk fællesskab under en så stor bevægelse. Hvordan skaber man kontakt, og hvad er fællesnævneren?

Jeg har deltaget i de store demonstrationer og været en del af en mindre Palæstina-aktivistisk gruppe på mit studie, som desværre gik i opløsning. 

Jeg har derfor virkelig manglet en fast “base” i et fællesskab hvor fællesnævneren var lige-til. Og jeg blev så glad, da jeg så at folk i mit lokalområde havde formået at finde hinanden og skabe en organisation. 

Hvad oplever du, når du møder folk på gaden ved aktioner?

Størstedelen af oplevelserne med de lokale er meget positive og præget af stor solidaritet og nysgerrighed overfor gruppen.

Vi har også flere gange oplevet, at forbigående eller naboer har fået øje på os og har valgt at stå sammen med os og dele flyers ud. 

Samtidig oplever jeg også at mange er præget af samme frustration og magtesløshed som jeg selv – det kan nogle gange udmønte sig i udsagn som “At jeg fravælger Lidl er en dråbe i havet”, “Mine skattekroner bliver alligevel investeret i folkemordet” eller “Alle varer/mærker vil et eller andet sted have en tilknytning til Israel”. 

Det er typisk nogle indvendinger som jeg har svært ved at svare på – for jeg kan godt forstå magtesløsheden. 

Men der har jeg været rigtig taknemmelig for de andre gruppemedlemmer, som har erfaring med at opretholde en politisk dialog, og kunne udveksle tips og idéer med mig.

Samlet set oplever jeg, at det hver gang er en utrolig positiv og meningsfuld oplevelse, når vi afholder disse aktioner. 

Hvorfor er det en god idé at organisere lokalt? 

Det er vigtigt at organisere sig lokalt under en bevægelse så stor som Palæstina-bevægelsen.

På et nærliggende niveau betyder det, at man som individ får mulighed for at have direkte indflydelse i et miljø, som kan være en modreaktion på magtesløsheden. Man bliver en del af et fællesskab som motiverer, inviterer og opretholder aktivismen. 

Når man synliggør et aktivistisk fællesskab i lokalområdet, kan det derudover inspirere andre lokale til at tage del i aktivismen, men også andre lokalmiljøer til at organisere sig. På den måde synes jeg, at lokal organisering er afgørende for den samlede og tydelige modstand, vi gør som samfund.