Billedtekst: Den palæstinensiske modstandsbevægelse har lært af Nakba. Foto: Ukendt.
Denne artikel blev først publiceret i Socialist Worker (UK) d. 6. august 2025.
Israels rædsler i Palæstina virker ubegribelige, omfanget af Vestens medvirken ubeskriveligt.
Men Israels folkedrab er ikke en afvigelse fra normen. De sultscener, der hjemsøger vores skærme i dag, er indlejret i selve fundamentet for Israel som en racistisk og kolonial bosætterstat.
Under Nakba, katastrofen der grundlagde Israel i 1948, udførte zionistiske styrker etnisk udrensning af mindst 750.000 palæstinensere.
Omfanget og den beregnede natur af Nakba blev udført gennem Plan Dalet (Plan D). Den fungerede som en plan for udslettelsen af Palæstina gennem systematisk ødelæggelse. Arven fra Plan Dalet kan ses i dag.
Siden den 7. oktober har Israel smadret eller alvorligt beskadiget 92 procent af beboelsesejendomme og 69 procent af alle bygninger i Gaza. Omfanget af ødelæggelser siden den 7. oktober er chokerende, men det er en strategi, der er indlejret i zionismen.
Konstant ekspansion ligger i zionismens logik – ikke kun i Gaza. På Vestbredden har Israel destrueret 1.572 bygninger siden den 7. oktober. Dette er for at give plads til ulovlige bosættelser – i maj godkendte Israel 22 nye bosættelser på Vestbredden, den største udvidelse i årtier.
Denne konstante udvidelse, der er baseret på fordrivelse, er foregået siden Israels grundlæggelse. Få måneder før Nakba godkendte FN en plan om at stjæle 56 procent af Palæstina og give det til israelske kolonister.
Før planen skrev Israels grundlægger David Ben-Gurion, at Israels grænser “vil blive bestemt ved magt og ikke ved delingsplanen”. Ben-Gurion var ikke tilfreds med 56 procent. Ved hjælp af brutal magt havde Israel besat omkring 80 procent af Palæstina i 1949.
Alt dette var baseret på en dybt racistisk attitude over for palæstinensere. Et apartheidregime blev nedfældet til lov. Det fortsætter i dag, og racisme mod palæstinensere tjener som en vedvarende retfærdiggørelse for Israels folkedrab.
Og som den palæstinensiske aktivist Abed Abou Shhadeh påpeger, stammer Vestens letargi i kritikken af Israel fra denne racisme. “Deres forsinkede fordømmelse afslører en dybt forankret formodning – Israel har ‘ret, indtil det modsatte er bevist’, mens palæstinensere ‘tager fejl, indtil det modsatte er bevist’,” skriver han.
Israel sikrer vestlig imperialisme
Men Israels imperialistiske rolle er også en grund til, at Vesten nægter at handle. Israels sikkerhed blev garanteret gennem våben og penge, der oprindeligt kom fra Storbritannien. I dag har primært USA overtaget denne funktion, og til gengæld beskytter Israel vestlige interesser i Mellemøsten.
Mindet om Nakba nærer den forbløffende grad af palæstinensisk modstandsdygtighed – de ved nemlig, hvad der sker, hvis de forlader landet
Citat: Socialist Worker
Det har også skabt et helt netværk af politisk støtte til Israel. Lord Dannatt, tidligere britisk hærchef, har været betalt rådgiver for Teledyne, der leverer våben til Israel, siden 2022. Tilfældigvis skrev netop han til det britiske indenrigsministerie i 2022 og advarede om truslen fra det nu forbudte Palestine Action, efter at de havde forstyrret en Teledyne-fabrik.
Mindet om Nakba nærer den forbløffende grad af palæstinensisk modstandsdygtighed – de ved nemlig, hvad der sker, hvis de forlader landet.
Men det viser zionismens voldelige og folkemorderiske natur, som er indlejret i Israels fundament. Ingen FN-erklæring, ingen vestlig regering kan bryde de historiske og imperialistiske bånd til Israel.
At bryde disse bånd kræver en massebevægelse, der er rettet mod våbenfabrikker, strejker for Palæstina og pres for et fuldstændigt brud med Israel.
