Billedtekst: Forfatteren Dylan Cawthorne. Foto: Eget foto.

Den originale engelske version af artiklen kan læses her

Mit navn er Dylan Cawthorne, og jeg har lige sagt mit job op. De sidste 12 år har jeg været lektor, underviser og forsker ved Syddansk Universitets (SDU) Dronecenter.

Jeg var med til at stifte SDUs Dronecenter for otte år siden. I begyndelsen blev jeg hyldet af mine kolleger og ledelsen for mit humanitære arbejde under pandemien, mit bidrag til den grønne omstilling og som fortaler for etik i teknologisk udvikling.

Nu er tiderne tilsyneladende anderledes, og disse færdigheder er ikke længere efterspurgte. I stedet er der fokus på at lave droner til militæret, på at lave teknologier, der dræber.

At sige op var ikke en nem beslutning at tage – der var mange ting, jeg virkelig nød ved mit job. Jeg havde nogle vidunderlige elever og kolleger. Der var store fordele – SDU finansierede min ph.d. i etik og drone design.  Ironisk nok hjalp den indsigt, jeg fik i min ph.d. og yderligere forskning mig til at beslutte at stoppe. Jeg følte, at det var min eneste udvej.

Universiteter er integreret i militæret

I 2023 blev Nationalt Forsvarsteknologisk Center (NFC) etableret i Danmark. Med oprettelsen er alle danske universiteter blevet integreret i  militæret.  Det er en grundlæggende ændring af, hvordan danske universiteter fungerer – fra forskning og uddannelse med fokus på civile teknologier og grøn omstilling til fokus på militær anvendelse. 

Efter min mening stemmer dette skridt ikke overens med visionen om et offentligt universitet som et sikkert sted for læring, for at finde løsninger på nationale og globale udfordringer og gøre verden til et bedre sted.  I stedet gør det vores universiteter til steder, der støtter vold.

I et velfungerende demokrati bør politikere rådføre sig med deres vælgere, og universitetsledelsen bør engagere sig med deres ansatte, studerende og fagforeningerne, før de foretager drastiske ændringer som f.eks. integrationen af militæret. Jeg har ikke set demokratiske processer blive brugt, og vi forskere er aldrig blevet spurgt til råds om denne drastiske ændring.

Den danske oprustning

Den danske regering planlægger at investere 5 % af sit bruttonationalprodukt på militæret i de kommende år, herunder investeringer i militære forskningsmidler til universiteter.  Dette vil ændre universitetsforskningens kurs drastisk.  Fra mit perspektiv som droneingeniør,  der håber på at lave ikke-voldelige teknologier, betyder det, at situationen kun vil blive værre.

Akademisk forskningsfrihed har – i praksis – altid været lidt af en myte. Finansieringen sætter i høj grad en ramme for vores forskningsdagsordener.  Og universiteterne drives som en forretning, hvor der kræves eksterne forskningsmidler, hvis man vil beholde sit job.  Denne enorme investering i militære projekter vil øge presset på forskere for at arbejde på dem – selvom det ikke stemmer overens med deres forskningsinteresser eller værdier.

Før dette fremstød for militær finansiering var den grønne omstilling et hovedfokus for danske investeringer.  Under den grønne omstilling var situationen bedre, fordi beløbene var mindre og dermed indflydelsen. Og vi blev bedt om at arbejde på noget, som de fleste mennesker kunne støtte – at adressere klimaforandringerne. Men nu er den militære finansiering massiv og uundgåelig. Vi har i praksis ikke forskningsfrihed.

I 2024 blev en tidligere brigadegeneral ansat af SDU for at etablere Dansk Center for Forsvarets Robotteknologi og Autonomi.  Jeg tror dette kun er begyndelsen på en militarisering på universiteterne.  Og jeg undrer mig over, hvordan et offentligt universitet kan være åbent, men samtidig udvikle hemmelig militær teknologi.  Jeg kan ikke se, hvordan det passer sammen.

Inden jeg forlod universitetet, skulle vi koordinere med en centerleder, der arbejder med militær forskning om alle nye projektforslag, så de potentielt kunne bruges som våben.  Jeg mener, at dette også er en krænkelse af forskningsfriheden – det undergraver teknologiens og forskerens hensigter med et voldeligt formål.

Thunderstrike Aviation indtager lufthavnen

Militariseringen af civil infrastruktur er startet i H.C. Andersen (HCA) Lufthavn i Beldringe.  Jeg var med til at etablere SDU-faciliteterne i lufthavnen for flere år siden, og på det tidspunkt var vi begejstrede for mulighederne for at udvikle og teste droner til uddannelses-, akut- og naturbeskyttelsesformål.  Jeg forventer, at disse bestræbelser nu vil blive stærkt overskygget – og finansieringen vil blive fjernet – på grund af investeringerne i militære droner.

Det danske forsvar opererer nu i HCA Lufthavn med løftet om 100 medarbejdere i 2026.  Det militære dronefirma Thunderstrike Aviation fra USA bygger 3.000 kvadratmeter faciliteter inden for lufthavnens perimeter.  Og flere udenlandske virksomheder kan snart komme til lufthavnen, da Danmark er det første land, der skal være vært for den ukrainske militærindustri.  Det vil være første gang, at en sådan militær produktion finder sted på Fyn. Jeg synes, at det er en trist udvikling.

Drones for peace

I juni 2025 følte jeg, at jeg var nødt til at handle. Jeg organiserede en Drones for Peace-samling i HCA Lufthavn under International Drone Show.  Drones for Peace-projektet var en måde at vise støtte til ikke-voldelig brug og udvikling af droneteknologi.  Vi samledes til støtte for droner for fred – ikke for krig.

Drone Showet tiltrak over 500 udstillere i år og bød på en massiv militær tilstedeværelse – især sammenlignet med tidligere begivenheder.  Drones for Peace udstilling samlede mennesker med en bred vifte af politiske overbevisninger. Jeg fandt stor støtte fra Internationale Socialister, og det er jeg taknemmelig for.

Sammenkomsten fik lokal, national og international nyhedsdækning – herunder dækning af British Broadcasting Corporation (BBC).

Akademiske militærindustrielle kompleks

Jeg mener, at den øgede militarisering og indskrænkning af forskningsfriheden er uetisk. Jeg mener også, at den er motiveret af økonomiske interesser og frygt, ikke fred eller frihed.

Jeg ville ønske, at den danske stat i stedet ville investere lige så aggressivt i den grønne omstilling, humanitært arbejde, fredsopbygning, diplomati og militær nedtrapning. Jeg tror, at dette ville være meget mere produktivt end at gå ind i endnu et våbenkapløb.

Min opsigelse var ikke en nem beslutning, men i sidste ende følte jeg, at det var min eneste mulighed – at forblive tro mod mig selv og mine værdier. Jeg nægter at være en del af dette akademiske militærindustrielle kompleks. Min sidste dag på SDU var den 31. juli 2025.

Jeg opfordrer alle til at overveje, om de vil være en del af denne militarisering – og hvis ikke, at organisere sig og stå op imod den.  Hvis folk fra alle segmenter af forsyningskæden nægtede at deltage i forskning, udvikling og opbygning af den teknologi, der kræves for at føre krig, kunne disse konflikter bremses – og forhåbentlig en dag elimineres.  Jeg tror, det er muligt, men vi skal handle nu.

Hjemmeside: www.dylancawthorne.com E-mail: dylan@dylancawthorne.com

Gengivelse tilladt under Creative Commons Attribution-NoDerivatives 4.0