Socialistisk Arbejderavis: CO-industri (minimallønsområdet) går først og lægger rammen. Så alles øjne hviler på Jer i dag den 4. januar hvor forhandlingerne går i gang. Hvad er forventningerne på industriarbejdspladserne i Aalborg her op OK 23?
Benny: Selvom vi har haft en fornuftig beskæftigelse, har vi næsten ingen lønstigning haft ved de lokale lønforhandlinger i sidste overenskomstperiode. Lønnen er samtidig udhulet af inflationen, så det hober sig op nu. Det har Claus Jensen også forstået, som det fremgik på pressemødet i dag efter det første forhandlingsmøde.
Socialistisk Arbejderavis: Der er mange bolde i luften op til OK 23 forhandlingerne: realløns faldet pga af mere end 10% inflation. Den lokale lønudvikling, som jo normalt har haft stor betydning for lønudviklingen, som du selv nævner, ser ikke længere ud til at være CO-industris garant for for en fair lønudvikling i overenskomstperioden. To nye elementer i OK forhandlingerne. Er der derfor en større mulighed for at stå sammen med bygningsarbejderne om et højere mindsteløn? Hvad tænker du skal være Jeres modsvar/modkrav?
Benny: Lønnen fylder rigtig meget denne gang. Mindstelønnen i industrien er 127 kr. Ikke mange arbejder for mindstelønnen, men rigtig mange arbejder for en løn lidt over. Derfor er det vigtigt at få den hævet betragteligt denne gang. Og lige der har vi mere tilfælles med bygningsarbejderne denne gang.
Ved de lokale lønforhandlinger er der kun givet meget små lønstigninger. Arbejdsgiverne er godt organiseret og har en fælles strategi, som vi ikke har været stærke nok til at bryde. Vi har en faldende organisering og en faldende faglig aktivisme. Det er 25 år siden, vi har haft en storkonflikt og vi mangler den fornødne faglige erfaring og kultur. Vi er kort sagt ude af træning med at kæmpe og ved ikke hvad vi skal gøre, når arbejdsgiveren siger nej.
Så vi skal have et løft på lønnen, der svarer til det vi er bagud. Desuden vil vi gerne have nogle medlemsrettede goder samlet i en fond, som kun medlemmer af fagforeningen kan få del i.
Socialistisk Arbejderavis: Dertil kommer så SVM-regeringens angreb på fridagene og de mest nedslidte kollegaer, som mange jo med god grund er meget oprørte over. Kan man forestille sig at OK 23 udvikler sig til også at være en politisk kamp/strejke mod regeringen evt. sammen med de offentlige ansatte?
Benny: Jeg tror ikke det er sådan de fleste tænker, men alle overenskomster er en fordelingspolitisk kamp. Og så har regeringen jo tilføjet flere sten i skoen her kort før forhandlingerne går i gang.
Også spørgsmålet om inflationen har de politiseret ved at hævde at lønstigninger vil betyde endnu højere inflation. Og straks skal vi industriarbejdere føle os ansvarlige for at inflationen stiger. Men det er helt forkert, for pengene findes jo i samfundet allerede, blot i arbejdsgivernes lommer som deres overskud. Det er de penge, vi skal have en større andel af. Men jeg tror det hele er med i sækken, når folk skal stemme om det samlede resultat og dermed får det jo et politisk udtryk. Så det er nu og her ved OK 23 vi skal bruge vores kollektive styrke.
Socialistisk Arbejderavis: 3F Aalborg er med organisere på https://fb.me/e/3T7bnu29g – OK startskud – Klap forhandlerne ind den 12. jan på Rådhuspladsen. Hvordan har I tænkt Jer at holde Claus Jensen og Mads Andersen og de andre topforhandlere til ilden hele vejen?
Benny: Ja det er organiseret af 3F afdelinger fra hele landet og vi sender også et par busser med tillidsfolk fra Aalborg til København den 12. januar. Det er jo noget af en rejse, så det kan vi ikke gøre så tit. Men vi følger med og er klar til vise både arbejdsgiverne og forhandlerne, at det er os det handler om.
Læs også:
https://socialister.dk/op-med-hovedet-rank-ryggen-og-goer-jer-klar-til-storkonflikt/