Billede tekst: KUA studerende laver blokade mod Israels fremfærd i Gaza. Foto: Anna Wolf
Studenterprotesterne var og er et langt mere direkte angreb på magthaverne. De har afsløret hykleriet og det moralske kollaps langt ind i systemets bærende strukturer: universiteterne, forskningen og våbenindustrien. Ansatte deltager også, så studerende og ansatte står i stigende grad sammen.
Selvom universitetsprotesterne sjældent når mainstreammedierne, er de genstand for analyse og omtale blandt politiske analytikere som professor i statskundskab Mikkel Vedby Rasmussen, der byder den “nye universitetsaktivisme” velkommen.
Helt korrekt skriver han i tidsskriftet Ræson den 10.10.24, at den er karakteriseret ved 1) at folk uden for universitetet er med, fordi der findes plads til aktivisme. 2) At aktivismen bygges op omkring et fællesskab, som er en mangelvare på universiteterne generelt. 3) At den repræsenterer en modmagt til de bestående autoriteter, som både kan udstilles og udfordres.
Universitetsaktivismen i Danmark
Solidariteten med palæstinenserne på universiteterne i Danmark startede allerede i efteråret 2023. Da encampment-bevægelsen i USA bredte sig til resten af verden i foråret 2024, besluttede Studerende mod Besættelsen på Københavns Universitet (KU) at bygge en teltlejr på KU.
Dermed sprængte de rammerne for normal universitetsaktivisme i Danmark og udvidede det demokratiske spillerum ved at invitere andre med. Det gav solidariteten bredere vinger og de studerendes budskaber og krav nåede ud til mange flere. At bo sammen, diskutere og organisere fælles aktiviteter var samtidig med til at skabe et stærkt fællesskab.
Studerende på mange andre universiteter har også afholdt debatmøder, underskriftsindsamlinger for akademisk boykot af Israel og krav om, at universiteterne trak deres investeringer ud af israelske firmaer, som de også gjorde med russiske universiteter ved invasionen af Ukraine. Også universiteternes samarbejde med den danske våbenindustri blev genstand for kritik og krav om boykot.
Hverken Palestine Solidarity Action (PSA) Aarhus Universitet, RUC Intifada, Studerende mod besættelsen på DTU eller Syddanske Studerende mod besættelsen (SDU) blev dog en del af encampment-bevægelsen. Men der er skabt et samarbejde og en koordinering på tværs. Studenteraktivismen lever og har potentiale til at vokse og være i stand til fortsat at udstille og udfordre ledelserne og dermed også magthaverne.
Højrefløjens smædekampagne og ledelsernes antydninger om antisemitisme faldt til jorden, fordi deres beskyldninger bygger på den såkaldte “nye antisemitisme”, formuleret af zionistiske interesser, hvorfor der med denne definition lader al kritik af Israel falde ind under antisemitisme.
Nye aktioner i efteråret
I starten af september i år blokerede studerende på KU rektors kontor. Formålet med aktionen var at kræve, at Københavns Universitets ledelse tilslutter sig en boykot af israelske universiteter, som aktivt understøtter besættelsen af Palæstina og dermed de igangværende israelske krigsforbrydelser mod palæstinensere, der omfatter apartheid, tab af civile, udsultning af civilbefolkningen og ødelæggelse af civil infrastruktur.
For første gang i universitetets historie blev de studerende fjernet af politiet og truet med sanktioner.
600 ansatte på danske universiteter udsender støtteudtalelse
Her skriver de bl.a.: “Som ansatte på danske universiteter, herunder Københavns Universitet, vil vi hermed tilkendegive vores fulde støtte til de studerende, både når det kommer til deres valg af aktivistiske midler og den sag, de kæmper for
Derfor kræver vi:
- at alle sanktioner rettet mod de studerende trækkes tilbage
- at universitetsadministrationen fremover ikke sætter politiet ind mod studerendes fredelige aktioner
- at alle danske universiteter tilslutter sig den akademiske boykot af samtlige israelske universiteter og dermed følger forskrifterne fra BDS’ kampagnen og den opfordring, boykotbevægelsen lancerede for 20 år siden.
Studenterrådet på KU vedtog på sin generalforsamling den 5. oktober en udtalelse indeholdende:
- Et øjeblikkeligt stop for samarbejde med Hebrew University of Jerusalem og andre akademiskeinstitutioner med campusser på besat jord
- Et stop for samarbejde med universiteter med tydelige bånd til regeringer som engagerer sig i, eller er under stærk mistanke for at engagere sig i folkemord og lignende grove menneskerettighedsbrud,heriblandt Israel, Myanmar og Sudan
- At Københavns Universitet følger DTU i at boykotte kinesiske og iranske universiteter med tætteforbindelser til regering og militær
- En grundig ekstern undersøgelse af hvorvidt og hvilke KU-forskningssamarbejder understøtterregimer, der bryder menneskerettigheder og folkeretten
- At KU undersøger, om egne studerende og videnskabeligt personale oplever en større grad af mistroeller barriere grundet national herkomst
- I den forbindelse kræves også en kortlægning over aktive samarbejder og en tydelig og opdateretformidling tilgængelig for alle studerende og ansatte.
Ret til modstand
Efter et år med Israels folkemord er modstanden ikke knækket. Den fortsætter overalt i verden og viser håbet om fred, frihed og retfærdighed i en verden præget af krig og kaos.
Vi støtter ubetinget palæstinensernes og alle andre undertryktes ret til modstand over for en besættelsesmagt. Vi er ikke ukritiske over for valg af kampformer og alliancer. Stærkest er den kollektive modstand i form af demonstrationer, strejker, blokader og besættelser. Dog må det pointeres, at strejker og demonstrationer ikke har været en reelt mulig kampform for palæstinenserne i de besatte områder, og at de kampformer taget i brug i dag af Hamas og andre ikke kan forstås ude af den kontekst, som den brutale undertrykkelse og racisme fra Israels side udgør.
Vestens totale kollaps
Magthaverne i Vesten ser passivt på Israels hensynsløse civile overgreb i Gaza og nu også Libanon. Reelt støtter de Israel både økonomisk, militært og politisk.
Mekanisk omtaler de og mainstream-medierne modstandskampen som terror, fordi Hamas og Hezbollah er på deres terrorliste, og bygger dermed videre på 25 års islamofobisk hetz. Samtidig forsøger de at kriminalisere enhver kritik af Israel som antisemitisme. Ved festlige lejligheder taler de endda varmt om en “tostatsløsning”, som om det var en gangbar udvikling. Kun én fælles stat med lige rettigheder for alle er mulig og retfærdig.
Globalt oprør kan stoppe imperialismen
Palæstinenserne kan ikke vinde alene. Det er nødvendigt, at modstanden breder sig til de andre arabiske lande og genstarter de oprør og revolutioner, som foregik i 2011 og 2019.
De arabiske magthavere og magthaverne i Iran og Tyrkiet støtter reelt ikke palæstinenserne. De er alle afhængige brikker i den imperialistiske rivalisering, ligesom Rusland og Kina er det. De tænker først og fremmest på at sikre deres egne interesser.
Bred solidariteten ud og stå sammen
Solidariteten med palæstinenserne samler en generel vrede og utilfredshed i hele verden, for overalt oplever vi systemisk ulighed, racisme og undertrykkelse.
Gadedemonstrationerne må fortsætte. Desuden skal vi brede solidariteten og diskussionerne længere ud i samfundet, ud i hverdagen, hvor vi bor, hvor vi arbejder, og hvor vi uddanner os og der kæmpe for en fremtid til gavn for de mange. Det kræver et revolutionært opgør med imperialismen og det økonomiske system, kapitalismen.
