Sammen med World Against Racism and Fascism vil de fleste arrangementer foregå lørdag den 22. marts. https://fb.me/e/7wykHL4MA
I 2024 har en række valg, herunder EU-parlamentsvaget og Trumps valg som USA´s præsident, styrket den yderste højrefløj og fascismen.
Den politiske midte har længe gjort racisme og diskrimination mainstream overalt i verden. Det er et alvorligt problem i sig selv. Desuden har det banet vejen for den yderste højrefløj.
Antallet af flygtninge og fordrevne i verden har for længst rundet de 100 millioner. Mennesker flygter fra krig, undertrykkelse og et klimakaos, som forværres dag for dag. Legale flugtruter og muligheder for at søge asyl er lukkede.
Racismen i Danmark er et alvorligt problem. Det må vi aldrig acceptere
Citat: Lene Junker
EU-lande udfører pushbacks ved grænserne, øger bevillingerne til Frontex og betaler bl.a. Tyrkiet og Tunesien for at holde flygtningene tilbage. EU’s nye asyl-pagt gør i praksis retten til at opnå asyl noget nær umulig.
Racismen i Danmark er et alvorligt problem. Det må vi aldrig acceptere. Racismen splitter os, i stedet må vi arbejde for mangfoldighed og multikulturelle fællesskaber, hvor vi bor, arbejder og går i skole.
Migrantarbejdere behandles dårligt, og mange mærker også racismen på jobbet. Fagbevægelsen er nøglen til at sikre lige rettigheder og muligheder for alle i samfundet gennem organisering og kollektive overenskomster.
Midlertidigt ophold, hurtig hjemsendelse eller utålelige forhold i udrejsecentrene. Det er, hvad Danmark tilbyder flygtninge og asylansøgere. Det er en umenneskelig tilstand at være i, uanset om man kommer fra Syrien, Ukraine eller Afghanistan. Det er også helt unødvendigt. Vi har plads og brug for alle.
Midlertidigt ophold, hurtig hjemsendelse eller utålelige forhold i udrejsecentrene. Det er, hvad Danmark tilbyder flygtninge og asylansøgere
Citat: Lene Junker
Selvom virkeligheden er, at flere og flere etniske minoriteter får uddannelse, kommer i job, og reelt er en aktiv del af samfundet, fortsætter mistænkeliggørelsen og nedværdigelsen af etniske minoriteter fra medier og magthavere. Den siver fra toppen og ned i hverdagen på mange arbejdspladser, skoler og uddannelsesinstitutioner.
“Kommissionen for den glemte kvindekamp”
Kommissionen for den glemte kvindekamp offentliggjorde for nylig 13 anbefalinger, som skal bidrage til at “styrke frihedsrettighederne for kvinder med minoritetsetnisk baggrund, som udsættes for æresrelateret vold og social kontrol”.
Allerede i 2022 anbefalede kommissionen tørklædeforbud i folkeskolen. Det skabte så stor modstand, at forslaget blev trukket tilbage og kommissionen blev omstruktureret. Det ser nu ud til at den gør et nyt forsøg.
Det har fået et stærkt modsvar i form af et debatindlæg i Politiken den 26.2 fra Amar El Chiekh Khalil. Hun skriver bl.a.:
“Kommissionen taler om at bekæmpe tvang, social kontrol og kvindeundertrykkelse, men i virkeligheden er det dem, der vil bestemme over mig. De ønsker at presse mig ind i deres snævre forståelse af, hvad en frigjort kvinde er. Danmark passer lige ind i den verdensorden, hvor den letpåklædte kvinde objektiviseres, men anses som værende en frigjort kvinde, og kvinden, der tildækker sig, er undertrykt. Hvis jeg vælger at bære hijab, må det være, fordi jeg er hjernevasket. Hvis jeg vælger at prioritere familien, må det være, fordi jeg er tvunget til det. Hvis jeg vælger en anden vej end den, de har defineret, må det være, fordi jeg ikke forstår mit eget bedste.”
“Kampen for kvinders rettigheder bør handle om reelle valg, ikke om at presse os ind i en ny form for tvang. Jeg kræver min frihed tilbage. Ikke fra min familie. Ikke fra min kultur. Men fra en stat og en feministisk bevægelse, der har glemt, hvad frihed egentlig betyder”. Læs hele debatindlægget på socialister.dk
Arbejdspligten for “ikkevestlige” kvinder
Denne arbejdspligt tvinger mennesker til at arbejde for dårligere løn.
Den er nu skrevet ind i den nye lov om kontanthjælp. Derved kommer den til at ramme mange andre, bl.a. adopterede, som har protesteret højlydt, og fået regeringen og forligspartierne til at undersøge sagen nærmere. Og Ukrainer er selovfølgelige undtaget.
Omar Marzouk kalder en spade for en spade, når han skriver:
“Jeg oversætter lige hvad ministeren reelt siger: Det var meningen at lave symbolsk lovgivning, der rammer muslimer, men vi er kede af, at det også er gået ud over andre. De skal selvfølgelig ikke lide under den diskrimination, som muslimer skal – vi må jo opretholde retssikkerheden! Det bliver straks rettet, så vi kan vende tilbage til kun at ramme den tiltænkte gruppe”.
Helt rigtigt skriver Enhedslistens Victoria Velasquez, “Arbejdspligten er en opskrift på fattigdom og kriminalitet. Regeringen skyder sig selv i foden, når den med lovforslag om 37 timers arbejdspligt fattiggør allerede udsatte borgere og får dem endnu længere væk fra arbejdsmarkedet”
Handleplan mod racisme
Anti-racister har længe arguementerede for en handelplan mod racisme. Nu er den her langt om længe. Den udmærker sig ved ikke at nævne den mest udbredte form for racisme – islamofobien – men indleder tværtimod med at påstå, at racismen kan ramme alle, både etniske danskere og minoriteter.
Amnesty International skriver: “Regeringen har lanceret sin længe ventede Handleplan mod Racisme. Den er en vigtig milepæl, men det er væsentligt at omsætte ord til handling. Det arbejde starter nu. Men racismen i Danmark rammer primært etniske minoriteter i Danmark, og det bør regeringen også anerkende. Når regeringen anerkender racismens eksistens, men undviger at adressere, hvem den primært rammer, så svækkes udgangspunktet for en effektiv indsats. En målrettet og strategisk indsats kræver, at vi fokuserer på, hvordan de enkelte minoritetsgrupper rammes af racismen, og at vi adresserer problemstillingerne på hver sine niveauer. Det gælder alle minoritetsgrupper fra bl.a. inuitter, jøder og muslimer.
Michala Bendixen, Refugees Welcome, skriver:
“[A]t læse i forordet, at regeringen er stolt af, at Danmark står i forreste række i kampen mod racisme, og at alle skal vokse op med lige muligheder uanset baggrund – det er altså over min kvalmegrænse. Og jeg er ærligt talt skuffet over, at store NGO’er som MS og Amnesty ikke har sablet den ned, men udtrykt glæde (med visse forbehold) over den.
I et land, som har gennemført systematisk forskelsbehandling og diskrimination fra statens side i en grad, så det unægteligt ligner racisme, hvilket vi nu står anklaget for ved Menneskerettighedsdomstolen i Strasbourg (for det etniske kriterium i det, som oprindeligt hed Ghettoloven). Hvor flygtningebørn ikke har ret til fuld børnecheck, før de har været her i 6 år. Hvor tusinder af unge, der er født og opvokset her i landet, først kan se frem til stemmeret og pas, når de er i slutningen af 20’erne. Hvor en betinget dom for en dumhed begået som teenager kan udelukke brune drenge fra at opnå fulde rettigheder for evigt. Hvor staten har opfundet sin helt egen kategori for dem, man ikke vil ha’: MENAPT. (Middel East, North Africa, Pakistan, Tyrkiet) Jeg kunne blive ved…”
