Politikernes vedvarende pres for, at kommende statsborgere ikke må have bestemte meninger, har nu udmøntet sig i, at et tilsyneladende stort flertal af befolkningen er parat til at acceptere ”sindelagskontrol”.  

Det var Dansk Folkepartis udlændinge- og indfødsretsordfører Mikkel Bjørn, der i første omgang foreslog ‘sindelagssamtalerne’. Og ”han glæder sig over, at et stort flertal af danskerne ønsker, at statsborgerskab skal bindes op på ansøgernes holdninger og ytringer,” ifølge DR Nyheder. Socialdemokratiet og de borgerlige partier ville ikke stå tilbage, og den tidligere SVM-regering tog derfor sagen op og nedsatte en arbejdsgruppe for at finde ud af, hvordan sådan en screening skulle foregå. 

Morten Bødskov, den socialdemokratiske integrations- og udlændingeminister, har bebudt, at arbejdsgruppen fremlægger et forslag sidst i 2026. Det er tilsyneladende kun Alternativet og Enhedslisten, som stritter imod. Det bliver interessant at se, hvordan specielt De Radikale og SF får slugt denne kamel. 

Imens venter 2.055 mennesker, som var kommet så langt på vejen mod et dansk statsborgerskab (noget der typisk tager tre år og koster over 10.000 kr.), at deres navne stod på et lovforslag, der blev førstebehandlet i folketingssalen den 5. februar i år. De hænger nu og dingler, mens arbejdsgruppen voterer. Yderligere ca. 15.000 har fået deres ansøgning om dansk statsborgerskab sat i bero. 

Demokratiske værdier 

Hele denne proces er kun kommet i stand pga. islamofobi. Det er positive ytringer om islam, som højrefløjs- og socialdemokratiske politikere ønsker at ramme. Det er forfærdeligt i sig selv. Men problemet øges ved, at det også vil komme til at gå ud over mange andre meninger. 

Det første, man skal spørge sig selv om, er: Hvad er ”demokratiske værdier”? Og hvad vil det sige, at man strider imod dem? For det er jo ikke kun et spørgsmål om at gå ind for en demokratisk styreform; det er også at gå ind for ytringsfrihed og en masse andre demokratiske rettigheder, vundet gennem mange års kamp fra arbejderklassen og kvindebevægelsen.  

Som en adspurgt (af DR i Radioavisen d. 27.09 kl. 12.00) sagde: ”Det er udemokratisk at stille et forslag om at begrænse folks ytringer.” Netop fordi demokratiet må rumme muligheden for at argumentere for dets afskaffelse og indførelsen af noget, man synes er bedre. Om det så er en guddommelig styreform eller et endnu mere radikalt demokrati, der bryder med det repræsentative demokrati – parlamentarisme. Socialister, der går ind for at afskaffe kapitalisme, kan også sagtens blive, og bliver ofte, beskyldt for at være ”antidemokratiske”.  

….en del af demokrati er netop muligheden for at tænke, skrive og handle imod et flertal

Citat: Charlie Lywood

I det hele taget: Hvordan definerer man en antidemokrat? Nogle mener, at det er udemokratisk at protestere over love, som man mener er forkerte. Når et flertal har bestemt i Folketinget, at sådan skal det være, så skal alle klappe i. Andre udpeger civil ulydighed som antidemokratisk. Men en del af demokrati er netop muligheden for at tænke, skrive og handle imod et flertal. 

Andre mener, at Grundloven bestemmer, hvad der er demokratisk. Problemet er, at Grundloven, ud over at sikre forsamlingsfrihed, ytrings- og trykkefrihed, religionsfrihed og organisationsfrihed, også er bundet op på monarkiet (en udemokratisk institution) og den lutheranske kirkes særstilling i staten (ligeledes udemokratisk). 

Er man antidemokrat, hvis man er republikaner eller ønsker, at den lutheranske kirke adskilles fra staten? Mange lignende spørgsmål melder sig. 

Islamister og andre religiøse mennesker 

Man vil ramme såkaldte islamister, men det kan man ikke sige ligeud. Det vil stride mod diskriminationslovgivning og internationale konventioner. Så langt vil regeringen ikke gå, selv om DF og andre nok vil sige og mene det direkte. Men selv hvis man som muslim mener, at Allah står over menneskelige love, betyder det så, at man ikke vil overholde loven og de ”demokratiske værdier”, den bygger på? Og hvad med et Jehovas Vidne, en mormon eller tilhængere af evangeliske menigheder, som også mener, at deres Gud står over menneskers love i visse tilfælde. Skal de også sies fra som statsborgere? 

Grundloven sikrer selv religionsfrihed. Og dette indebærer, at folk må tro på den Gud, de vil. Og blot de overholder den gældende lovgivning, burde deres mening om, at deres tilknytning til en guddommelig magt vægter højere for dem end menneskers love, ikke betyde, at de ikke kan være statsborgere. Det bliver interessant at høre, hvordan den gordiske knude skal skæres. 

Farlig udvikling 

Hvis man begynder at anse menneskers holdninger som en indikator for, om de er egnede som danske statsborgere, åbner det op for en hel række muligheder for totalitære indgreb over for hele befolkningen. Også dem, som allerede er danske statsborgere. 

Ikke alene vil over 600.000 borgere, som ikke har statsborgerskab og måske gerne vil have det, blive bedømt for, hvad de eventuelt måtte mene om ditten og datten. Det vil gøre, at folk bare vil holde op med at ytre sig og deltage i det offentlige liv og debat af fare for at sige noget, som fremadrettet vil kunne brugt imod dem, hvis de søger dansk statsborgerskab. Enhver kan se, at det ikke vil få “antidemokratiske” holdninger og ekstremisme til at forsvinde, snarere tværtimod. Og hvis man først åbner op for, at ens rettigheder er afhængige af ens holdninger, så er porten åben for andre meget udemokratiske tiltag over for resten af befolkningen.  

…folk vil bare holde op med at ytre sig og deltage i det offentlige liv og debat af fare for at sige noget, som fremadrettet vil kunne brugt imod dem, hvis de søger dansk statsborgerskab

Citat: Charlie Lywood

Det vil Hr. og Fru Jensen ikke mærke i første omgang. Men folk med dobbelt statsborgerskab er klart i fare. Allerede nu tales der bredt om at fratage folk med dobbelt statsborgerskab deres danske statsborgerskab for at kunne udvise dem ved kriminalitet. Hvad hvis meninger også kommer i spil? Hvis man kan bruge ytringer som grundlag for afvisning af statsborgerskab, er vi ikke langt fra at det bliver brugt over for folk med dobbelt statsborgerskab. 

Overvågningssamfundet 

Endnu værre bliver det, hvis screeningsforslaget vedtages, og myndighederne skal til at overvåge individer. Allerede nu er der mange ivrige mennesker på højrefløjen, som gerne vil afsløre folk med den forkerte holdning. Det så vi i en række sager om ”terrormisbilligelse” efter 7. oktober 2023. Der var nogle få borgere, som så det som deres opgave at angive folk for deres umiddelbare ytringer på Facebook til støtte for palæstinenserne. Med dette tiltag vil angiveri blive udbredt. 

Mon ikke PET vil blive inddraget i opgaven. Allerede nu ser det ud til, med den foreslåede nye PET-lovgivning, at PET får næsten uanede muligheder for at overvåge borgere uden retskendelse. Hvordan vil det mon blive for ansøgere om statsborgerskab fremover? Alene af den grund vil mange sikkert opgive at søge og dermed øge antallet af borgere i Danmark, som ikke har ret mange rettigheder. I øjeblikket over 11 % og desværre et stigende antal, som er født og opvokset i Danmark. 

 Socialisters svar 

Ikke alene er ideen om ”sindelagssamtale” udemokratisk. Det er et direkte angreb på fundamentet for borgernes ret til at ytre sig eller blot mene noget, som flertallet ikke nødvendigvis er enigt i. Derfor skal socialister modsætte sig alle tiltag i denne retning. At staten får magt til at bestemme, at bestemte holdninger betyder fratagelse af borgerrettigheder, er bare no go. 

Vi skal bekæmpe dette nyeste udtryk for islamofobi med næb og kløer. Det er også vores andres demokratiske rettigheder, der er på spil. 

Læs også:

https://socialister.dk/vaerdier-er-ikke-neutrale-%e2%80%92-de-er-klassebestemte/