Billede tekst: Fra demonstration for trans rettigheder fredag d. 245.04.25. Foto: Freddie Nielsen
Der blev råbt kampråb som: “Not the courts, not the state – we decide our own fate” og “Healthcare is a human right – not just if you’re cis and white”.
Socialistisk Arbejderavis har talt med arrangør og presseansvarlig, Ea Gejl Fischer, om baggrunden for dannelsen af gruppen og demonstrationen. Ea taler om vigtigheden af at kæmpe imod undertrykkelsen af transpersoner i hele verden og med alle grupper af undertrykte. Hun/de sender en solidaritetshilsen til Palæstina og til den demonstration, som blev afholdt tidligere på dagen. Hun opfordrer de fremmødte til at arbejde videre på at mobilisere modstand mod angrebene på transpersoner i Danmark og i hele verden.
Transpersoner udsat for diskrimination
Transpersoner har længe været udsat for undertrykkelse, stigmatisering og diskrimination. Efter det amerikanske valg er en række basale rettigheder rullet tilbage både i USA og resten af verden. I Ungarn er en lov som forbyder arrangementer som “promoverer” LGBTQ-rettigheder, såsom Pride, blevet vedtaget. I England har højesteretten vedtaget at definitionen på køn er biologisk køn.
Kampen for transpersoners ret til selvbestemmelse, beskyttelse og lige adgang til behandling i sundhedsvæsenet er klassekamp
Citat: Anne de Haas
I Danmark ser vi også at særligt højreekstreme partier har udnyttet det amerikanske valg til at stille lovforslag i Danmark, som yderligere forværrer transpersoners retssikkerhed og ret til behandling. Samtidig ser vi at retorikken om transpersoner er endnu mere hadsk end tidligere. Mindre grupper af transfober på både venstre- og højrefløjen fodrer et uvidende flertal med falske, fordømmende og stigmatiserende opfattelser af transpersoner, oftest kamufleret af moralsk forskrækkelse, og stereotype fordomme om transpersoner – præcis som vi ser det med racisme og alle andre former for undertrykkelse.
Kampen mod undetrykkelsen af transpersoner er hele arb ejderklassens kamp

På venstrefløjen argumenterer nogle for at kampen for at transpersoners rettigheder er “identitetspolitik” og ikke et spørgsmål for socialister, men kampen mod undertrykkelse af alle minoritetsgrupper er en opgave for alle socialister. Kampen for transpersoners ret til selvbestemmelse, beskyttelse og lige adgang til behandling i sundhedsvæsenet er klassekamp, og forsøgene på at udskille transpersoner fra venstrefløjens kampe svækker klassekampen og sætter forskellige grupper op imod hinanden.
Transpersoner udgør en særligt sårbar gruppe i arbejderklassen pga. diskrimination på uddannelsessteder og på arbejdspladser, blandt venner og familie og den elendige behandling i sundhedsvæsenet, hvor mange nægtes behandling, og de “heldige” må vente i årevis.