At der er tale om et bestillingsarbejde fremgår af artiklen: ”For at kvalificere diskussionen (om hvor den efterspurgte udenlandske arbejdskraft skal komme fra) har Udlændinge-og Integrationsministeriet på forespørgsel fra Altinget lavet særkørsler af tal fra Danmarks Statistik, hvor MENAPT-landene skilles ud fra den rodekasse, der hedder “ikke-vestlige indvandrere”. Således at én kategori hedder MENAPT-lande og en anden “andre ikke-vestlige indvandrere”. Tallene viser store forskelle på de to grupper, både når man ser på kriminalitetsrater og beskæftigelsesfrekvenser. Hvor store forskellene egentlig er, vil jeg komme tilbage til lidt senere.
Bestillingsarbejde
Svaret på årsagerne til ”de store forskelle” er jo med denne særkørsel nærmest givet på forhånd. Som bekendt er statistik en taknemmelig størrelse, og som man spørger får man ofte det svar, man ønsker.
Konklusionen ligger jo nemlig lige for, at det er den muslimske kultur, som er årsagen til en lavere erhvervsfrekvens og en højere kriminalitet. Det er i hvert fald det budskab, som regeringen og især socialdemokratiske ministre og ordførere går i medierne med for øjeblikket, når mindste chance byder sig for at udpege medborgere med muslimsk baggrund som ikke-integrerbare og uønskede i DK.
Kriminalitetsrater – andel eller antal
Lad os først kigge på tallene for kriminalitetsrater. Her lyder det jo meget voldsomt, at indvandrere fra såkaldte Menapt-lande på en indeksskala (hvor 100 er base punktet) ligger med en kriminalitetsrate på 234, mens indvandrere fra øvrige ikke-vestlige lande ligger på 121, indvandrere fra vestlige lande på 73 og folk med dansk oprindelse på 86. Tal der næsten får os til at tro, at indvandrere fra Menapt-lande i absolutte tal er mere end 3 gange så kriminelle end folk med dansk oprindelse.
Konklusionen ligger jo nemlig lige for, at det er den muslimske kultur, som er årsagen til en lavere erhvervsfrekvens og en højere kriminalitet
Citat: Konni Nørlem
Problemet er, at tallene handler om et mindretal blandt alle grupperne (andel inden for egen gruppe), hvilket får os til at glemme, at det kæmpestore flertal inden for alle grupper IKKE er kriminelle. En problemstilling, som er beskrevet i bogen Nydansk – Er nydanskere og danskere virkelig så forskellige? (Hjarn v. Zernichow Borberg, 2016).
Her vil jeg give et eksempel fra s. 83 i bogen: 1,2 % af danskere (svarende til ca. 50.000) og 2,7% af nydanskere (svarende til ca. 8300) blev i 2013 dømt for kriminalitet, altså mere end dobbelt så mange af nydanskerne sammenlignet med danskerne, når man ser på andel i egen gruppe, men jo ikke i absolutte tal. Fokuserer vi omvendt på flertallet blandt både danskere og nydanskere, ser vi, at 97,3% nydanskere og 98,8% danskere ikke er blevet dømt for kriminalitet.
Sæt fokus på ligheder – ikke forskelligheder
Zernichow Borbergs pointe er, at vi ved at ændre fokus kan understrege ligheder fremfor forskelle. Når politikerne går ud og generelt udpeger en bestemt gruppe – personer med rødder i Menapt-lande – så stempler de også det store flertal fra denne gruppe, som jo ikke har begået kriminalitet. Med denne logik skulle alle mænd uanset dansk eller etnisk minoritetsbaggrund jo mistænkeliggøres og ”forvises”, da antallet af mænd dømt for kriminalitet er mere end 3 gange højere end for kvinders vedkommende.
At der er en større andel af især de unge efterkommere fra Menapt-lande i kriminalitetsstatistikkerne burde i stedet give anledning til åbent at undersøge mulige årsager og ikke blot pege på muslimsk kulturbaggrund som årsagen
Citat: Konni Nørlem
I artiklen fra Altinget argumenteres med, at ”blandt de 10 grupper med den højeste kriminalitetsrate kommer de ni fra muslimske lande”, hvor det dog anerkendes at nogle af grupperne er kommet som krigsflygtninge. Men at også indvandrere fra Tyrkiet, Marokko og Pakistan, der oprindeligt kom som gæstearbejdere i slutningen af 1960´erne, ligger forholdsvis højt i kriminalitetsstatistikker, bruges som et argument for at tune ind på muslimsk kulturbaggrund som en årsag til højere kriminalitet.
At der er en større andel af især de unge efterkommere fra Menapt-lande i kriminalitetsstatistikkerne burde i stedet give anledning til åbent at undersøge mulige årsager og ikke blot pege på muslimsk kulturbaggrund som årsagen.
Her vil det være frugtbart at kigge på sammenhænge mellem socioøkonomisk og uddannelsesmæssig baggrund og kriminalitet. Desuden vil det være på sin plads også at interessere sig for den dokumenterede etniske diskrimination samt det kendte faktum, at der foregår en såkaldt attentional bias (også kaldet etnisk profilering) blandt andet hos politiet og de sociale myndigheder. F.eks. laver man jævnligt razziaer i Bazar Vest men ikke i kolonihaveforeningerne, hvor der sandsynligvis også foregår en del sort håndværkerarbejde. På samme måde er der større sandsynlighed for, at Hassan end Hans bliver stoppet for at køre på en boret knallert.
Bruger gamle tal – ikke de nyeste
Kigger vi nu på beskæftigelsestallene fra Altingets artikel, så er det meget påfaldende, at man i denne særkørsel vælger at give et statisk billede af beskæftigelsesfrekvensen fra 2022 (og heller ikke vælger de nyeste tal fra 2024), fremfor at lægge vægt på den markante stigning, der har været i ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres erhvervsfrekvens gennem en årrække. Noget som i løbet 2024 flere gange var breaking news og af både forskere og erhvervsorganisationer ses som et udtryk for, at tidligere marginaliserede indvandrergrupper nu for alvor har bidt sig fast på arbejdsmarkedet og er helt uundværlige inden for en række områder indenfor den private og offentlige sektor.
https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/nyt/NytHtml?cid=49918
Sæt fokus på den positive udvikling
”Politikere plejer ikke at være sene til at fejre deres succeser…..Men der er en markant succes, som i påfaldende grad er gået under radaren”, skrev Hans Lassen i en analyse i Ugebrevet Mandag i november 2024. ”Siden 2013, hvor finanskrisen stort set var overvundet, og frem til i dag er der kommet 334.097 indvandrere og efterkommere i job på det danske arbejdsmarked. Fremgangen for de ikke-vestlige indvandrere og efterkommere har i samme periode været på 147.623. “Der tegner sig altså for cirka 44 procent af den samlede fremgang.” skriver Hans Lassen.
Med disse tal var det femte år i træk, at beskæftigelses fremgangen for ikke-vestlige indvandrere satte rekord på et arbejdsmarked, hvor beskæftigelsen aldrig har været højere.
https://www.mm.dk/artikel/blandt-indvandrere-stiger-den-sociale-mobilitet-markant
Måske er det netop denne positive integrations-historie, som man af al magt ønsker at mane til jorden, så regeringen og højrefløjspartierne kan fortsætte deres ”korstog” mod muslimske medborgere. Lad os give det faktuel modstand, for det er ikke fair, at børn og unge med rødder i muslimske lande skal vokse op som andenrangsborgere i skyggen af racisme og diskrimination.
I artiklen refereres til denne artikel i Altinget fra d. 28/5 25:
