Skiftende regeringer forsøgte at klippe en tå og hugge en hæl ved at indføre stramninger af udlændinge- og flygtningepolitikken, men det var først da Lars Løkke i sin nytårstale i 2016 bebudede et angreb på “ikke-vestlige” udlændinge som boede her, via Ghettopakken, at statsracismen tog fart.
3 år senere i 2019 lancerede Mette Frederiksen et markant brud med den udlændinge- og flygtningepolitik, der var blevet ført siden begyndelsen af 1980´erne. I 2019 gik man fra et princip om ligestilling og integration til et princip om midlertidige opholdstilladelser, lavere ydelser til flygtninge og et mål om hjemsendelse.
Siden da er der egentlig bare sket en acceleration af højredrejningen i de politiske partiers holdninger til “udlændinge”, især anført af Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti i konkurrencen om at fremstå mest muligt restriktive over for indvandrere og flygtninge.

Som begrundelse for paradigmeskiftet i 2019 blev der argumenteret for, at Danmark er et land og et folk og en kultur, der skal beskyttes mod at blive “undergravet indefra” af udefrakommende og fremmede kulturer. Frederik Vad fra Socialdemokratiet talte om den ”tredje erkendelse” om at selv vel integrerede muslim udgjorde en fare for Danmark. ”Islamisme, fundamentalisme og herskerattitude er farligere for vores samfund end ureguleret kapitalisme. På niveau med klimaforandringerne”, sagde han.
Rasmus Stoklund (S) erklærede ”Hvis man alene ser på beskæftigelse som kriterium for, hvornår integrationen er vellykket, så ville der også være nogle terrorister bag 9/11, der er velintegrerede”. (I forbindelse med en analyse fra Kraka om at efterkommere af indvandrere bidrager til samfundet på lige fod med alle andre danskere, når det drejer sig om uddannelse og job (juni 2021).
Så var banen kridtet op endnu engang. Og derfor kunne Mette Frederiksen i sin Nytårs tale 2026 udtale sig om unge mænd fra Mellemøsten således, ”Jeg tror ikke da men skrev de internationale regler havde fantasi til at forestille sig at man ville flygte fra Mellemøsten og komme til verdens bedste land og voldtage piger og kvinder”. Uden nogen i det officielle Danmark blinket et øje. Så mainstream er racisme blevet.
I det følgende forsøger vi at give et, slet ikke dækkende, billede af hvordan racismen i samfundet, fremprovokeret af de selvsamme politikere, har forplantet sig til en række racistiske og diskriminerende lovgivninger.
De forsøger at holde det skjult med forskellige sproglige krumspring, men målet er at udskamme og udstille muslimer som uønskede og kun tålte her i Danmark.
Og nu er porten åbnet for deportationer (remigration) og fascistiske kræfter.
”Ghetto-lovgivning”: Statsracisme i 8 år
Den 13. februar fastslog generaladvokaten for EU-domstolen, at den danske “ghettolov” udgør “direkte forskelsbehandling på grund af etnicitet”, når den kræver færre ”ikke-vestlige” personer i bestemte, udsatte boligområder.
Altså slet og ret: statsracisme er blevet praktiseret siden 2018 i Danmark, hvor Lars Løkkes regeringer ville gøre op med ”sorte huller” i danmarkskortet. Og metoderne var klar. Lars Løkke (dengang V): “Vi skal bryde betonen op. Rive bygninger ned. Sprede indbyggerne og genhuse dem i forskellige områder”. Og folk blev tvangs forflyttede med mange ødelagte liv til følge.
Men forvent ikke en undskyldning af den grund. Den kommer ikke. Tværtimod vil man forsøge at snige sig udenom afgørelsen med smarte omskrivninger, når retten igen skal behandle spørgsmålet.
”Ikke-vestlig” begrebet taler ind i hvordan diskursen om muslimer er blevet brugt som en trussel mod dansk kultur og værdier. Her er ghettopakken et skoleeksempel på alle de lovgivninger som er fulgt efter.
Lars Løkke udtalte i denne anledning, ”Jeg er nået til den erkendelse, at der er brug for en langt mere præcis indsats, hvor vi ikke generer samtlige danskere i hele Danmark. Men sætter ind de steder, hvor problemerne er størst, og kun der”.
”Ikke-vestlig” begrebet taler ind i hvordan diskursen om muslimer er blevet brugt som en trussel mod dansk kultur og værdier. Her er ghettopakken et skoleeksempel på alle de lovgivninger som er fulgt efter
Citat: Olivia Fagerlund og Charlie Lywood
I ’ghettopakken’ kommer dette til udtryk via den raceprofilering, der sker gennem kategorien ’ikke-vestlig’, der ofte bruges synonymt med muslimer. Det skaber en ny kategori af borgere, som ikke anses for at være ’danske’ i alle henseender, uanset om de har dansk statsborgerskab eller ej.
Hvis der er mere end 50 procent ’ikke-vestlige’ beboere i et alment boligområde, skal man tvangsflytte 60 procent af beboerne derfra. Det er den hårde realitet, som beboerne i blandt andet Mjølnerparken, Vollsmose, Gellerup og Taastrupgaard står over for. I alt 5.000 familier i Danmark er blevet eller bliver ramt.
Derfor er det en kæmpe sejr for beboerne at få medhold ved EU-Domstolen. Men kampen fortsætter for at få loven omstødt. Politikerne vil gøre alt for at forhale og omfortolker EU-domstolens afgørelse.
Kærshovedgård: Hvor alle menneskelige værdier står magtesløse foran porten

Danmarks politiske flertal har systematisk valgt en dehumaniserende behandling og maksimalt utålelige forhold som et redskab til at få afviste flygtninge ud af landet. Derfor har de skabt forgården til helvede – Kærshovedgård.
Beboerne på Kærshovedgård er primært afviste mandlige asylansøgere, der ikke vil samarbejde om hjemsendelse, og udvisningsdømte som har begået kriminalitet, der ikke kan udvises. Kærshovedgård er ikke et fængsel. Men regler og vilkår dér er langt værre.
Mennesker som ikke kan hjemsendes og som derfor sidder fast på livstid, fordi danske myndigheder ikke vil acceptere, at de pågældende lande ikke anser dem som statsborgere i landet.
De afviste flygtninge, og som udmærket ved at det bliver deres død at rejse tilbage, samarbejder selvfølgelig heller ikke.
Der sidder også forældre på Kærshovedgård, som har kone og børn med lovligt ophold i Danmark. Mennesker, der på ingen måde vil sendes væk fra deres familier, og som hellere lever under utålelige forhold, end at se deres børn for sidste gang.
Der er også asylansøgere, som blev kriminaliseret, da de søgte asyl med indrejse på falsk pas, skønt det er tilladt efter Flygtningekonventionen (og afgjort i Højesteret i juni 2025), netop fordi det kan være den eneste måde at redde livet på.
De, som har begået en kriminel handling, men er anbragt på Kærshovedgård, har udstået deres fængselsstraffe. De har udgangstilladelse, men daglig meldepligt og opholdspligt om natten. Hvis dette overtrædes bare det mindste, så kan de idømmes bøder eller fængsel, og nu efter regeringens planer kan det suppleres med elektronisk fodlænke.
Psykisk tortur
Ingen kan forestille sig, hvad beboerne oplever i disse lejre. Falsk frihed, psykisk tortur, fratagelse af rettigheder. Nogle gange må beboerne vente i dagevis på at modtage lægelig behandling, og andre gange skal man købe medicin for egne penge. Ingen ordentlig mad. De fleste beboere lider af maveproblemer på grund af maden.
At leve der er næsten umuligt, men statens alternativ er at beboerne skal vende tilbage til deres lande og dø med værdighed – de tilbyder endda folk penge for det. Antallet af selvmordsforsøg og selvmord i lejrene er højere end i “normalsamfundet”, det samme gælder for depression og angst.
Kontanthjælpsreformen – Det hvide a-hold og det brune b-hold
Kontanthjælpsreformen som trådte i kraft 1. juli 2025, er frem for alt endnu en cementering af dansk statsracisme med opdeling af samfundets fattigste i et hvidt a-hold og et brunt b-hold.
Reformen fungerer under den nye 37-timers arbejdspligt, og er designet til at tvinge indvandrere og flygtninge til at arbejde fuld tid for kontanthjælpen (KH), men uden samme lønmodtagerrettigheder som andre arbejdere, i de såkaldte nyttejobs.
KH består nu af tre grundlæggende satser, hvor der hidtil har været et hav af satser og regler. De tre grundsatser (før skat) består nu af:
➢ Mindstesats: 6.789 kr.
➢ Grundsats: 7.205 kr.
➢ Forhøjet sats: 12.498 kr.
Danmarks Statistik betegner relativ fattigdom som et rådighedsbeløb på under halvdelen af medianindkomsten i landet. For en enlig er fattigdomsgrænsen dermed et rådighedsbeløb på ca. 12.000 kr. om måneden. Et hurtigt kig på de tre grundsatser afslører, at man på alle tre satser vil være fattig.
Mindstesatsen er altså direkte rettet mod indvandrere og flygtninge, specifikt især indvandrerkvinder fra såkaldt ikke-vestlige lande
Citat: Olivia Fagerlund og Charlie Lywood
Arbejdspligten og mindstebeløbet har i praksis allerede været gældende for flygtninge og indvandrere, som ankom efter 2008, men er nu udvidet til at omfatte alle, som er ankommet siden 1968, uanset om de sidenhen er blevet danske statsborgere.
Mindstesatsen omfatter alle, der ikke opfylder opholdskravet om minimum 9 års ophold i landet inden for de seneste 10 år og beskæftigelseskravet på minimum 2½ års fuld beskæftigelse inden for de seneste 10 år.
Diskriminerende lovgivning
Dette er en fortsættelse af allerede eksisterende lovgivning, der ifølge tal fra marts 2024 viste, at næsten 95% af det samlede antal borgere på den nuværende selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse (SFHO-ydelsen) er indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande. Det er altså alt andet end tilfældigt, hvem der gøres mest fattige.
Mindstesatsen er altså direkte rettet mod indvandrere og flygtninge, specifikt især indvandrerkvinder fra såkaldt ikke-vestlige lande.
Ligesom staten sorterer i hvem, der fortjener beskyttelse mod krig ud fra etnicitet, sorterer den i hvem, der fortjener en indkomst over overlevelsesgrundlaget, og hvem der, som Institut For Menneskerettigheder har advaret imod, vil skulle leve under eksistensminimum.
Førtidspension: Statsracistiske stikprøver
Efter en årelange hetz fra både regeringen og højrefløjen om at udlændinge som har ”snydt sig” til førtidspension og lever i sus og dus, og mod den såkaldte ”overrepræsentation” af ikke-vestlige borgere, lavede regeringen med støtte fra LA, K og DF en aftale d. 17. december 2025.
Aftalen indebærer at kommunerne skal gennemgå sagerne fra 5000 førtidspensionister, som har fået tilkendt pensionen efter 2003. Det drejer sig kun om dem, som er rejst ind i Danmark og bor i et udsat boligområde.
Altså går man efter ”udlændinge” men accepterer en enkelt ”dansker” eller to som har været uden for landet i en årrække. Så man håber at kunne undgå en sag om diskrimination, selvom det jo tydeligvis er diskrimination.
…folk skal ydmyges. Og de glammende racister får deres luns
Citat: Olivia Fagerlund og Charlie Lywood
Aftalen indebærer, at kommunerne skal foretage en systematisk gennemgang af disse sager for at vurdere, om borgerne fortsat har ret til førtidspension. Folk skal indkaldes til samtale, hvor de har pligt til at møde op, og vil blive sanktioneret med 1000 kr, hvis man udebliver.
Kommunerne har desuden fået lov til at indhente oplysninger fra det kriminalregister uden borgerens samtykke. At begå kriminalitet ser ud til at være et bevis for, at man ikke mere kan opretholde en førtidspension!
Ikke alene er dette endnu et eksempel på statsracisme men er også sandsynligvis ulovligt, da man kun må genoptage sager, hvis der er begrundet mistanke om at førtidspensionisten har fået det så meget bedre, at vedkommende nu kan arbejde igen. Men det behøver man jo ikke at indkalde den enkelte til forhør for. Kommunerne har tilsyn i forvejen. Men folk skal ydmyges. Og de glammende racister får deres luns.
Fakta
Sandheden er at:
- Sandsynligheden for, at en ikke-vestlig indvandrer under 60 år er på førtidspension, er på det laveste niveau i 17 år.
- Andelen af 50-årige ikke-vestlige indvandrere på førtidspension er faldet fra 24 procent i 2012 til 15 procent i dag.
- Andelen af danskfødte i samme alder er blot faldet fra 8 procent til 7 procent.
Hvorfor er antallet og andelen på førtidspension så steget? Forklaringen er blandt andet, at der er flere ikke-vestlige borgere i befolkningen. Flere personer vil medføre flere førtidspensionister. Men folk bliver også ældre. Da risikoen for førtidspension stiger med alderen, vil en ældre befolkningsgruppe både medføre flere førtidspensionister og en højere andel førtidspensionister i hele gruppen.
Morten Sodemann, professor i global sundhed og indvandrermedicin på SDU, skriver i Ræson d. 22.12.25: ”Virkeligheden er, at der går længere tid, før flygtninge indstilles til førtidspension end andre danskere… Indvandrere er underrepræsenterede blandt unge og blandt ældre førtidspensionister. Ser man på årsagerne til, at man modtager førtidspension, får 60 pct. af indvandrere det af psykiske årsager, mens det gælder 50 pct. af etniske danskere. Ser man derimod på efterkommere af indvandrere, er tallet steget til 70 pct”.
Udvisningsreformen: Menneskerettigheder på udsalg

Regeringens “udvisningsreform” som blev lanceret i Mette Frederiksens nytårstale, og som forventes at træde i kraft i 2026, repræsenterer tidens nye paradigme, hvor menneskerettigheder og internationale konventioner er blevet ubelejlige politiske “retningslinjer”, der enten kan skrottes helt eller ændres på som sæsonens nye modekatalog.
Danmark har presset politisk på for at ændre dommernes fortolkning af Menneskerettighedskonventionen ved Den Europæiske Menneskeretsdomstol, så man uden småligt hensyn til folks liv kan udstikke flere udvisningsdomme til herboende ikke-danske statsborgere.
Hvis lovændringen indføres, betyder det nye udvisningsudspil at alle udlændinge, der får en dom på ét års fængsel eller mere, skal udvises af Danmark, uanset hvor længe personen har opholdt sig i landet. Uden hensyn til personens familiemæssige relationer og tilknytning til Danmark.
Vi ser igen endnu et diskriminerende stykke lovgivning som skridt for skridt fortsætter med at fratage ikke-danske statsborgere flere og flere rettigheder. Udspillet er naturligvis blevet stærkt kritiseret af førende eksperter i menneskerettigheder.
Når Mette Frederiksen taler om ”kriminelle udlændinge”, så tænker man ikke umiddelbart over at ”udlændinge”-begrebet dækker over 10,5 % af befolkningen – ca. 620.000 mennesker. Heriblandt de 52% af udlændinge som har været i Danmark i over 18 år. Vi taler altså derfor om mennesker som bl.a. er født og opvokset i Danmark, og som ikke har tilknytning til noget andet land.
Mette Frederiksen baner vej for denne form for racistiske lovgivning ved bl. a. at sige i hendes Nytårstale 2025, ” ”Mange af os ved godt, at der kan sidde en ung fyr alene på bagsædet af en bus, og pludselig kommer der to eller tre med arabisk baggrund ind, og så flækker de ham”. Vi skal alle sammen frygte unge araber!
Udvisningen af ikke-danske statsborgere, som dømmes 1 års ubetinget fængsel i regeringens lovforslag, er så slet ikke det eneste. Andre forslag trænger sig på. Aftale med Taleban og oprettelse af en ambassade i Syrien, begge dele for at kunne ‘hjemsende’ flygtninge. Og nye overgreb på de internerede på Kærshovedgård, med idéen om at overtrædelse af meldepligten skal straffes med elektronisk fodlænke.
”Kriminelle familier”: Statsracisme forklædt som bekæmpelse af kriminalitet
Justitsminister Peter Hummelgaards (S) hammer er nu nået til at bekæmpe ”kriminelle familier” som om de var bander. Helt konkret skal 17 ”kriminelle” familier fremover overvåges i varierende grad på nationalt plan, så politiet kan holde øje med dem. En tredjedel er børn under 15. Dertil kommer, at mellem 50 og 100 familier skal følges på et mere lokalt niveau.
Kriminelle familier skal straffes og dømmes på lige fod med bander. Det betyder at de bliver omfattet af bandeparagraffen, der som bekendt kan give dobbelt så hårde straffe eller forbud mod at opholde sig specifikke steder.
Politiet opgør familiemedlemmers ”herkomst” efter den politisk bestemte definition af indvandrere og efterkommere, som Dansk Statistik bruger. Efter denne definition er 74 % af medlemmerne i disse familier fra ”ikke-vestlige” lande.
Det ville næppe have været politisk muligt at gennemføre et sådant forslag, hvis alle familier havde Jensen og Nielsen til efternavn. Og sådanne “generationskriminelle” familier har været et kendt fænomen i kriminologi i mange år.
Politiet som udpeger og dømmer
Det er politiet som udpeger disse familier, ligesom det er politiet der bestemmer hvem der skal være på bandelisten som en del af en bande. Rigspolitiet skriver i et notat, at der vil blive foretaget en løbende og »dynamisk« vurdering af, om man som familiemedlem bliver taget af overvågningslisten.
Det ville næppe have været politisk muligt at gennemføre et sådant forslag, hvis alle familier havde Jensen og Nielsen til efternavn. Og sådanne “generationskriminelle” familier har været et kendt fænomen i kriminologi i mange år
Citat: Olivia Fagerlund og Charlie Lywood
Line Lerche Mørk, professor i pædagogisk psykologi ved Aarhus Universitet, som har beskæftiget sig indgående med bandeforebyggelse og radikalisering, siger til Politiken, ”Jeg synes, det er en åben ladeport for, at man kan monitoreres. For hvor er gennemsigtigheden henne? Hvad skal der til for, at man bliver fjernet og tilføjet fra listen… I kriminelle familier vil der jo altid være nogen, der er kriminelle, og nogen, der ikke er. Så når man går kollektivt ind og straffer ved at overvåge alle i en familie, er det et kæmpe brud på almindelig retspraksis”
Forslaget er både stigmatiserende og kontraproduktivt, hvis man vil forebygge kriminalitet. Der er børn og unge mennesker i de her familier, som måske går i skole eller forsøger at leve et andet liv. Som har besluttet sig for, at de ikke vil være en del af noget kriminelt, og som så pludselig bliver mistænkeliggjort på grund af det, andre i deres familie har gang i.
Hvordan slår vi igen mod statsracisme?
Bag disse abstrakte politiske kategorier er der virkelige mennesker med levede liv. Det er din nabo, din ven eller personalet på landets hospitaler, der i den politiske diskurs bliver omtalt som uønskede og en slags andenrangsborger. Man tænker ikke længere over, at en ’ikke-vestlig’ efterkommer faktisk er en god kollega, og at den ’ikke-vestlige’ indvandrer er dit barns yndlingspædagog i vuggestuen. Men faktisk hvis vi fastholder hvad vi erfarer til hverdag med hvad politikerne kommer med af overdrevne så kan vi hurtige konstaterer at de taler usandt.
Men vi skal ikke være tilfredse med at forstå racismen: pointen er at stoppe den.
Historien viser, at racismen og fascismen kun kan standses ved kollektiv handling og massekamp. Ingen enkelt person eller organisation kan stille meget op alene. Derfor er vi nødt til at opbygge bredere bevægelser – ikke kun blandt revolutionære organisationer og venstrefløjen, men overalt i samfundet på græsrodsplan: Studenterforeninger, fagforeninger, boligforeninger, og aktivistiske netværk som Racismefri By grupperne, Fællesinitiativet mod Racisme og Diskrimination, klimabevægelsen og Palæstina-bevægelsen har alle en vigtig rolle.
Internationale Socialister ser det som vores opgave at være med til at samle så mange organisationer og individer i en fælles kamp – en Enhedsfront mod racisme og fascisme.
Læs også https://rebelnews.ie/2026/03/19/denmark-now-one-of-the-most-racist-countries-in-europe/
Deltag i aktiviteter 21. marts ifm. FN´s dag mod racisme.




