Billede tekst: Trump ønsker at annektere Grønland. Foto: Flikr/Gage Skidmore.
Denne artikel blev først publiceret på engelske i Socialist Worker d. 9. januar 2025.
Du synes måske, at Donald Trumps opfordringer til USA om at annektere Grønland er bizarre og uhyrlige. Men Trump følger i fodsporene på en række amerikanske præsidenter, der har forsøgt at overtage den arktiske ø.
Grønland var indvævet i rivaliseringen mellem USA og Sovjetunionen under den Kolde Krig. I 1946, da Grønland var en koloni under direkte dansk kontrol, forsøgte præsident Harry Truman at købe øen for 100 millioner dollars.
Trump følger i fodsporene på en række amerikanske præsidenter, der har forsøgt at overtage den arktiske ø
Citat:Tomáš Tengely-Evans
Danmark afviste tilbuddet, men det blev holdt hemmeligt indtil slutningen af den Kolde Krig. Alligevel havde USA allerede besat øen under Anden Verdenskrig og oprettet Thule Basen i Nordvestgrønland.
Det var en vigtig del af Nato-krigsmagernes alliance og dens atombombestyrker. Nu, kendt som Pituffik Space Base, er den fortsat en vigtig del af USAs missil- og atomsystemer.
Konkurrencen mellem imperialistiske magter
I dag er Trumps retorik et tegn på, hvordan konkurrencen mellem imperialistiske magter vokser i verden.
Han ønsker at fokusere ressourcerne på Kina, den største trussel mod USA-imperialismens hegemoni i verden. Der er stor kontinuitet mellem Trumps og den afgående præsident Joe Bidens udenrigspolitik – for eksempel ser begge “stormagtkonkurrence” med Kina som den største udfordring.
Men for at nå amerikanske mål foretrækker Trump en mere “gør det selv”-tilgang frem for at arbejde med juniorpartnere gennem alliancer som Nato. Dette inkluderer øgede krigstrusler – såsom at overtage Grønland og Panama – og handelskrige med andre stater (se nedenfor).
Grønlands rigdom
Grønland, et selvstyrende område i Danmarks rigsfællesskab, er verdens største ø, men har kun 57.000 indbyggere. Og den ligger midt i vigtige passager gennem Det Arktiske Hav. Efterhånden som isen smelter på grund af klimakatastrofen, kan disse søveje åbnes for skibsfart for milliarder af dollars.
USA, Kina og Rusland og andre stater har alle kæmpet for en position i regionen.
Øen har forekomster af 43 af 50 af verdens “kritiske mineraler”. Det amerikanske energiministerium siger, at disse mineraler er “essentielle for teknologier, der producerer, transmitterer, lagrer og sparer energi”. Dette omfatter for eksempel sjældne jordarters metaller, som er essentielle for fremstilling af computerchips.
USA advarer om, at da Kina er en nøgleleverandør af disse mineraler, er der “en høj risiko for brud i forsyningskæden”. Hvis USA øger handelskrigene, vil adgang til Grønlands ressourcer være fordelagtig.
USA vil gå langt

Tyskland, Frankrig og Storbritannien, de store europæiske stater, der hjælper med at støtte amerikansk indflydelse, afviste Trumps tilnærmelser. Men den britiske regering er desperat efter at opretholde et “særligt forhold” til Trumps Hvide Hus – og andre Nato-medlemmer håber at bevare amerikansk støtte.
Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen sagde, at Grønland ikke er til salg. Men han bøjede sig omgående ved at sige, at han gerne vil diskutere, “hvordan vi eventuelt kan samarbejde endnu tættere, end vi allerede gør for at sikre, at de amerikanske ambitioner i Arktis bliver opfyldt”.
Trumps bemærkninger er en påmindelse om, hvor langt det amerikanske imperium er klar til gå for at forsvare sine interesser.
Hvad siger socialister om told?
Trump siger, at told er “det smukkeste ord i ordbogen” som en del af hans “America First”-strategi. En told er en slags skat på import, som amerikanske virksomheder vil komme til at betale, hvis de køber udenlandske varer.
Trump indførte told på solpaneler, stål, aluminium og anden eksport fra Kina – og nu vil han gå endnu længere. Han har lovet en told på 60 procent på produkter fra Kina, 25 procent på import fra Mexico og Canada og mellem 10 og 20 procent fra næsten alle andre lande.
Hvilken betydning kan toldsatserne få?
En stigning i toldsatserne kan mindske verdenshandelen og den økonomiske vækst i verden. Og det så meget desto mere, hvis USA’s implementering af toldsatser fremprovokerer en cyklus af handelskrige, hvor stater hæver tolden på hinandens varer.
USA vil lide mindre økonomisk end andre stater, herunder allierede som Storbritannien og Danmark, der er mere afhængige af verdenshandelen. Men det vil ikke være immunt over for en global afmatning, og hele processen vil skærpe rivaliseringen inden for imperialismen.
Told og handelskrige skaber forvirring på venstrefløjen. Siden 1980’erne har USA, britiske og andre herskende klasser stået i spidsen for et angreb på arbejderklassens levestandard for at genoprette profitterne.
Handelsliberalisering har været en stor del af drivkraften i “neoliberale reformer”. Det betyder, at venstrefløjen nogle gange kæmper for protektionisme som en måde at redde produktionsjob på. Men især siden pandemien har stater grebet mere ind i økonomien for at tjene bossernes interesser.
I USA var “Bideonomics” baseret på at bruge statsintervention i økonomien for at gøre den amerikanske kapitalisme mere konkurrencedygtig. Bidens projekt var især rettet mod at imødegå truslen fra Kinas fremgang og omfattede et oprustningsprogram gennem “beskyttelse” af indenlandske industrier.
Venstrefløjen bør ikke vælge side for hverken økonomisk nationalisme eller falsk liberal internationalisme
Citat:Tomáš Tengely-Evans
Dette blev bakket op af “venstrefløjen” i det Demokratiske Parti, men i virkeligheden gjorde Bideonomics meget lidt for arbejderklassens mennesker.
Et problem er, at importkontrol og andre former for protektionisme ikke beskytter arbejdspladser. Under en depression i 1931 pålagde Storbritannien told på “basisindustrier” såsom kul, jern og stål, skibsbygning og tekstiler.
Omkring 2,3 millioner arbejdere var ansat i disse industrier to år før tolden blev indført. Efter otte års protektionisme arbejdede kun 1,8 millioner i dem. Arbejdsløshedsniveauet i disse industrier var det dobbelte af den generelle arbejdsløshed i Storbritannien i 1930’erne.
Den britiske stat, der indførte told, var en del af et bredere skift mod økonomisk nationalisme i 1930’erne. Tilhængere af den liberale kapitalistiske orden peger på den periode og advarer mod, at Trump vender tilbage til den.
Protektionisme antager også, at bosser og arbejdere i ét land har de samme interesser – interesser, der er forskellige fra arbejdere andre steder.
Venstrefløjen bør ikke vælge side for hverken økonomisk nationalisme eller falsk liberal internationalisme.