Billede tekst: Europæiske ledere mødtes fornylig i London for at diskuterer oprustning og Ukraine. Foto: Number 10
Denne artikel blev først publiceret i Socialist Worker d. 11. marts 2025.
De vestlige herskende klasser udviklede i løbet af 1990’erne og begyndelsen af 2000’erne to slags, hvad der bedst kan beskrives som, ”neoliberal imperialisme”. Den dukkede første op i USA under Bill Clinton og George W. Bush, men blev ivrigt omfavnet af Tony Blair. Den bekræftede, at de vestlige imperialistiske magter havde ret til, i strid med international lov, at føre krig for at forsvare “liberale værdier”.
Den anden version, som var fremherskende i store dele af Den Europæiske Union (EU), var ikke så krigerisk. Frankrig og Tyskland, de førende europæiske magter, modsatte sig den katastrofale invasion af Irak i 2003. EU bryster sig af at være en “normativ magt”, hvis internationale indflydelse spreder sig takket være de “værdier”, det promoverer.
EU ekspanderede mod øst
Men faktisk har EU været lige så villig til at bruge tvang som USA. Men i form af økonomisk tvang. Det var Clinton og Bush, der insisterede på, at NATO-alliancen og EU skulle ekspandere til Øst- og Centraleuropa. Europa-Kommissionen spillede en supplerende rolle, da den tvang de herskende klasser i de tidligere stalinistiske stater til at assimilere sig økonomisk og politisk til vestlig frimarkedskapitalisme.
(…)faktisk har EU været lige så villig til at bruge tvang som USA. Men i form af økonomisk tvang
Citat: Alex Callinicos
Og hvis et medlemsland ikke makkede ret, som eksemplet med Grækenland viser, blev det påtvunget velfærds nedskæringer efter den globale finanskrise i 2007-9. Denne proces nåede sit klimaks i juli 2015. Den Europæiske Centralbank reagerede på en folkeafstemning, der afviste nedskæringer, ved at lukke det græske banksystem. Så meget for demokratiet.
Det globale finanskrak afsluttede sammen med USA’s nederlag i Irak og Afghanistan den ”neoliberale imperialismes” storhedstid. Donald Trump var i stand til at ride på en bølge af vrede over økonomisk lidelse og USA’s “evige krige”. Kina truede i stigende grad som en magtfuld udfordrer den amerikanske globale dominans.
Ikke desto mindre havde den ”neoliberale imperialisme” en sidste krampetrækning under Joe Biden. Han var endnu mere fjendtlig over for Kina end Trump. Han reagerede også på den russiske invasion af Ukraine ved at samle Europa og andre allierede som Japan, Sydkorea og Australien.
Dette “globale Vesten” fører en stedfortræderkrig med det formål at svække Rusland. Den nuværende EU-ledelse, ledet af kommissionsformand Ursula von der Leyen og den russofobiske udenrigspolitiske chef Kaja Kallas, omfavnede denne transatlantiske krigsliberalisme.
Konfrontations kurs mod Trump
Men nu er det slut. De europæiske herskende klasser er på konfrontations kurs mod Trump, igen. Han tilbyder intet af den søde snak, de fik fra tidligere præsidenter. Og han ønsker at indgå en aftale med Vladimir Putin. De kram, som de europæiske ledere har givet den ukrainske præsident Volodymyr Zelenskyj, afspejler deres frygt for, at Trump vil behandle dem på samme måde.
Den vigtigste praktiske konsekvens er en oprustningskampagne ledet af den britiske Keir Starmer og den franske præsident Emmanuel Macron. Et EU-talerør tweetede: “Embedsmænd beskriver dette som EU’s ‘darwinistiske øjeblik’ – de vil enten tilpasse sig eller dø.” De antager, at Putin ikke vil indgå en fredsaftale. Så “bare mere krig”. Alligevel vil EU ikke have andet valg end at fortsætte med at gøre ‘hvad der skal til’ for at støtte Ukraine.”
Tysklands efterretningschef Bruno Kahl håber, at krigen vil fortsætte i yderligere fem år, “En hurtig afslutning på krigen i Ukraine vil gøre det muligt for russerne at rette deres energi derhen, hvor de rent faktisk vil have den, nemlig mod Europa.” De gamle regler, der begrænser låntagningen, som blev brugt til at korsfæste Grækenland for et årti siden, bliver droppet for at tillade flere våbenudgifter.
Det er tåbeligt at antage, at Putin ikke vil indgå en aftale. Trump har gjort det klart at han ønsker en. At give ham, hvad han vil have, burde genoprette russisk adgang til det globale finansielle system. Putin er sandsynligvis seriøs omkring de råvareinvesteringer, han tilbyder USA. Han kontrollerer allerede en femtedel af Ukraine. Han kan komme tilbage efter mere, hvis muligheden byder sig.
Zelensky vil blive tvunget til at acceptere de vilkår, som USA og Rusland er blevet enige om. Trump er allerede i gang med at sondere erstatninger, hvis han gør modstand. Europæerne vil snart vågne op til det faktum, at de opfylder Trumps krav om, at de skal bruge langt flere penge på militæret. Dette vil give USA mulighed for at fokusere på den virkelige rival i Kina.
