Billede tekst: Demonstration for Palæstina på Folkemødet 2015. Foto: Jesper Mikkelsen
Folkedrabet i Palæstina fyldte intet i debatterne fra de store scener. At ignorere, fortie og vende det blinde øje til, ja det har eliten og magthaverne øvet sig på længe, og denne systematiske fortielse var med til at gøre folkemødet politisk klaustrofobisk.
Til gengæld virkede det som om, at politikernes højeste ønske var at vinde en DJ battle mod andre politikere, når de ikke havde travlt med at tale om oprustning.
Militarisering og oprustning
Militarisering og oprustning var i den grad til stede, både som et mantra gentaget fra scenerne, men også i form af krigsskibe, som cirkulerede rundt i havet ud for Folkemødet. Hertil afbrød jægerfly flere gange folkemødet ved at flyve lavt hen over pladsen for pludselig at stige lodret op, og derved at skabe et enormt brag, så alle blev tvunget til at se op. Det var, som om magthaverne, med denne våbenfremvisning, ville sige; ”se, disse dræbermaskiner skal vi have flere af – og I skal betale”.
Vi kan tage fra Folkemødet med den viden, at det er de selvsamme politikere der fastholder at sende våbendele til Israels forbrydelser mod menneskeheden i Gaza, som samtidig taler om, hvor vigtigt det er at vi køber endnu flere våben, krydret med en voksende dehumanisering af muslimer fra højrefløjen
Citat: Jesper Mikkelsen og Asbjørn Valhøj
Samtidig var den yderste højrefløj talrigt til stede på Folkemødet. Folkemødets helt store stjerne var Morten Messerschmidt, som var her og der og alle steder, men også Stram Kurs, Frit Danmark, DF, Danmarks Demokraterne og Trykkefrihedsselskabet, fortalte alle de kunne få til at lytte, at samfundets store problemer skal føres tilbage til muslimerne, klimatosser og LGBT+.
Heroverfor var fagbevægelsen, boligorganisationerne og sociale NGO’er, men de havde travlt med deres egne langt mere snævre dagsordner, og var mest interessante for folk der kendte dem i forvejen.
Ung modvægt
Demoen indkaldt af Bornholm for et frit Palæstina fredag d.13 var et vigtigt samlingspunkt for de deltagere, som med bekymring kunne se, at Folkemordet i Palæstina intet fyldte på Folkemødet.
Demoen gik larmende gennem Folkemødet hvor flere og flere sluttede sig til, så der til sidst var omkring 500, primært unge, der holdt en demo fyldt med energi og vrede. Som da møderne blev afbrudt af kampfly, blev møderne nu afbrudt af kampråb fra unge demonstranter, der ikke ville finde sig i elitens fortielse eller kyniske accept af folkemordet, ”Say hey, say ho, the occupation has got to go”. Med til denne manifestation skal også nævnes Den Grønne Ungdomsbevægelse, der var meget synligt til stede med et enormt banner, der flere gange blev brugt ved de store scener med teksten: ”Danmark står på den forkerte side af historien”.
Vi kan tage fra Folkemødet med den viden, at det er de selvsamme politikere der fastholder at sende våbendele til Israels forbrydelser mod menneskeheden i Gaza, som samtidig taler om, hvor vigtigt det er at vi køber endnu flere våben, krydret med en voksende dehumanisering af muslimer fra højrefløjen.
Elitens oprustning vil ikke bringe fred, men derimod øge risikoen for undertrykkelse og krig. Vel og mærke betalt af almindelige menneskers velfærd og frihed. Alt imens politikerne og deres rige venner i privatfly og jakkesæt kan feste videre.
