Igår blev der malet graffiti på statuen af Hans Egede i det Indre København. For nylig skete det samme i Nuuk. ’Decolonize’ (afkoloniser) stod der, og den gamle præst var blevet smurt ind i rød maling, der lignede blod.

Det er ikke uden grund. Statuen, der skuer ud over kolonihavnen i min hjemby, er et symbol på den koloniale vold, som Danmark påførte inuit i Grønland. Vold, som blev affødt af det racistiske menneskesyn, som Hans Egede og Danmark tog med sig under koloniseringen af Grønland.

Det er på høje tid, at der kommer et opgør med racismen i Danmark, og at man begynder at se alvoren af den i øjnene.

Racisme blev som ideologi anvendt under den kapitalistiske udbytning af de lande og befolkninger, som europæiske magter koloniserede gennem historien. Den er derfor uløseligt forbundet med kolonihistorien og har resulteret i et ulige globalt landskab. Majoriteten af de mennesker, der blev udsat for den, er blevet placeret i bunden af samfundet i de postkoloniale lande og i bredere forstand også i bunden af det internationale verdenssamfund. Derfor skal racisme ses som et strukturelt og systemisk problem.

Danmarks kolonisering af Grønland blev ledt an af den norskdanske missionær Hans Egede, som med den danske konge i ryggen brutalt trak kristendommen ned over hovedet på mine inuitiske forfædre. Danskernes generelle opfattelse af deres kolonihistorie er dybt misvisende og problematisk og vidner om et omfattende socialt hukommelsestab. Fortællingen om Danmark som en god kolonimagt er falsk, og den bremser den nødvendige historiske selverkendelse af at være en racistisk og undertrykkende magt. I dag mere end nogensinde er det vigtigt at se på, hvordan Danmarks slavegørelse af afrikanere og kolonisering af inuit hænger sammen og bliver præsenteret i dag.

Selv om der siden 2017 har været en vag erkendelse af, at den danske slavehandel og det danske slaveri i det forhenværende Dansk Vestindien er en skamplet i dansk historie, er historiefortællingen præget af et misvisende narrativ om Danmark som en af de humane anførere for frigivelsen af slavegjorte afrikanere.

Men sagen er, at Danmark ikke afskaffede plantageslaveriet af godhjertet vilje – det var derimod et oprør ført an af general Buddhoe i 1848, som resulterede i, at Peter von Scholten måtte frigive de slavegjorte afrikanere. Det er tilsyneladende bedre for den danske nationalforståelse at skabe en fortælling om, at man afskaffede slaveriet af barmhjertighed end at sætte de mennesker i centrum, som gjorde modstand mod århundreders dehumanisering og ødelæggelse, eller det faktum, at slaveriet var en forretning, som ikke længere kunne betale sig. Og med salget af Dansk Vestindien til USA i 1917 bliver den side af historien fejlagtigt set som et overstået kapitel.

Mens enkelte røster er begyndt at fortælle den mørke historie om Dansk Vestindien, er koloniseringen af Grønland stort set udelukkende portrætteret som en solstrålehistorie. Den viser en eklatant mangel på ærlighed og selvindsigt. Særlig nedslående er det, at der ikke bliver undervist i eller formidlet viden om koloniseringens brutalitet. Af historiske kilder fremgår det, hvordan man med fysisk og psykologisk tortur praktiserede omvendelsen af inuit til kristendommen.

Hans Egede sagde om de grønlandske inuit, at »hvis man tænker på at få nytte af dem, må man absolut kaste dem under åget og aldeles behandle dem som slaver«, og truede med at slå dem ihjel og udrydde dem fra jorden, hvis de ikke stoppede deres spirituelle praksis.

Det racistiske menneskesyn er ikke til at tage fejl af: »Eftersom grønlænderne er af naturen ret dumt og koldsindigt folk, da er de også meget mere uskikkede til at fatte og eftertænke en ting«, og »derfor er det nødvendigt at de må først gøres til mennesker, før de kan gøres til kristne mennesker«, skrev han i ’Det gamle Grønlands nye perlustration eller naturel-historie’.

Af bogen ’Omstændelig og udførlig relation’ fremgår det, at Hans Egede truede dem med de dystre ord »her til landet vil der komme snart mange folk fra vores land, som skal slå ihjel alle dem, som opfører sig så uskikkelig og bespotter Gud«.

Af hans dagbøger fremgår det også, at »børn, som forfører andre sættes i hullet og piskes otte dage i træk og derefter sendes bort«. Når inuit forbrød sig mod de kristne leveregler, blev de ydmyget offentligt ved at blive sat i gabestok og pisket med en tamp og udelukket fra menigheden. Kvinder, som fik børn uden for ægteskab, blev ydmyget ved at blive mærket og ved, at deres hårtoppe, som ellers symboliserede deres kvindelighed, blev klippet af.

Uvidenheden om disse uhyrlige historiske begivenheder fører til en manglende forståelse for, hvorfor mange grønlændere ønsker statuen af Hans Egede fjernet fra det offentlige rum.

Racialiserede mennesker møder i det hele taget i det danske samfund en konstant mur af uvidenhed og racistisk arrogance, som har rødder i det menneskesyn, der blev etableret under den koloniale proces.

Denne uvidenhed og racisme resulterer i yderste tilfælde i menneskers død. En grønlandsk mand ved navn Daniel døde i 2014 på Amagerbro Torv. Under et alarmopkald spurgte politiet, om der var tale om en grønlænder, og efterfølgende kom de alt for sent til stedet, hvor Daniel lå bevidstløs.

Racismen er et dødalvorligt problem i Danmark. Meget tyder på, at den senest har kostet en afrodansk mand livet i en skov på Bornholm. Den ene af de to formodede drabsmænd viste sig at være Paludan-sympatisør. Han har tidligere på sin facebookprofil udtrykt antipati over for Black Lives Matter-bevægelsen. Det er en skræmmende historie. Ud over at den dræbte var blevet ramt af slag med rafter, flasker og knytnæver og knivstik, fik han også et knæ trykket mod sin hals. George Floyd dukker straks frem på nethinden. Det er ekstremt bekymrende, at dansk politi afviser racistiske motiver.

Danmarks racistiske menneskesyn, der spredte sig til Vestafrika, Caribien, Indien og Grønland, har overlevet frem til i dag. Vi bør ikke idolisere eller hylde folk, der har begået grusomheder og forbrydelser mod menneskeheden ved at have statuer af dem i det offentlige rum. At tage de statuer ned er ikke at slette historie. Det er at skabe historie.

Se mere om Nalik

https://www.facebook.com/orgnalik/