Billedetekst: Wolt budenes trejde strejke, 16.04.26, 1. Foto: Charlie Lywood
I april 2026 bragte vi et interview med Alan Tribouley, Wolt-arbejder og organisator, om strejkebevægelsen der kæmper for bedre vilkår for Wolt-bud.
Wolt har været anklaget for ikke at give sine arbejdere ordentlige arbejdsvilkår såsom såsom feriepenge, sygepenge, og andre rettigheder. De har udnyttet den mangelfulde lovgivning når det kommer til løstansatte madbude, som på papiret er ansat som “selvstændige” underleverandører.
Der er udsigt til ændringer i forholdene. Et EU direktiv pålægger medlemslandene at indføre en såkaldt “formodningsregel”, så platformsansatte som udgangspunkt regnes som almindelige lønmodtagere, hvis der er indikationer på at ejeren af platformen kontrollerer arbejdet. Hvis virksomheden ønsker at regne arbejderen som selvstændig, skal bevisbyrden for dette pålægges virksomheden selv. Dette “platformsdirektiv” skal indføres senest den 2. December 2026.
Det betyder dog langt fra, at sejren er i hus. Det er usikkert hvordan lovgivningen skal implementeres, og direktivet dækker ikke automatisk folk der allerede er ansat i Wolt. Det giver dog arbejderne og deres fagforening – 3F – bedre kort på hånden, når de i fremtiden skal forhandle en overenskomst.
Der er fortsat behov for solidaritet og fælles handling, både blandt Wolt arbejderne og blandt den bredere arbejderbevægelse. Community House har ansat fem ledende Wolt-organisationer på deltid, så de har bedre mulighed for at organisere deres kolleger.
Wolt-budene kan støttes økonomisk ved en bankoverførsel til Community House:
Reg: 5448 Konto: 0000243592. Husk at skrive, at formålet er frikøb af Wolt aktivister.
Derudover anbefales alle at følge med i Wolt-budenes organisering, og dukke op når der indkaldes til demonstrationer eller strejker.




