Christianshavns Beboerhus, Dronningensgade 34
Oplæg af Charlie Lywood, Internationale Socialister
I Wien og Rom er fascister i regering. I Berlin er de en mægtige faktor i Bundestagen. I nogle tilfælde har de i kontrol over sikkerhedsstyrkerne eller de har organiserede grupper på gaden, der truer og terroriserer mindretal og almindelige borgere, der forsvarer menneskerettigheder. I Spanien, Ungarn, Frankrig, Storbritannien, Danmark og Sverige vokser tilslutningen til det yderste højre, som i mange tilfælde har organiserede fascister blandt sig.
De politiske partier, og desværre heriblandt mange socialdemokratiske partier, herunder også det danske socialdemokrati, har gjort indvandrere og flygtninge til syndebukke for økonomiske kriser og derved skabt et miljø, hvor fascismens styrker kan gro.
De dominerer endnu ikke i gaderne, som nazisterne gjorde i 30’erne. Men tag ikke fejl. For at nå deres mål om at bryde demokrati og de magtfulde institutioner heriblandt fagforeningerne, har de behov for en fascistisk gade bevægelse.
Men fascisterne kan blive slået tilbage, hvis vi forstår hvorfor og hvordan de vokser. Vi skal kalde dem, for det de er og beskrive dem, som det de er. Vi må ikke være bange for mennesker, der siger, at vi ikke må kalde partier og bevægelser fascistiske. Nazismens historie er noget, vi skal minde folk om. Men vi må også forstå, at deres taktik i øjeblikket er at operere gennem staten. Gennem et skift i “paradigmet”.
Vi må ikke gentage erfaringerne fra trediverne. Vi må heller ikke gentage de antifascistiske styrkers fejl, hvor det lykkedes at splitte kommunister og socialdemokrater. Der er et ekstremt behov for enhed i aktion mod den fælles fjende.