Der er derfor store forventninger til at kravene om massive lønforhøjelser indfries ved OK23 for det private arbejdsmarked, og OK24 for det offentlige. Men over for lønkravene maner arbejdsgivere og politikere til ”besindighed”. De hævder at højere løn vil føre til mere inflation, og desværre sekunderes de af dele af fagtoppen.
Er det så rigtigt, at lønkrav fører til inflation? Hvis det nu var rigtigt, så skulle det være lønnen der gik forud. Men det er det modsatte vi ser, et reallønsfald – altså priserne stiger først.
Den Internationale Valutafond (IMF) har lige publiceret en historisk analyse, hvori de blandt andet skriver, at »lønprisspiraler, defineret som fortsat acceleration af priser og lønninger, er svære at finde i den seneste historiske periode siden 1960’erne. Fortsat løn og prisacceleration er endnu sværere at finde, når man ser på situationer, som svarer til i dag, hvor reallønnen falder markant«.
Er det så rigtigt, at lønkrav fører til inflation? Hvis det nu var rigtigt, så skulle det være lønnen der gik forud. Men det er det modsatte vi ser, et reallønsfald – altså priserne stiger først
Citat: Freddie Nielsen
Selvfølgelig har løn betydning for prisdannelsen, da det er en produktionsomkostning. Men i argumentet om at lønforhøjelse fører til inflation, fremstilles det nærmest som en en-til-en virkning. Det har ikke noget med virkeligheden at gøre. I en kronik i Politiken d. 4.01 skriver debattørerne Jakob Nerup og Jan Hoby: ”Alle økonomer er enige om, at inflationen ikke er skabt i Danmark, men af udefrakommende faktorer, som spekulation på de globale fødevarebørser, covid-19-relaterede produktionsbegrænsninger, ekstreme overpriser på global fragt, krigen i Ukraine og andre underliggende økonomiske faktorer. Uden dem ville de danske prisstigninger kun være på et par procent”.
Lønnens andel af priserne er lille
Faktisk er lønnens andel af prisstigningerne ret lille. US Bureau of Economic Analysis har set på prisstigningerne i USA 2020-22, og fundet at 40% stammede fra øgede profitter, 38% fra andre omkostninger end løn, og kun 22% fra øgede udgifter til arbejdskraften.
Der er næppe den store forskel til Danmark, den globaliserede økonomi taget i betragtning. Nerup og Hoby sætter det til omkring 20 %. Og hvis vi lige husker Mærsks rekordoverskud, så turde det nok være klart at en ganske stor del af det kan placeres i kategorien øvrige ekstra omkostninger ved produktionen.
Marx v’s Weston
Men hvordan ser klassisk marxistisk økonomi på prisdannelse og løn? I ”Løn, pris og profit”, et foredrag Karl Marx holdt i 1865, tilbageviser han de argumenter som borger Weston havde fremlagt i Første Internationale, om at lønforhøjelser ikke kunne forbedre arbejdernes stilling, og endda være skadelige.
Westons påstod at vareudbuddet var konstant, hvorfor lønforhøjelser ville føre til pres på udbuddet og dermed prisstigninger. Vore dages Weston’erne taler ikke om konstant vareudbud, men i konsekvens er deres argument om, at højere løn vil føre til pres på udbuddet og dermed prisstigninger, det samme
Marx svar var, at al snak om konstanter, såvel i vareudbud som lønsum, var det rene vrøvl. Ganske vist kan for et lille udbud føre til prisstigninger, men markedet vil sørge for at tiltrække investeringer, så det udjævner sig igen.
Weston havde brugt et eksempel med at landarbejdernes løn blev fordoblet, og hvilke skader det kunne føre til. Over for det gik Marx empirisk til værks. For det første påpegede han, at amerikanske landarbejdere var betydelig bedre lønnede end engelske, og dog var landbrugsprodukter billigere i USA. For det andet pegede han på, at i perioden 1849-59, var de engelske landarbejderes løn steget med ca. 40%, men i samme periode var prisen på basale landbrugsprodukter faldet.
Endelig sagde Marx, at selv om de engelske landarbejderes løn blev fordoblet, så ville det blot betyde, at de gik fra at være usselt lønnede, til kun at være ret dårligt lønnede, hvilket næppe ville betyde et voldsomt pres på vareudbuddet.
I dag kan kan lidt sammenlignes med, at det vi kræver til OK23 ikke er store lønforbedringer, men om at udligne reallønsfaldet. Og hvis udsagnet, at lønstigninger fører til prisstigninger, er rigtigt, så burde det rent logisk være sådan, at det store reallønsfald, vi oplever lige nu, skulle føre til prisfald, fordi vareudbuddet er blevet for stort. Det er ikke sket.
Hvordan bestemmes varens pris (værdi)
Når hverken det ene eller det andet er rigtigt, så må vi ty til Marx igen, for at forstå det. “Tilbud og efterspørgsel regulerer ikke andet end markedsprisernes forbigående svingninger. De kan forklare hvorfor en vares markedspris stiger over sin værdi eller falder under sin værdi, men de kan aldrig forklare denne værdi”, skriver Marx.
Det centrale er selvfølgelig hvordan værdi opstår, og hvordan denne værdi bestemmer prisen. Med dagens inflation ser det ud som om priser er noget, der bare sættes helt vilkårligt. Sådan er det ikke. Selv om monopoler eller vareknaphed kan skabe voldsomme prisstigninger, fordi kapitalister altid vil forsøge at rage så store profitter til sig som muligt.
Men som Marx skriver, så vil markedet i sidste ende regulere priserne til at svare til varens værdi. Hvor lang perioden med udsving vil være er dog uforudsigelig. Og i modsætning til priserne, der ganske rigtigt ofte sættes tilfældigt, efter hvad sælgeren tror at kunne få for varen, så er værdien ikke en tilfældighed.
Videnskab kontra hverdags iagttagelser
En vares værdi dannes ud fra den mængde menneskeligt arbejde, der medgår til at producere den. Ikke nødvendigvis den faktisk forbrugte arbejdstid, men det som Marx kalder ”den samfundsmæssigt nødvendige arbejdstid”. Altså det der kræves med dagens teknologiske niveau.
Det er ikke noget Marx har fundet på, det gjorde den borgerlige økonom David Ricardo. Det er så samtidig forklaringen på at arbejdsgiverne hele tiden tvinges til at investere i den nyeste teknologi, for at følge med i konkurrencen.
En vares værdi dannes ud fra den mængde menneskeligt arbejde, der medgår til at producere den. Ikke nødvendigvis den faktisk forbrugte arbejdstid, men det som Marx kalder ”den samfundsmæssigt nødvendige arbejdstid”. Altså det der kræves med dagens teknologiske niveau
Citat: Freddie Nielsen
Og teknologi ræset fører efterfølgende til at det som Marx kaldte ”den organiske sammensætning”, forholdet mellem investeringen i arbejdskraft, og maskiner mv, ændres. Dette har ført til både en faldende profitrate, men også at lønnen udgør en mindre del af de samlede produktionsomkostningerne i dag, og derfor også påvirker priserne mindre.
Desværre kan det kun fremstilles rudimentært i en kort artikel, så læs selv videre. Som Marx siger i omtalte foredrag: ”Dette synes at være et paradoks og i modstrid med de daglige iagttagelser. Det er også et paradoks at Jorden bevæger sig om solen, og at vand består af to meget brændbare luftarter. Videnskaber er altid paradoksale, når man dømmer det efter hverdagserfaringer, som kun omfatter tingenes bedrageriske ydre.”
Læs selv videre: Løn, Pris og Profit.
http://marxisme.dk/arkiv/marx-eng/1865/06/loenprpr/
