Billedetekst: Opmarch af tanks i Ukraine. Foto: Ukrainske Forsvarsministeriet
Ikke en dag uden rapporter fra krigen i Ukraine. Den tegner et billede af krigen som en ren frihedskamp og når det går højt også en kamp for Vestens “værdier”.
På dette alter ofres ” EU forsvarsforbehold”, Storebededagsferien, velfærdsinvesteringer, SF’s nedrustnings holdning, Enhedslistens NATO-modstand, kvindelige værnepligtig osv.
”På et år er vi blevet frådende militarister” skriver Thomas Bredsdorff i et essay i Politiken d. 11.02.23. Det er nok mere korrekt at sige at magthaverne har kastet deres lod til den ene side i den inter-imperialistiske armlægning, som nu udspiller sig på ryggen af ukrainerne. Det koster og gennemsyrer alt.
Derfor opsummerer vi i Internationale Socialisters antiimperialistiske tilgang til Ukrainekrigen og NATO.
- At krigen i Ukraine er et resultat af kampen om arbejdskraft og ressourcer i Ukraine mellem to imperialistiske blokke/magter, hvor den ene part er militært underlegen. Og at det ikke nødvendigvis er den først som skyder som har hele ansvaret for krigen.
- At NATO/EU har ført en stille ekspansion mod øst efter Berlinmurens fald og frem til invasionen.
- At NATO/EU/USA nægtede at lave aftaler som kunne sikre at Ukraine ikke blev en kastebold mellem øst og vest, men foretrak at sikre egne interesser.
- At det brutale russiske angreb ikke er en gal mands værk, men en forkastelig imperialistisk beslutning om at sikre egne interesse.
Derfor er socialisters opgaver følgende:
- At forhindre en eskalering af krigen hvor ukrainske og russiske soldater slagtes og faren for atomkrigen øges. Vi må støtte alle initiativer mod at sende våben til Ukraine. Fjenden er herhjemme. Og derfor skal der bygges en slagkraftige anti-krig og fredsbevægelse i Danmark, såvel som internationalt.
- At den russiske aggression bedst stoppes med modstand i selve Rusland og af civil modstand i Ukraine. Den ukrainske regering tænker kun i retning af militære og autoritære løsninger.
- At USA/NATOs egentlige ”fjende” er Kina som reelt er en trussel mod deres førerposition i verden. Proxykrigen i Ukraine er først og fremmest et signal til Kina om hvad der venter hvis de for eksempel invaderer Taiwan.
For en længere uddybning af IS’s holdning til Ukrianekrigen og NATO se her
Aktiviteter:
Fredag d. 24. februar kl, 17.00 afholder Fredsinitiativet en markering mod krigen udenfor Forsvarsministerier under titlen “Stop krigen – Fredsforhandling frem for alt”
Ugen efter har Danmark besøg af den norsk fredsaktivist Bitte Vatvedt som lægger op til debat i fire byer under titlen “Skal vi have amerikanske militærbaser i Danmark? Fredsbevægelsen i Norge sagde nej tak”
Der er møde med hende i følgende byer:
Esbjerg d. 28. februar kl. 19.00
Århus d. 1. marts kl. 19.30
Odense d. 2. marts 12-14, Absolonsgade 26. Frokost for 20 kr. Tilmelding til Gyvel (24 25 68 30)
København d. 2. marts kl. 19.00