Billedetekst: Sympatiaktion med SAS piolterne. Foto: Arbejdere i Bevægelses Facebookgruppe
De fyrede fastholder deres anciennitet, uanset hvilken del af SAS de bliver ansat i. SAS har ellers benyttet sig af en praksis, hvor Corona-fyrede piloter, der blev ansat i et af datterselskaberne, fik slettet deres anciennitet og skulle starte forfra på et lavere løntrin.
Til gengæld måtte piloterne æde en maksimal ugentlig arbejdstid på 60 timer samt få forringet deres løn- og arbejdsvilkår med, hvad der svarer til 25 procent. Andre forringelser er blandt andet, at piloterne skal arbejde på fuld tid hele sommeren, mens de går på tvungen deltid resten af året, hvor arbejdstiden og lønnen bliver sat ned til 80 procent. Ti procent af piloterne vil fremover være forhindret i at få ferie i juni, juli og august. I dag har alle piloter krav på ferie om sommeren. Derudover er aftalen 5-årig. Også en klar forringelse.
Med ryggen mod muren
Piloterne har forhandlet med ryggen mod muren i en situation, hvor SAS stod i voldsomme økonomiske problemer og har oparbejdet en kæmpe gæld. Piloterne havde derfor på forhånd accepteret en forringelse på 25 procent i løn og visse arbejdsvilkår. Men de ville ikke acceptere undergravning af deres overenskomst gennem ansættelser under forringede vilkår i datterselskaberne. De ville heller ikke acceptere, at SAS brød aftalen om, at de fyrede, som var lovet genansættelse, ikke blev ansat.
Strejken brød ud den 4. juli, da SAS hverken var til at hugge eller stikke i. Ledelsen regnede med, at piloterne ville blive voldsomt upopulære i befolkningen. Men det modsatte viste sig at være tilfældet. Af de 50 % som svarede på en opinionsundersøgelse om, hvem de holdt med under strejken, støttede 2/3 piloterne og kun en 1/3 SAS. De øvrige havde ingen mening.
Solidaritet i arbejderklassen
Afgørende var dog flymekanikernes sympatistrejke, som startede tre dage efter piloternes strejke. Nu kunne man hellere ikke bruge piloterne i datterselskaberne til at afbøde effekterne af strejken. Sympatikonflikten ramte SAS hårdt. Den var med til at skubbe forhandlingerne i gang igen. Som modtræk lockoutede SAS kabinepersonalet fra den 12. juli. Det betød, at de blev sendt hjem uden løn, så SAS kunne spare de penge, de ellers skulle have udbetalt i løn til kabinepersonalet. Men kun tre dage efter, den 15. juli, kollapsede SAS’ hårde front. De måtte strække våben.
At piloterne var i stand til at bringe SAS til forhandlingsbordet og gennemtvinge indrømmelser er en klar sejr. Og det viser, at der er grænser for, hvor langt man kan tvinge en arbejdergruppe i knæ. Selvom piloterne måtte gå på kompromis på løn- og visse arbejdsvilkår, viser kampen, at arbejderklassen har styrken og solidariteten, når det virkelige gælder.
Læs også interview med Lasse Bertelsen om situationen i arbejderklassen op til OK23
