Billede tekst: Bogen “Hvor kommer du rigtigt fra” er udgivet af Forlaget “Rebels with a cause”. Illustration: Ann-Sofie Vejs
Undersøgelsen viser med al tydelighed, at mange elever med minoritetsbaggrund udsættes for mobning, der er relateret til deres etnicitet, og værst ser det ud for elever med såkaldt ikke vestlig baggrund.
Mens 39% af eleverne med vestlig minoritets-etnisk baggrund har svaret, at de har oplevet at blive mobbet med deres hudfarve, nationalitet, religion eller kultur, er det 56% af eleverne med “ikke vestlig baggrund”, der har oplevet denne form for mobning. Mest udbredt er det at blive kaldt grimme ting, der handler om hudfarve og nationalitet, og at det ofte bagatelliseres som værende “for sjov”.
Mens 39% af eleverne med vestlig minoritets-etnisk baggrund har svaret, at de har oplevet at blive mobbet med deres hudfarve, nationalitet, religion eller kultur, er det 56% af eleverne med “ikke vestlig baggrund”
Citat: Konni Nørlem
At denne form for mobning foregår, er ikke kun en oplevelse, som minoritetselever har. For undersøgelsen viser, at skoleelever, uanset om man spørger elever med minoritets- eller majoritets-etnisk baggrund, i vid udstrækning har overværet minoritetselever blive mobbet med deres etnicitet. Over halvdelen inden for ALLE elevgrupper oplever, at der foregår etnisk relateret mobning mod minoritetselever.
Størstedelen af både minoritets- og minoritetsetniske elever angiver, at deres oplevelser med mobningen primært foregår, mens de er fysisk til stede i skolen, ikke digitalt. Desuden viser undersøgelsen, at kun cirka halvdelen af dem, der oplever etnisk relateret mobning, taler med andre om deres oplevelser.
Undersøgelsen sætter også spot på lærer-elev relationen og viser, at minoritetselever oplever, at lærere generelt har lavere forventninger til dem, og hele 19% af elever med ikke vestlig baggrund har oplevet nedværdigende adfærd fra lærerside, der relaterer sig til deres etnicitet, hvilket er markant højere end for alle andre.
Ikke overraskende, at racismen fra toppen lander i folkeskolen
Jeg er selv folkeskolelærer og er desværre ikke overrasket over undersøgelsens resultater. Derfor er det også en vigtig rapport, da den kan være med til at sætte fokus på minoritetsbørns vilkår i folkeskolen og den etnisk baserede mobning, der foregår her.
Det svarer til at forstå sexisme som resultat af dårlig gruppedynamik frem for at forstå det som en historisk, strukturel og materielt betinget undertrykkelse ideologi
Citat: Konni Nørlem
Spørgsmålet er imidlertid, om denne mobning ikke retteligt burde kaldes for racisme og diskrimination? Dette diskuteres også i rapporten, hvor det blandt andet hedder “at det i nogle tilfælde ville være mere retvisende at tale om racisme” (s. 6 og s. 63). I stedet vælger man dog at læne sig op af den nyere mobbeforskning, hvor mobning ses som resultat af et utrygt klassefællesskab. Selvom den nye mobbeforskning giver rigtig god mening i et klassetrivsel perspektiv, så rammer det helt ved siden af her. Det svarer til at forstå sexisme som resultat af dårlig gruppedynamik frem for at forstå det som en historisk, strukturel og materielt betinget undertrykkelse ideologi.
Vigtigt ikke at benægte racismen
Mira Skadegaard, diskriminationsforsker ved Aalborg Universitet påpeger også, at det er et problem, at rapporten ikke italesætter den afdækkede adfærd som racisme:
“At omtale racisme som mobning fordrejer fokus fra problematikken og forstærker benægtelsen af racisme, som i forvejen gør sig gældende i Danmark. Mobning og racisme deler flere mekanismer og har hver især seriøse konsekvenser. Forskellen skal tages alvorligt. Hvor mobning rammer individet, rammer racisme anderledes. Engangshændelser indgår i et mønster af racisme, der knytter sig til – og henter legitimering fra historisk, kulturel og strukturel positionering, undertrykkelse, systemisk nedgørelse og ringeagt. Personen ses ikke som individ, men som repræsentant for en udsat gruppe.”
Toppens racisme og diskrimination “smitter af” på børn og voksne i folkeskolen.
I et politisk klima, hvor skiftende regeringer helt systematisk taler i et stigmatiserende og racialiseret sprog overfor afgrænsede etniske minoriteter og laver diskriminerende lovgivning, er det ikke så overraskende, at det “smitter af” på både børn og voksne i folkeskolen. Som lærere og pædagoger må vi erkende, at racisme findes – også i børnenes hverdag, og vi må konsekvent sige fra over for det og vise børnene, at den slags aldrig er acceptabelt. Vi må også huske at have en interkulturel tilgang både i materialevalg og og vores tilgang til børnene, så alle føler sig set og anerkendt.
Men kampen mod racisme i folkeskolen må kæmpes både indenfor og udenfor folkeskolens mure, for ingen af os kommer i skole med en tom rygsæk.
Kilder:
https://bornsvilkar.dk/wp-content/uploads/2024/05/2024_05_29_Etnicitet-og-mobbedynamikker_DK_04.pdf
