- Imens vejret leger efterår og blæsten forsøger at blæse koldt, spiser jeg en donut og forsøger at lade være med at tænke på, at jeg skal gå i seng. Men det skal jeg, og problemet er her, at jeg hellere vil tude ørerne fulde med fuldmånens stråler, og at jeg ikke kan lide donuts.
- Med middelklassens drømme og forhåbninger om the american dream (som, nogen selvfølgelig siger, er ved at blive udfaset) laver nogen bare face-yoga og håber på at dobbelthagen engang går væk. Det gør den for nogen, ikke for andre og her er problemet, at kun få kan arbejde sig op fra midten uden at vælte hele tårnet og blive klodsmajor.
- Nogen tænker så hatten passer, men det gør den ikke lige meget hvor meget, dobbelthagen bliver fjernet, for hvis man er tykpandet, er det sjældent her fedtet smeltes af. Men nogen fanger sig en myg, inden den bider fra sig, og det er en ren bedrift i sig selv, lige meget hvor i samfundets kasser, man befinder sig. Her er kasserne problemet.
- Af ren befippelse falder nogens fipskæg af. Det er et problem. For nogen.
- Kattens måde at vise troskab og taknemmelighed på er at bringe døde dyr til ejeren. Og nogle gange levende. Det er et problem, hvis man skal tidligt op og gerne vil sove igennem.
- Kapitalismen.
- Udgroninger. Eller det er egentlig ikke et problem. I hvert fald er det et I-landsproblem, og med dette punkt vil jeg bare tydeliggøre, hvordan nogle problemer er bull-shit, og hvordan selvmodsigelser kan være medspillere i et større spil.
- Patriarkatet.
- Sommetider bliver man spist af med undervisning, der kunne have været bedre tjent med ikke at blive afholdt. Endnu engang er det djævlen på venstre skulder, der pisser på lærerens og systemets sukkermad, men når man har det godt, er det nemt at finde problemer i privilegeret pis.
- Blæsten forsøger at holde fast i vinteren. Derfor blæser den med en stiv kuling lige fra højre(fløjen). Problemet er bare, at dens fingre glider, hænderne bliver svedige og snart må den give slip og krybe tilbage i sine larmende afkroge, hvor den vil lure, indtil den igen springer frem, når vi mindst venter det og for en stund havde glemt den. Her er problemet blæstens og ikke mit.
