Billede tekst: Lenin taler til folkemængde på den Røde Plads, Moskva d. 26. oktober 1917. Foto: Ukendt
Efter General Kornilovs fejlslagne kup i august (se 2. del af serien) steg bolsjevikkernes popularitet. Selv om bolsjevikkerne vandt opbakning i flere og flere sovjetter, var partiet meget tilbageholdende med at kaste sig ud i en opstand. Ansvaret for hundredtusindvis af menneskers liv i tilfælde af nederlag må i sig selv være angstprovokerende og lammende. Tænk hvis man tog fejl. Bolsjevikkerne tøvede.
Lenin kæmpede på alle niveauer i partiet, trods mege afvisning og modstand, for han så, at tiden var inde, og at man meget nemt ville kunne risikere at forpasse denne mulighed
Citat: Charlie Lywood
Situationen var ubærlig for masserne. Man vidste, at endnu en strejke eller demonstration ikke var nok; det løste ikke noget i sig selv. Næste gang skulle man gå efter hele butikken. Der herskede en slags stilhed før stormen. Arbejderne og soldaterne var forsigtige og usikre om de næste skridt. Det blev af dele af partiet læst, som om at masserne endnu ikke skulle være klar.
Men Lenin kæmpede på alle niveauer i partiet, trods mege afvisning og modstand, for han så, at tiden var inde, og at man meget nemt ville kunne risikere at forpasse denne mulighed. Og hvis den skulle blive forpasset, ventede kontrarevolution og en frygtelig hævn bare på at blive sluppet løs.
Den 10. oktober vedtager bolsjevikkernes ledelse (med flere stemmer imod) endelig en resolution om, at tiden er inde til væbnet opstand.
Opstandens kunst
Den 21. oktober vedtager Petrograd-sovjetten, at “den militære revolutionskomité”, et militært organ, som sovjetterne selv havde opbygget for at forsvare revolutionen, skulle være underskriver af alle ordrer, for at de kunne have gyldighed og skulle adlydes. En direkte udfordring af Kerenskijs regering. Og det skulle afprøves ved førstkommende lejlighed.
Man skulle ikke vente længe. Konfrontationen sker, da Kerenskij-regeringen har planer om at sende en deling revolutionære soldater til fronten og giver ordre til at lukke bolsjevikkernes presse den 24. oktober, uden at sovjetternes militære organ har givet tilladelse til dette. Soldaterne nægter at blive indkaldt til krig og at lukke bolsjevikkernes presse. Oktoberrevolutionen i Petrograd er startet.
Men den er ganske ublodig. Inden for et døgn og med kun få dødsfald har sovjetmagten den fulde kontrol over hovedstaden, og i de efterfølgende dage breder revolutionen sig til resten af landet. Sovjetterne har taget kontrol med staten og magten har skiftet hænder til en ny klasse – arbejdere, soldater og bønder.
Den anden al-russiske sovjetkongres
Den anden al-russiske sovjetkongres afholdes dagen efter oprøret, d. 25. oktober, og det fik de moderate socialister, der nu var kommet i mindretal i sovjetterne, til at beskylde bolsjevikkerne for at gennemføre et udemokratisk statskup.
Repræsentanterne på den anden kongres var langt mere slidte i tøjet – en stor grå masse af soldater, bønder og arbejdere fra revolutionens front og langt færre intellektuelle, eksperter og andre fra samfundets midterste lag. Revolutionen havde udklækket dens nye ledere. Bolsjevikkerne havde, sammen med de mest radikaliserede bønder, et klart flertal
Citat: Charlie Lywood
Selvom de lokale sovjetter havde udskiftet deres ledelse i takt med, at masserne var blevet mere radikaliserede, var den nationale ledelse af sovjetterne stadig formelt under de moderate socialisters kontrol. De var blevet valgt ind i juni i den første al-russiske sovjetkongres. Men nu var det de nyvalgte som mødte op. Sammensætning var totalt forandret fra juni.
Repræsentanterne på den anden kongres var langt mere slidte i tøjet – en stor grå masse af soldater, bønder og arbejdere fra revolutionens front og langt færre intellektuelle, eksperter og andre fra samfundets midterste lag. Revolutionen havde udklækket dens nye ledere. Bolsjevikkerne havde, sammen med de mest radikaliserede bønder, et klart flertal.
505 delegerede stemte for en regering udelukkende bestående af sovjetmagten og blot 86 for en parlamentarisk regering. 55 stemte for en koalition af disse og 21 også for en koalition, men uden deltagelse af borgerskabets “Kadet” parti. Disse sovjetter repræsenterede over 20 millioner borgere i en direkte og let udskiftelig organisering. Magtovertagelsen d. 24. oktober blev konfirmeret.
Betydningen af oktober
For arbejdere over hele verden blev den russiske revolution et bevis på, at en anden og mere retfærdig verden var mulig. For soldaterne i skyttegravene indgød det respekt, at man offentliggjorde alle de hemmelige og blodfyldte diplomatiske aftaler mellem de forskellige krigsførende lande, og man tilbød fra russisk side øjeblikkelig fred.
Og endelig gav den russiske revolution inspiration til en række andre opstande og deciderede revolutioner i bl.a. Ungarn, Italien og mest markant i Tyskland i 1918-1923. Disse revolutionsforsøg vil vi behandle i næste del af serien om Almindelige Menneskers Historie.
De to andre del af “Den Russiske Revolution” og hele serien “Almindelige meneskers historie” kan læses her
