Billede tekst: En af de truede dyrarter. Foto: PxHere
Én ting er tilbagegang af dyrepopulationer, noget andet er tabet af biodiversitet (altså dyre- og plantearter der uddør helt), der også sker uhyggeligt hurtigt. Videnskabelige undersøgelser estimerer, at arter bliver udryddet 100-1000 gange hurtigere, end den naturligt forekommende udryddelseshastighed (som nogenlunde svarer til den hastighed, som nye arter udvikler sig). Samtidig er hastigheden stigende.
At denne chokerende statistik ikke bliver omtalt som den krise, det er, skyldes til dels, at mennesker ikke er gearet til at tænke i geologiske tidshorisonter.
Det mest skræmmende er, at vi stadig ikke ved nok om vores økosystem til at kunne forudse, hvor tæt vi er på at igangsætte kaskadeeffekter, der fører til et kollaps. Økosystemet er ufatteligt komplekst, og vi opdager stadig nye aspekter af dets kredsløb. Men hvert tab gør systemet svagere, og øger risikoen for, at den næste omvæltning starter en kaskade.
Af indlysende årsager er tab af biodiversitet og biomasse også afgørende for menneskers liv, og kan få fatale konsekvenser for mange millioner mennesker. En af de mest biodiverse, men også mest udsatte miljøer er koralrevene. Ifølge FN er omkring 1 milliard mennesker verden over afhængige af dem i et eller andet omfang; enten gennem fødevaresikkerhed, kystsikring, eller indtægter fra fiskeri eller turisme. Tab af biodiversitet er ikke bare en tragedie i sig selv, men er en materiel trussel mod menneskeliv.
Det mest skræmmende er, at vi stadig ikke ved nok om vores økosystem til at kunne forudse, hvor tæt vi er på at igangsætte kaskadeeffekter, der fører til et kollaps
Citat: Asbjørn Valhøj
Dette gør sig gældende, selv hvis vi undgår det værst tænkelige scenarie – et decideret kollaps. Et studie publiceret i Nature fra 2015 fandt, at områder med høj grad af biodiversitet var markant mere resiliente overfor ekstreme vejrfænomener, og var bedre egnede til at opretholde en høj grad af “produktion” (her forstået som produktion af mad, rent drikkevand og luft) end områder med lav grad af biodiversitet.
Bevæbnet med de bedst mulige videnskabelige argumenter og indsigt, skulle man tro at politikerne ville tage truslen alvorligt, og gøre noget for at vende udviklingen.
Naturgenopretning
I juni 2022 kom EU kommissionen med et udspil til en ny naturlov, den første af sin art i 30 år. Dette udspil skulle sikre genopretning af 20% af EU’s natur, både til lands og til vands, inden 2030, samt sætte en række andre bindende klimamål. Udspillet blev sendt til Europa-Parlamentets Miljøudvalg, som i juni 2023 stemte om det i to omgange. Begge afstemninger endte lige, med 44 stemmer for og 44 imod.
Løsningen på dette dødvande var at gå med på nogle kompromiser, der tillod lande at sætte lavere og mere fleksible mål for visse naturområder, samt slække for kravene hvis det kommer i konflikt med “nationale forhold” som økonomi eller kultur, eller hvis de omtalte områder ønskes anvendt til vedvarende energi eller militær.
Her blev udspillet sendt videre, og den 12. juli fandt flere afgørende afstemninger sted. Det første var et forslag fra den konservative gruppe EPP, ledet af den tyske CSU politiker Manfred Weber, om helt at skrotte planen. De påstod, at planen var for ukonkret, og at det ikke stod klart, hvilke følger den ville have.
Var forslaget gået igennem, skulle Kommissionen tilbage til tegnebrættet for at finde et nyt udspil, og det ville have været en katastrofe. De ville ikke have kunnet nå det inden EU-valget i 2024, og ifølge EU’s regler skulle det derfor udsættes indtil de nye folkevalgte sad på posterne.
Djævlen ligger i detaljerne, og kapitalinteresserne, f.eks. i Danmark, skal nok gøre alt, de kan, for at udvande loven endnu mere
Citat: Asbjørn Valhøj
EPP’s forslag blev forkastet, men uhyggeligt tæt – med 312 stemmer for og 324 imod. Næste skridt var så at stemme om en lang række ændringsforslag, de fleste af dem udvandinger. For eksempel blev det besluttet, at naturindsatsen skulle begrænses til de områder, som allerede var udpeget som del af Natura 2000 projektet, og landbrugsarealerne blev helt frigivet for krav for naturgenopretning. Også selvom alle er enige om, at udtagning af lavbundsjorde klart er et af de mest effektive klimatiltag, der kan tages. Men selv med disse alvorlige udvandinger, blev mange lettede, da forslaget derefter blev vedtaget med 336 stemmer for og 300 imod.
Selv et lille og fodslæbende skridt væk fra afgrunden er bedre end intet.
Næste skridt bliver, at loven forhandles endeligt på plads med EU’s medlemslande. Djævlen ligger i detaljerne, og kapitalinteresserne, f.eks. i Danmark, skal nok gøre alt, de kan, for at udvande loven endnu mere. Vedtagelsen af loven er kun en lille sejr i den lange, seje kamp. Men alt tæller, så vi må bare fortsætte kampen.
