Santiago, Søndag 20. oktober
Situationen i Chile er kritisk. Efter en uge med protester over stigninger i billetprisen i Santiagos metro mistede regeringen kontrollen i fredags og militæret blev sat ind i hovedstaden og andre store byer for at dæmpe optøjerne. Det er første gang siden Pinochets militærdiktatur (1973-1990), at en regering har sat militæret ind over for sociale protester. I stedet for at dæmpe optøjerne har det dog kun ført til mere vold, flere omkomne og mere vrede i befolkningen, som har fået nok.
Civil ulydighed i Santiago
De aktuelle protester i Chile begyndte med gymnasieelever, som kørte gratis med metroen for at vise deres utilfredshed over prisstigninger annonceret af den nuværende regering. I oktober måned steg prisen på en metrobillet med 30 pesos (30 øre) til 830 pesos (8 kr. 30 øre), hvilket betyder at prisen er fordoblet på bare 12 år. Men det er ikke kun billetprisen, som stiger. Leveomkostningerne i Chile stiger og stiger, hvert år og hver måned, men lønningerne er de samme for størstedelen af befolkningen, som tjener under 500.000 pesos (5.000 kr.) om måneden, hvilket langt fra er nok til en værdig levestandard.
Protester spreder sig i hele Chile
Tidligere på ugen udtalte ministeren for arbejde, Nicolás Monckeberg, at hvis man ville spare penge, så kunne man bare stå tidligere op og tage med metroen uden for rush hour, hvor prisen er lavere. Denne kommentar var dråben, der fik bægeret til at flyde over. Folk er indignerede, ikke kun over billetprisen i metroen, men over politikernes arrogance og årtiers ulighed, prekære lønninger og arbejdsforhold, privatisering af uddannelsessystemet, sundhedssystemet og det sociale sikkerhedssystem med pensionsordninger, der er ikke sikre en værdig alderdom. Chile er blandt de mest ulige lande i Sydamerika og i verden, og de aktuelle protester er et udtryk for de ekstreme modsætninger i det chilenske samfund.
Folk føler sig trådt på af korrupte politikere og arbejdsgivere, som lever i en anden virkelighed med tjenestefolk, absurd høje lønninger og store firhjulstrækkere. Det var kun et spørgsmål om tid, før disse modsætninger ville vise sig.
Hvilken karakter har protesterne taget? Der har været fredelige “cacerolazos”, hvor folk slår på gryder og pander for at vise deres utilfredshed, men desværre har opmærksomheden været omkring de ekstremt voldelige protester, som har ført til ildspåsættelser af metrostationer og betalingsbomme på motorvejene, massetyverier fra supermarkeder og 8 omkomne indtil videre.
Regeringen svar: mere militær og kontrol
Efter en dag med voldelige protester og sammenstød mellem demonstranter og militæret lovede præsidenten i lørdags, at billetpriserne ikke ville stige alligevel. Det fik dog ikke protesterne til at stoppe.
Udover at annullere prisstigningen i metroen har regeringens svar på de massive protester været mere kontrol, politi og militær i gaderne. Søndag aften talte præsidenten Sebastian Piñera så til befolkningen, og i sin tale sagde han blandt andet: “Vi er i krig” og fortsatte: “Vi vil vinde denne kamp”. Det var som et ekko af den tidligere diktator Pinochet. Militæret har erklæret natligt udgangsforbud i Santiago og i flere regioner for anden dag i træk, men demonstranterne har flere steder brudt dette forbud. Stemningen er anspændt i hele landet, men at sammenligne det med at være i krig er en overreaktion fra præsidentens side. Protesterne fortsætter og folk kræver svar – konkrete politiske svar.
Forsøg på at give politisk retning
Indtil videre er der ingen organisationer eller partier, som har taget ansvaret for de voldsomme protester, som har medført ødelæggelser for millioner i adskillige byer. Den unge venstrefløjsalliance “Frente Amplio” (bred front) og Kommunistpartiet har støttet op om de fredelige protester men taget afstand fra volden og ødelæggelserne, som alle andre partier. Ingen partier har dog kunnet styre den politiske dagsorden, men der er forsøg på at danne en koalition, “Unidad Social” (social enhed), for at give protesterne en politisk retning.
Kravene er: En ny forfatning, nationalisering af vandforsyningen, elektriciteten, transportsektoren, kobberet, litium og havet, direkte demokrati, sanktioner af korruption, de oprindelige folks krav om respekt og tilbagelevering af områder, et universelt sundhedssystem, bedre uddannelser og værdige pensioner.
Konkret indkaldes der til generalstrejke onsdag den 23. oktober med krav om at stoppe enhver lovgivningsproces så længe militæret er i gaderne. De næste dage vil vise, om det lykkes at give protesterne den nødvendige politiske retning for at skabe reel forandring i Chile.
