Billede tekst : Fra demonstrationen i København den 7. juni 2020 Foto: Klaus Berdin Jensen
Som den amerikanske revolutionære forfatter Angela Davis sagde: ”I et racistisk samfund er det ikke nok at være ikke-racistisk, vi skal være anti-racistiske”.
Idéen om en aktiv kamp mod racismen er ikke ny på den danske venstrefløj, og for mange unge i Danmark i dag lyder spørgsmålet heller ikke om vi skal kæmpe, men snarere, hvordan vi bedst gør det.
Nye øjne på gamle begreber
Mordet på amerikanske George Floyd i maj 2020 sendte chokbølger gennem mange lande, affødte store protester og fik millioner af mennesker til at genoverveje deres opfattelse af racismens plads i historien og de spor, den trækker frem til i dag.
I den proces har mange stiftet bekendtskab med idéer som ”hvidhedsprivilegie” og ”ubevidste fordomme”, som søger at forklare, hvordan racismen fungerer. Denne nyfundne interesse har et kæmpestort potentiale for at styrke den organiserede kamp mod racismen, men det er vigtigt at have et klart billede af, hvad vi mener med racisme og samtidig forbinde det til dynamikkerne i det kapitalistiske samfund. Analyserer man racismen med udgangspunkt i hvidhedsprivilegie, finder man ofte svar med afsæt i det personlige, og det kan skabe afstand til en kritik af hele systemet som roden til problemet.
Hvidhedsprivilegie som udgangspunkt
En af pionererne inden for privilegieteori er amerikanske Peggy McIntosh, som i slutfirserne beskrev hvidhedsprivilegie som en ”usynlig rygsæk”. Hun beskriver 46 områder af sit liv, hvor hun som hvid kvinde kan tage ting for givet.
Mordet på amerikanske George Floyd i maj 2020 sendte chokbølger gennem mange lande, affødte store protester og fik millioner af mennesker til at genoverveje deres opfattelse af racismens plads i historien og de spor, den trækker frem til i dag
Citat: Lasse Gundersen
Det, McIntosh skriver, kan ses som en udforskning af nogle af de måder, som racismen påvirker livet i dagligdagen, men bag beskrivelserne åbner hun også for en forklaring af undertrykkelsen og for hvem og hvordan den virker. Hun skriver: ”Disse forhold, jeg her har beskrevet, fungerer på en sådan vis, at en gruppe systematisk bliver overmægtig over visse andre. Helt enkelt tildeler et sådant privilegie dominans, tilladelse til kontrol, pga. ens race eller køn”.
Igennem den forklaring bliver racemæssig undertrykkelse en refleksion af en indbygget drift til dominans som en fællesnævner for alle mennesker. Vi bliver, set fra den vinkel, fastlåst til at være fordomsfulde, fordi det tjener vores egne interesser. Samtidig betoner teorien også, hvordan de, der har gavn af disse privilegier, ofte er helt eller delvist ubevidste om det.
De ubevidste fordomme
Derfor lægger mange fortalere for privilegieteori vægt på processer, hvori man ”synliggør privilegier”. På denne måde er privilegieteori tæt forbundet med teorier om ”ubevidste fordomme/bias”, som søger at vise, hvordan racismen trænger ind i underbevidstheden og påvirker vores adfærd.
Hvidhedsprivilegie som et iboende, nogle gange ubevidst, men altid uundgåeligt faktum i hverdagen gør racismen til et naturligt og ahistorisk fænomen og skjuler den måde, hvorpå race i sig selv er en social konstruktion. Racisme er selvfølgelig en meget ægte dynamik i den verden, vi lever i, men ”racer” er konstruerede grupper uden nogen form for videnskabelig basis.
Sympati eller solidaritet?
Hvide antiracisters rolle bliver i denne optik først og fremmest at erkende og forstå deres privilegier og dernæst at bede andre om det samme.
I en sådan rolle som ”allieret” vil hvide antiracister skulle tage en sekundær rolle som støtter i andres kamp. Mange hvide ser i dag, hvordan vores samfund bliver ødelagt af racismen og spørger: ”er jeg medskyldig?” og ”hvis jeg er, hvordan kan jeg ændre det?”.
Mange minoriserede grupper, som troede, de var tvunget til at stå alene i regnen af uretfærdigheder, spørger: ”Kan vi kæmpe sammen?” og ”Hvis vi kan, kan vi gøre det i solidaritet og ikke bare sympati?”.
Det er vigtige spørgsmål, og dem, der stiller dem, fortjener teorier og tilgange, som tør håbe på mere end introspektion og individuel forandring. Vi skal kunne fremstille en vision, hvor vi sammen skaber en racismefri verden.
Et bud på en socialistisk vision og strategi for en racismefri verden kan fx findes i pjecen ”Does privilege explain racism?” fra Bookmarks, som også har dannet baggrunden for denne artikel.
