Der har været strejker i fremstillingsvirksomhed, energisektoren, stålværker, minedrift, petrokemisk industri, medierne og andre sektorer. Lukashenko og hans allierede har reageret med undertrykkelse og brugt alle statens styrker til at angribe protesterne og arrestere strejkeledere. Det har yderligere radikaliseret og gjort bevægelsen bredere.
Solidaritet med kampen
Vi står solidarisk med kampen i Hviderusland. Den er en del af en ny bølge af protester – der også omfattende Libanon, Bolivia, Mali og Thailand – der kræver politisk og social forandring. Dette følger efter en bølge af oprør i 2019, der blev afbrudt af Coronavirus-pandemien, men som nu er ved at dukke op igen. I mange tilfælde gjort endnu mere alvorlige pga. virkningen af pandemien og det dertil knyttede økonomiske sammenbrud.
Optakt til oprøret
Bevægelsen i Hviderusland er blevet sammenlignet med de såkaldte ”farverevolutioner” i Ukraine, Georgien og Kirgisistan eller ”Euromaidan” -protesterne fra 2013 til 2014. Dette overser imidlertid den specifikke kontekst for det hviderussiske oprør. I modsætning til i Rusland og mange tidligere sovjetrepublikker, oplevede Hviderusland ikke fuld privatisering og deregulering af landets økonomi, da Stalinismen faldt. Faldet i levestandard, som blev oplevet i de lande, der gennemgik en voldsom overgang fra statskapitalisme til fri markedskapitalisme, var mere afdæmpet i Hviderusland. Derudover oplevede Hviderusland ikke at der opstod en oligarkisk klasse, som det skete i Ukraine eller i Rusland. I stedet lykkedes det Lukashenko og hans nære allierede at opretholde en høj grad af centraliseret magt under overgangen fra kommandoøkonomi til markedsøkonomi.
Lukashenko presset
Som modydelse for politisk støtte til Rusland, fik Hviderusland oprindelig fordel af billig russisk olie, som blev raffineret og geneksporteret. Rusland blev også det største marked for Hvideruslands landbrugsprodukter og produkter fra dets fremstillingsvirksomhed. I de senere år er denne økonomiske støtte faldet, da forholdet til Rusland er forværret. Dette faktum og olieprisernes sammenbrud, har øget presset på Lukashenkos regime. Økonomien er stagneret, og Lukashenko er begyndte at privatisere og gå til angreb på arbejderklassens levestandard. Blandt andet hans forsøg i 2017 på at indføre en skat på arbejdsløse og indfryse lønninger for flere år, samtidig med at der var stigende priser på forbrugsvarer. I de senere år har Lukashenko reklameret med, at hviderussiske virksomheder er tilgængelige for privatisering, til den ”rigtig” pris. Regimet har også forsøgt at moderere russisk indflydelse ved at oprette forbindelse til Kina, EU og Storbritannien. Så sent som i marts i år deltog det hviderussiske militær i fællesøvelser med det britiske Royal Marines.
Fejlagtig behandling af Covid-19
Denne forværrede økonomiske situation for de fleste hviderussere, samtidig med den fatale fejlagtige behandling af Covid-19-krisen tegner konteksten for det fixede valg, der blev afholdt den 9. august, hvor Lukashenko hævdede at vinde 80 procent af afstemningen og tildelte 10 procent til sin rival, oppositionskandidaten, Svetlana Tsikhanouskaya. Det hjælper med at forklare, hvorfor bevægelsen har taget form, ikke blot af enorme gadeprotester, men også af udbredte strejker, hovedsagelige i statslige virksomheder, hvor arbejderne tidligere havde kun adgang til pro-regime fagforeninger.
Oppositionen halter bagefter
Tsikhanouskaya og hendes allierede har haltet bag dynamikken i kampen og oprindeligt opfordrede de demonstranter til at overholde loven og undgå voldelige konfrontationer. Den officielle liberal-nationalistiske opposition har meget lidt at tilbyde som løsning på de vanskeligheder, som almindelige hviderussere står overfor. Bortset fra opfordringen til nyt valg er deres alternativ til Lukashenkos styre yderligere liberalisering af økonomien. Imperialistiske kræfter søger også at forme bevægelsen i deres interesser. De vestlige magter som USA, EU og Storbritannien gør deres hoser grønne overfor en del af den officielle liberal-nationalistiske opposition. Men også Vladimir Putin, der ønsker at bruge bevægelsen til at genopbygge den Russiske indflydelse i regionen, er på banen.
Uafhængige arbejderbevægelse
Det reelle alternativ til disse interesser er væksten i og udviklingen af den uafhængige arbejderbevægelse, der kan stille både sociale og politiske krav fra neden. Vi ser i Hviderusland den enorme magt, der udløses, når arbejdere organiserer sig samlet. Indtil videre har strejkebevægelsen dog stort set begrænset sig til krav om nye valg, en stopper for undertrykkelsen og løsladelse af politiske fanger. Imidlertid har et mindretal inden for arbejderbevægelsen udtrykt et krav om, at privatiseringer stoppes, og at spørgsmål om arbejdsløshed og fattigdom adresseres. Uddybning af bevægelsens sociale krav kan hjælpe med at vriste kontrollen fra dem, der er forsøger at styrke de kapitalistiske kræfter – de hviderussiske oligarker og multinationale selskaber, der ser landet som moden til yderligere privatisering.
Arven fra Stalinismen
Arven fra stalinismen har i årtier begravet den revolutionære socialistiske tradition i de tidligere sovjetrepublikker. Dette gælder især i Hviderusland, hvor mange af stalinismens rester blev bevaret. Det er vores håb, at denne bevægelse vil føre til en genopståen af en ægte socialistisk tradition, baseret på en sand bevægelse af arbejdere som slås for deres egen frigørelse. Sådan en bevægelse kan ikke begrænses til indførelsen af parlamentarisk demokrati, men skal kæmpe for demokratisk kontrol fra neden over alle aspekter af samfundet. Den aktuelle bevægelse skaber en kontekst, hvori det bliver en reel mulighed.
Fuld støtte
International Socialist Tendency tilbyder sin fulde støtte til og solidaritet med de politiske og økonomiske kampe som føres af de hviderussiske masser. Vi modsætter os Lukashenkos angreb mod gadeprotester og strejker via hans styrker og kræver løsladelse af alle politiske fanger. Vi modsætter os og vil føre kampagner mod enhver indblanding i Hviderusland politik fra vores egne regeringer, noget der kun kan kvæle muligheden for, at et ægte socialistisk alternativ vokser frem.
Læs mere:
Om bredten og dybden i arbejdernes kamp:
http://socialister.dk/nyt-hvideruslands-arbejdere-har-overvundet-angsten-og-udfolder-arbejdermagt/
Om mulighederne i oprøret:
http://socialister.dk/bliver-oproeret-i-hviderusland-til-en-revolution/
Om den nuværende situationen:
http://socialister.dk/regimet-i-hviderusland-slaar-tilbage/
