Interview med klimaktivister: Strategiske debatter i klimaretfærdighedsbevægelsen

Aktivister i klimaretfærdighedsbevægelsen mødes påny den 28. januar til en netværksdag for at diskutere, hvordan de forskellige grupper i bevægelsen kan samarbejde om at styrke arbejdet fremadrettet.  På den baggrund har Socialistisk Arbejderavis talt med Amanda Büchert, aktiv i Global Aktion og Den Grønne Ungdomsbevægelse, Naja Danvold, aktiv i Extinction Rebellions solidaritets gruppe og Sussi Lillelund, activism campaigner hos Greenpeace Danmark

Billede tekst: Folkets Klimamarch 2022. 25.000 foran Christiansborg to dage før valget. Foto: Charlie Lywood

Socialistisk Arbejderavis: Hvilke visioner havde i for det første møde, og hvad var udbyttet? 

Amanda Büchert, Global Aktion og Den Grønne Ungdomsbevægelse. Foto: Jenny Amdi Sørensen

Amanda: Ideen med netværksmøderne er netop at skabe netværk og relationer mellem aktive i klimaretfærdighedsbevægelsen. Derudover synes jeg også, at det er vigtigt, at vi lærer hinandens fællesskaber at kende, så vi ikke bare går efter vores forestillinger om, hvem de andre grupper er, og hvad de står for. For måske stemmer det ikke overens med virkeligheden. Ideen med netværksdagene er at udveksle analyser, strategier og viden, og holde hinanden opdaterede på, hvad man er i gang med.

 

 

Naja Danvold, aktiv i Extinction Rebellions solidaritets gruppe

Naja: Jeg fik et større overblik over, hvilke bevægelser der er og deres undergrupper, og fik øje på mulige samarbejdspartnere. Vi har f. eks. haft et samarbejde med Den Grønne Ungdomsbevægelses solidaritetsgruppe sammen med Almen Modstand i Vollsmose og afholder 15. januar en antiracistisk workshop sammen med Den Grønne Ungdomsbevægelse (DGUB). – Greenpeace stiller både viden om foreninger og konfliktløsning til rådighed, som det er godt at kende til, og giver Extinction Rebellion (XR) lov til at låne lokaler, ligesom vi også låner lokaler hos Global Aktion. Der bliver på den måde allerede udvekslet ressourcer, og mødet i juni betød, at jeg bedre ved, hvad der foregår i de forskellige organisationer.

Socialistisk Arbejderavis: Hvordan ser i den situation, som klimaretfærdighedsbevægelserne står i nu? 

Amanda: Jeg oplever, at folks analyser har flyttet sig. Jeg har indtryk af, at valgkampen har været med til at skabe et større fokus på også at mobilisere udenfor de eksisterende politiske institutioner, som f. eks. folketinget og kommunerne. – Det samme tror jeg er ved at ske med hensyn til FN’s internationale klimatopmøder, COP-møderne, som folk er begyndt at forholde sig mere kritisk til. Så måske er folk begyndt at forstå, at forandringen skal ske udenfor de institutioner, som er etableret og domineret af aktører med interesse i at fastholde status quo.

Det kan være, at vi begynder at se en drejning væk fra kampagner, som appellerer til og forhandler med folketingspolitikere….Det kunne tænkes, at det vil betyde, at der vil blive organiseret flere højrisiko-aktioner og mere direkte aktioner

Citat: Naja Danvold

Jeg har lagt mærke til, at der flere steder i klimabevægelsen er kommet langt større fokus på, hvordan klimakamp er forbundet med klassekamp. I forbindelse med Global Aktions og “Transform! Danmarks” konference “A World To Win – Class War or Degrowth” var forfatteren bag bogen “Climate Change as Class War” Matt Huber i Danmark og deltog også i Rune Lykkebergs “Langsomme Samtaler”. Efterfølgende er klassekamp et tema, som er dukket op flere og flere steder i klimabevægelsen. 

Naja: Det kan være, at vi begynder at se en drejning væk fra kampagner, som appellerer til og forhandler med folketingspolitikere. De ting, der sker i disse få år, er essentielle for klodens fremtid, og jo længere tid der går, jo mere desperat bliver situationen. – Det kunne tænkes, at det vil betyde, at der vil blive organiseret flere højrisiko-aktioner og mere direkte aktioner, frem for at appellere til politikere og borgere. – Jeg har ikke noget billede af, hvor splittede bevægelserne er med hensyn til tilslutning til de politiske institutioner, men det kunne jo godt tænkes, at jo flere svigt, der bliver, jo mere begynder vi at vende os over imod i stedet at gå i oprør.

Sussi Lillelund, activism campaigner hos Greenpeace Danmark

Sussi: Situationen er meget anderledes nu. Man kan frygte, at det med den nye politiske situation bliver sværere at få klimahandling igennem indenfor de næste år, og at den lovgivning, som vil blive vedtaget, kommer til at være fuld af loopholes. Regeringen satser alt på teknologiske fixes, men uden et opgør med blind vækstøkonomi kommer vi ikke igennem klimakrisen. Det kan blive mere udfordrende for os at få politisk indflydelse på samme måde som før. De seneste fem år har klimabevægelsen haft vind i sejlene politisk, men distancen mellem borgerne og regeringen bliver langt større nu.

Derfor skal klimabevægelsen til at spørge sig selv, hvad vi vil gøre nu. Vil vi sætte vores lid til politikerne, som vi ikke har særlig meget tillid til, eller skal vi gå direkte til dem, der udleder drivhusgasser? Jeg mener, at vi skal have et fokusskifte, så vi ikke alene fokuserer på politikerne, men også på dem, som står direkte for destruktionen. Greenpeace vil gerne udfordre udledende virksomheders “sociale licens”, altså deres anerkendelse i samfundet. I øjeblikket finder en høj grad af uddannelse sted i klimabevægelsen omkring ”equity, diversity and inclusion” (lighed, mangfoldighed og inklusion, red.), og det er vigtigt at arbejde med, når vi er oppe imod politikernes ide om, at der er mulighed for vækst til alle.

Socialistisk Arbejderavis: Hvad ser i som næste skridt for klimaretfærdighedsbevægelserne, hvad er temaerne for det kommende møde og kan det styrke den fælles sag under forskellige flag?

Amanda: Vi har snakket om, at temaet for det næste netværksmøde for klimaretfærdighedsbevægelsen d. 28. januar skal være klimakamp og klassekamp, siden det er noget, vi er flere i bevægelsen, der beskæftiger os med.

Jeg håber på, at der det næste år kommer et større fokus på organisering udenfor de traditionelle politiske institutioner og udenfor vores egen boble. Jeg synes det er vigtigt, at vi kommer i gang med at genstarte politiseringen af den bredere offentlighed. Vi skal finde ud af, hvad almindelige mennesker bekymrer sig om – i hele landet, ikke kun i København. Og vi skal ikke kun mobilisere dem, som allerede stemmer på Enhedslisten og Alternativet.

Vi har snakket om, at temaet for det næste netværksmøde for klimaretfærdighedsbevægelsen d. 28. januar skal være klimakamp og klassekamp, siden det er noget, vi er flere i bevægelsen, der beskæftiger os med

Citat: Amanda Büchert

Naja: Håber, at det næste møde kan give grobund for mere reelt samarbejde på tværs af grupperne. Jeg håber, vi kan bevæge os i en mere konkret retning for egentlige samarbejder. Jeg ved, at bevægelserne eller grupperne kan noget forskelligt, og derfor kan vi understøtte hinanden. Det er f. eks. mit indtryk, at Den Grønne Ungdomsbevægelse har rigtigt mange aktive og laver meget researcharbejde, hvor vi i Extinction Rebellion har flere, som har erfaring med at lave civil ulydighed, og så har vi en meget aktiv retshjælpsgruppe.

Sussi: Aktivisters største styrke er, at vi er mange, men vores største svaghed kan jeg nogle gange tænke er, at vi er opdelt. Jeg kan godt drømme om, at vi bare samler os. I forbindelse med et større samarbejde om valgkampen op til folketingsvalget krævede det selvfølgelig mange diskussioner og kompromisser at blive enige om budskaberne til kampagnen, men det lykkedes jo i sidste ende, hvor vi så, at landbruget for eksempel kom til at fylde mere end forventet i valgkampen.

Greenpeace kommer til at vende opmærksomheden mere imod de største skurke og de største udledere af drivhusgasser. Og så vil vi fortsætte vores fokus på det industrielle landbrug i Danmark, og energikrisen på et europæisk plan

Citat: Sussi Lillelund

De store sejre er opstået, når vi har stillet brede krav med stor bred opbakning, men det er også vigtigt, at hver enkelt organisation arbejder med deres mærkesager, fordi mange kræver opmærksomhed. Derfor er det også fint, at vi bruger forskellige taktikker, og netop derfor er netværksmødet så godt, fordi vi kan høre, hvad der er aktuelt i de forskellige grupper, og kan spotte, hvor vi er enige, eller hvor vi kan støtte hinanden. Jeg håber, at et kommende møde vil kunne blive lige så godt som det første. Jeg synes, at sammenholdet mellem organisationerne har været mærkbart større siden mødet i juni.

Det har været rigtig godt at få sat ansigter på, og jeg har lært flere fra Extinction Rebellion at kende, og så er det langt lettere at hjælpe hinanden. Greenpeace vil meget gerne stå til rådighed med hjælp til andre organisationer og har mange forskellige ressourcer, vi kan stille til rådighed.

Socialistisk Arbejderavis: Har I konkrete planer?

Sussi: Greenpeace kommer til at vende opmærksomheden mere imod de største skurke og de største udledere af drivhusgasser. Og så vil vi fortsætte vores fokus på det industrielle landbrug i Danmark, og energikrisen på et europæisk plan.

Naja:Vi skal lave et forårs oprør i Extinction Rebellion (XR). Ved vores seneste oprør “Vendepunktet” lukkede vi alle broerne omkring Christiansborg og havde aktioner i over en uge. Så mon ikke det bliver vildt til vores næste oprør?

Alle, der beskæftiger sig med klimaretfærdighed, er velkomne til at deltage d. 28. januar. Læs mere og meld dig til på https://dukop.dk/da/event/4828/