I maj 2022 var forbrugerprisindekset steget med 7,4% i forhold til året før. Det er den største stigning siden for 40 år siden, hvor vi oplevede en inflation på 15%.
Forbrugerprisindekset beregnes af Danmarks Statistik som et gennemsnit af alle priser. Priserne er først og fremmest steget på benzin, diesel, husleje, el, gas og fødevarer ‒ altså helt basale ting, som alle må betale for for at bo, spise og komme på arbejde.
Dyrtidsregulering 1919-87
Økonomiske kriser med arbejdsløshed, prisstigninger og inflation er indbygget i kapitalismen. Derfor har arbejderklassen altid kæmpet for at blive kompenseret for denne “dyrtid” ved at kræve højere løn, tillæg eller automatiske ordninger og reguleringer.
Det har været styrkeforholdet i klassekampen, som har bestemt, hvorvidt arbejderklassen blev kompenseret for prisstigningerne eller ej.
Som konsekvens af voldsomme prisstigninger under 1. verdenskrig og de russiske og tyske revolutioner blev den første dyrtidsregulering etableret i Danmark i 1919. Den blev suspenderet i 1930’erne og genoptaget efter 2. verdenskrig. Her gjaldt den alle arbejdere, men også forskellige offentlige ydelser, som blev reguleret.
Den økonomiske krise i slutningen af 1970’erne betød igen en voldsom inflation. Her var fagforeningerne ikke stærke nok til at fastholde ordningen. Den blev forringet og døde endeligt i 1987.
Prisstigningerne/inflationen i dag skyldes flere forhold:
- Covid-19-lockdown, som stadig præger Kina samt forsynings-flaskehalse, som gør, at virksomhederne skruer priserne op. Det ser ud til, at stigende profitter udgør over 50 % af prisstigningerne efter Covid-19.
- Voldsom pengeudpumpning fra Den Europæiske Centralbank, som trykker penge, opkøber gæld og arbejder for at skabe gode vilkår for finanskapitalen og virksomhederne for at sætte gang i økonomien efter Covid-19.
Det, at mere end 50% af prisstigningerne skyldes stigende profitter, er helt uden for normen.
Citat: Lene Junker
- 2022: Skift i olie/gas og hvede-markedet på grund af krigen i Ukraine.
- Inflationen har været på vej det sidste år, og økonomisk recession og krise lurer lige om hjørnet.
Det, at mere end 50% af prisstigningerne skyldes stigende profitter, er helt uden for normen. Derfor er der også uofficielle forslag fra EU-kommissionen om et midlertidigt prisloft på gas ‒ altså at begrænse profitten hos olie, gas og forsyningsselskaberne. Ungarn og Slovakiet har begrænset priserne, mens andre lande, som Tyskland, har sænket afgifterne på olie og benzin for at holde priserne nede.
Prisstigningerne en tikkende bombe
Prisstigningerne er en tikkende bombe under det kapitalistiske system. En bevægelse som De Gule Veste i hele Europa er magthavernes skrækscenarie.
De fleste overførselsindkomster er ikke blevet reguleret i årevis, hvorimod lønningerne forhandles ved overenskomstforhandlingerne hvert 3. år. I Danmark er lønnen fulgt nogenlunde med prisstigningerne indtil nu, men ikke i resten af Europa.
Inflationen varsler usikre tider for arbejderklassen, især den del, som er lavtlønnede eller på overførselsindkomster, der i forvejen har svært ved at få pengene til at række.
- Kræv mere i løn ved lokale lønforhandlinger og OK 23.
- Kræv genindførelse af den automatiske dyrtidsregulering. Et solidarisk krav, som også løfter de laveste indkomster.
- Kræv loft for priser og profitter.
- Kræv indeksregulering af alle overførelsesindkomster så de følge med inflation.
https://thenextrecession.wordpress.com/2022/05/09/inflation-wages-versus-profits/
https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/dyrtidsregulering-1919-1987/
