Helt aktuelt spiller løgne en afgørende rolle i Danmarks og Vestens politik overfor Venezuela, hvor man vil “retfærdiggøre” en blokade imod landet og forsøg på at foranstalte et højreorienteret kup “for at sikre demokratiet i Venezuela”. Den reelle årsag er en ganske anden, nemlig at landet råder over verdens største kendte oliereserver, og at den vestlige imperialisme ikke er interesseret i styrer som Nicolás Maduro, der begrænser imperialismens kontrol herover.

http://socialister.dk/bekaemp-kupforsoeget-i-venezuela/

http://socialister.dk/hold-fingrene-vaek-fra-venezuela/

Irak krigen 2003

Tilbage i 2003 spillede løgne ligeledes en fuldstændigt afgørende rolle for at få Danmark i krig sammen med USA. Dengang handlede det om Irak:

Den helt nye, uvildige såkaldte krigsudredning om Danmarks beslutning om sammen med USA og andre USA-støtter at indlede krig mod Irak i 2003 har netop sort-på-hvidt fastslået løgnenes helt centrale rolle for at “retfærdiggøre” krigen imod Irak. Krigsudredningen blev offentliggjort tirsdag den 5. februar og er blevet lavet af et hold forskere fra Københavns universitet på mandat af en folketingsbeslutning. Specielt interessant er bind 3, “Hvorfor gik Danmark i krig? – Irak og tværgående analyser”, som indeholder “saftige” afsløringer af en skarphed, der sjældent ses i offentligheden.

Krigsudredningen er så klar og så præcis om, hvad der er sandt og usandt, og så velunderbygget og dokumenteret, at der ikke er noget som helst at diskutere om, hvad der er op og ned i denne sag. Af nøjagtigt samme årsag stoppede Løkke-regeringen i 2015 for den tidligere Irak-undersøgelse, for den ville ikke kunne undgå at bringe “små sandheder” frem i dagens lys.

Krigsudredningen fastslår, hvordan Anders Fogh Rasmussen-regeringen brugte løgnene helt bevidst i 2002 – 03 til at sikre folketingets og offentlighedens opbakning bag beslutningen om at gå i krig i Irak. På side 329 i afhandlingen om Irak-krigen (bind 3) kan man se på hvilke punkter, og hvordan der blev løjet groft til folketinget og offentligheden. Det drejer sig om, hvorvidt Irak under den daværende diktator Saddam Hussein skulle råde over masseødelæggelsesvåben samt have kontakt til terrorister. Angiveligt skulle den USA-ledede invasion sikre verden imod slyngelstater med masseødelæggelsesvåben samt imod en sådan terror-rede. Det er ikke ofte, at brugen af løgne bliver fremstillet så skarpt og umisforståeligt som i krigsudredningen.

Daværende Venstre-statsminister Anders Fogh Rasmussen var i 2002 – 03 helt central i forløbet om at få Danmark til at gå i krig som allieret med USA og alle Washingtons venner. Krigsudredningen konkluderer (bind 3 side 332 – 33): “Statsminister Anders Fogh Rasmussen lagde ikke skjul på sine bevæggrunde til beslutningen om dansk militær deltagelse. Han understregede flere gange i sine offentlige ytringer … at det var af afgørende vigtighed for regeringen, at Danmark støttede USA. Dette er i overensstemmelse med hans interne udtalelser og notater … “ Krigsudredningen fastslår, at USA overhovedet ikke lagde det mindste pres på Danmark, men at Anders Fogh Rasmussen af egen fri vilje ønskede, at Danmark skulle fremstå som en aktiv USA-allieret.

Masseødelæggelses våbnene

Et centralt punkt var om, hvorvidt Irak skulle råde over masseødelæggelsesvåben, dvs. atomare, bakteriologiske og kemiske våben (ABC-våben). Ganske vist var den daværende irakiske diktator Saddam Hussein vældigt interesseret i disse våben, men allerede før krigen stod det klart, at der ikke på nogen måde var nogen reel trussel. Ikke desto mindre blev det i høj grad brugt som “argument” til at “retfærdiggøre” krigen. Herom siger krigsudredningen i bind 3 side 330: “I nogle tilfælde var der tale om, at regeringen ”strammede” de oplysninger, som regeringen havde modtaget, og de vurderinger den gjorde sig, da disse blev videregivet til Folketinget og Det Udenrigspolitiske Nævn. Det gjaldt spørgsmålet om Iraks beholdning af masseødelæggelsesvåben, hvor Forsvarets Efterretningstjenestes vurderinger om, at der ikke fandtes sikre beviser, men at det vurderedes, at Irak havde våben, ændredes til, statsministerens sikre erklæring om, at ”Det er noget vi ved.” ”. – Da Irak blev invaderet og FN’s våbeninspektører fik undersøgt landet meget grundigt, blev det fastslået, at der ikke på noget tidspunkt havde været nogen reel trussel fra masseødelæggelsesvåbnene.

Allerede før invasionen af Irak stod det klart

Socialistisk Arbejderavis var naturligvis i 2002 – 03 stærkt optaget af udsigterne til, at USA sammen med en koalition af lande, herunder Danmark, forberedte en invasion af Irak.

Der var således en stor modstand i USA og Storbritannien imod at gå i krig i Irak. Og herved blev det “nødvendigt” at manipulere offentligheden med grove løgne. I september 2002 skrev Jørn Andersen i Socialistisk Arbejderavis: “I Tony Blairs England viser opinionsundersøgelser flertal imod krig. De seneste meningsmålinger i USA viser, at 41% er imod at sætte landtropper ind i Irak, kun 31% var imod dette for blot to måneder siden.”  – “Selv magthavere i EU er kritiske. De er bange for, at USA bliver for dominerende. Også Rusland og Kina er betænkelige. Tysklands kansler Schröder taler mod krig i sin valgkamp. I Danmark har tidligere udenrigsminister Mogens Lykketoft udtalt sig mod krigen og opfordret EU-landene til samlet at sige fra”, skrev Jørn Andersen i Socialistisk Arbejderavis.

Det var derfor ikke noget tilfælde, at de to mest USA-venlige støtter i Europa, Anders Fogh Rasmussen og Tony Blair i Storbritannien var mest ivrige for at udbrede løgnene om den angivelige fare, der skulle udgå fra Irak.

Socialistisk Arbejderavis peger i september 2002 (flere måneder før invasionen) på de reelle motiver til at gå i krig: “Bush-regeringen satser på at udnytte stemningen efter 11. september til at få et fastere greb om Mellemøsten og dens olie. – USA’s krigsforberedelser handler ikke om at forsvare demokrati eller andre ædle motiver. Det handler om magt og profit, om olie og militær dominans”.

Under Golfkrigen i 1991 blev Irak militært slået og indkredset, og Saddam Hussein fik lov til at sidde tilbage som en diktator, fanget i Vestens militære “bur”. Samtidig blev Irak i årene 1991 – 2003 udsat for en massiv militær og økonomisk blokade, der fik uhyrlige konsekvenser for den irakiske civilbefolkning. Herom skrev Jørn Andersen i Socialistisk Arbejderavis i september 2002: “I mellemtiden har USA’s økonomiske sanktioner – ifølge FN-organisationen UNICEF – dræbt 500.000 børn”.

http://arkiv.socialister.dk/avis/visartikel.asp?art=21308

http://arkiv.socialister.dk/avis/visartikel.asp?art=20805

I stedet for løgnene

På baggrund af den omfattende modstand imod at føre krig i Irak var Danmarks daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen og USA’s daværende præsident Bush derfor kun i stand til at “retfærdiggøre” deres krig ved hjælp af de groveste løgne. Angiveligt skulle invasionen af Irak frelse verden fra “terroren” og sikre en “demokratisk” udvikling i landet og i Mellemøsten. Med en næsten profetisk klarhed kunne Socialistisk Arbejderavis i september 2002 imidlertid fastslå nogle ganske andre sandheder, der i årene efter invasionen skulle vise sig med uhyggelig præcision:

“Der er to slags opposition til Saddam Husseins styre i Irak: Den ene håber på “at blive kalif i stedet for kaliffen”. De stiller pænt op, når USA har brug for en “demokratisk” opposition – i forventning om en indbringende belønning bagefter.

Den egentlige demokratiske opposition har intet at vinde ved USA’s krig. De slipper måske for Saddam Hussein, men får i stedet nye brutale undertrykkere – nu med USA i ryggen. Skal Saddam Hussein fjernes fra magten, kræver det et folkeligt oprør fra neden – i Irak. Dette så vi i Serbien, hvor arbejderklassen, på trods af at NATO’s krig som udryddede store dele af den demokratiske opposition, væltede Milosevic gennem strejker og demonstrationer”, skrev Socialistisk Arbejderavis i september 2002. Den sørgelige udvikling i Irak har siden til fulde bekræftet, hvad avisen kunne forudse dengang.

Ganske tilsvarende og helt aktuelt vil en vestligt støttet magtovertagelse i Venezuela bestemt ikke bringe demokrati og sikkerhed til landet, men et højrefløjs-regime støttet af dødspatruljer à la USA-vasallen Colombia – og som ønsket af Brasiliens Bolsonaro.

Den største anti-krigs demonstration nogensinde

Den 15. februar 2003 fandt den største demonstration imod krig nogensinde sted. Mellem 6 og 13 millioner demonstrerede i 650 byer i 60 lande, ikke mindst i USA, imod invasionstruslen mod Irak. Alene i New York demonstrerede mellem 400.000 og 500.000, og i Europa menes demonstrationerne i London, Madrid og Rom, hver for sig at have rundet en million deltagere. Dermed demonstrerede der den 15. februar 2003 betydeligt flere end på de største demonstrationsdage imod Vietnam-krigen ca. 30 år tidligere, hvor en massiv folkelig modstand dengang havde tvunget supermagten USA til at nedtrappe sit engagement og efterhånden helt trække sig ud af Vietnam.

https://www.youtube.com/watch?v=YbzNLjWnkJA

https://www.youtube.com/watch?v=81t6SsCLwic

Ulovlig krig

Fogh, Bush og Blair er krigsforbryder. FN’s generalsekretær Kofi Annan erklærede før krigen mod Irak at den ikke hvilede på FN mandat. Et flertal i sikkerhedsrådet var imod den. Dermed blev det en angrebskrig mod en selvstændig nation. De hundredetusinde af Irakere der døde (de fleste civile) og de tusinder af allierede soldater der har ofret deres liv på oliens alter, inklusive de 8 danske soldater, er døde i en ulovlig krig. Derfor er Fogh og hans regering krigsforbrydere og burde anklages af de internationale domstole. Men da de er sejrherre så sker det ikke.

I det mindste bør der nedsættes en undersøgelseskommission til at afdække alle løgnene og bedraget, herunder behandlingen af irakiske fanger som af Danmark, blev overdraget til mulig tortur og henrettelse. Det kommende valg er et godt tidspunkt at stille krav til Socialdemokratiet og Mette Frederiksen om de fortsætter hvor de blev afbrudt af Løkke i 2015. Men allerede nu burde oppositionen kræve at Irak kommission genåbnes. Så let skal de ansvarlige ikke slippe.

Venezuela

Lige nu er Løkke-regeringen med Samuelsen i spidsen ved at gentage fortidens synder ved at gå i USA’s fodspor, og igen mobiliserer de offentligheden med løgn og bedrag. Kampagnen har til formål at bane vej for et ”systemskifte” på et helt andet kontinent, da man ikke bryder sig om at en demokratisk valgt regering til en vis grad støtter sin befolknings behov. I stedet for vil man med vold og magt stille sig bag en udemokratisk, selvudnævnt højrefløjspolitiker som New York Times har dokumenteret, på forhånd afstemte sine træk med USA’s efterretningstjeneste CIA. Og årsagen. Det samme som i 2003. Kontrollen over råvaren olie.