Billede tekst: Militæret konfronterer demonstranter i Khartoum. Foto Socialist Worker.
Begge militære ledere har fået hjælp fra Saudi-Arabien, Egypten, Israel og den Afrikanske Union, som alle er Vestens allierede. Og begge har de gode forbindelser til Rusland, som håber at kunne få adgang til at bygge en ny militær havn i Sudan. FN og Vesten burde isolere de militære ledere i Sudan frem for at opfordre sudaneserne til at forhandle med dem.
Vi bringer her uddrag af den fælles udtalelse, som modstands-komiteerne og de demokratiske, politiske, civile og faglige organisationer har udsendt:
“Trods vores forskellige politiske holdninger, er vi 100% enige om at være imod krigen og enige om at det tidligere regime ikke skal tilbage til den politiske scene.
Vi ønsker et stop for krigen, våbnene må tie og vi afviser ethvert resultat af krigen. Stillet over for militærets planer for igen at få kontrol over landet, uanset om det betyder, at det ødelægges, fastholder vi nødvendigheden af enhed mellem revolutionens mange kræfter. Vi er overbeviste om, at militæret vil tabe og aldrig komme tilbage til magten, fordi den fantastiske December Revolutions ild lever og brænder.
Vi er imod alt, som truer sikkerheden for borgerne og vores land. Vi gør begge parter ansvarlige for overgreb på civile og menneskerettighederne.
Vi gentager vores opfordring til alle civile revolutionære kræfter om at forenes i at fordømme de militære operationer og kræve et øjeblikkeligt stop for fjendtlighederne og ikke overlade landet som bytte for det gamle regime.
Vi må mobilisere os og erklære en omfattende politisk strejke og civil ulydighed. Det er vores pligt at samles og ikke tillade splittelse, som vil rive landet i stykker og underminere folkets værdighed”.
Læs mere og følg Sudan.
Tidslinje for den sudanesiske revolution:
December 2018: Stigende priser på basale fødevarer fører til protester og oprør mod Omar Al-Bashirs regime, som har styret Sudan i 30 år.
April 2019: Trods undertrykkelse fortsætter protesterne og en demonstration i Khartoum ender foran militærets hovedkvarter, hvor en tidsubestemt sit-in organiseres. Der bygges barrikader, organiseres mad, vand og sikkerhed. Kulturelle arrangementer, løbende debatter udfoldede sig og eksemplet spredte sig til andre byer og arbejdspladser. Den 11. april annoncerede de militære ledere, at Omar Al-Bashir var blevet fjernet fra magten, men at militæret fastholdt magten.
Maj 2019: Protesterne og sit-ins fortsætter, og det resulterer i to dages generalstrejke.
Juni 2019: Militæret, ledet af den berygtede RSF-milits, rydder sit-in pladsen i Khartoum og dræber mindst 180 mennesker. Protester og strejker fortsætter.
August 2019: En overgangs-aftale om at dele magten indgås mellem militæret og den pro-demokratiske bevægelse.
Oktober 2019: Store demonstrationer og protester mod fattigdom og manglende ændringer i retning af civilt styre.
Juli 2020: Million-store protester kræver at følge “revolutionens vej”.
Oktober 2021: Overgangsaftalen siger, at militæret skal trække sig tilbage, men det kupper sig til hele magten og afsætter den civile statsminister. Kuppet mødes med store demonstrationer, barrikader mv., som viser at folk ikke accepterer militærets kontrol.
November 2021: Statsminister Abdalla Hamdok, som blev fjernet fra magten, laver en ny aftale med general Abdel Fattah al-Burhan om at lede en teknokratregering i en overgangsperiode. Størstedelen af den demokratiske opposition tager afstand fra aftalen.
Januar 2022: Utilfredsheden fortsætter overalt i samfundet. På gaden, arbejdspladserne og i civilsamfundet. Det tvinger Abdalla Hamdok til at træde tilbage.
FN, Vesten m.fl. fortsætter med at arbejde for et kompromis med militæret.
.
