Billede tekst: Studenter ved Southwest Jiaotong Universititet holder cerimoni for ofrerne for branden som uløst protesterne
Sjældent sete gadedemonstrationer rystede i sidste weekend mindst ti byer – herunder Shanghai, Beijing og Wuhan.
Protesterne antændtes af en dødbringende brand i et bygningskompleks i Urumqi i Xinjiang-regionen. Demonstranterne hævder, at coronarestriktioner hæmmede redningsindsatsen, og gjorde det sværere for folk at flygte.
Den følelse kunne mange i Kina genkende. Efter næsten tre år med restriktioner har folk historier om at være i karantæne derhjemme, nogle gange med dørene svejset til af myndighederne.
Bevægelsen ser ud til at være stærkest på universiteterne, hvor modstanden mod restriktionerne er smeltet sammen med kravet om mere demokrati. Deres vrede vækker genklang blandt flere lag i det kinesiske samfund; fra migrantarbejdere, der kæmper med arbejdsløshed og fødevaremangel under nedlukningerne til de mere veluddannede og velstillede, der er vrede over rejserestriktioner.
I Shanghai brugte demonstranterne slagord med krav om, at Xi Jinping træder tilbage – et modigt træk i et land, hvor det at vise sin utilfredshed straffes med lange fængselsstraffe. I videooptagelser, som BBC har anskaffet, ser man politiet trække folk væk, og nu siges det, at myndighederne forventes at slå endnu hårdere ned på demonstranterne.
Protesterne kommer midt i en enorm økonomisk afmatning og det største coronaudbrud i mindst seks måneder, ligesom staten var begyndt at lempe corona foranstaltningerne. Det betyder, at der sideløbende med vreden over den kinesiske stats version af nul-Covid-politikken er en voksende frygt for en potentielt ødelæggende ny coronabølge.
Mange forventer, at hvis Kina opgiver sin coronapolitik, vil sundhedssystemet blive overvældet. “Hospitalerne vil uundgåeligt stå over for en mangel på senge for at imødekomme tilstrømningen af patienter,” sagde Michael Huang, der netop havde brugt 500 pund (godt 4300,- kr.) på en respirator, til avisen Financial Times. “Jeg skal sørge for, at min far får behandling derhjemme, hvis skadestuen ikke kan tage ham.“
Der er en reel risiko for, at sundhedsvæsenet bryder sammen. Sundhedsudgifterne pr. person i Kina er kun £458 om året, sammenlignet med Storbritanniens £4.313. Og kun halvdelen af folk over 80 år har fået to corona vaccinationer. Det betyder, at der er en reel mulighed for et voksende antal af ekstremt sårbare mennesker med corona. Ophæver man alle coronarestriktioner i Kina øjeblikkeligt, vil det, ifølge en undersøgelse fra Fudan Universitet i Shanghai, føre til 5 millioner hospitalsindlæggelser og 1,55 millioner dødsfald.
Dette indikerer den egentlige grund til, at den kinesiske stat udviklede sin egen version af en nul-Covid-strategi. Man ønskede at holde sundhedsudgifterne lave, og samtidig holde produktionen i gang på fuld styrke.
De rigeste 10 procent ejer næsten 70% af alle formuer, så Kina kan næppe betegnes som et ligeværdigt samfund. Det frie marked kører på måder, der ligner enhver anden stor verdensmagt
Citat: Juri Prasad
For en tid kunne denne strategi have reelle fordele sammenlignet med de strategier, man så hensynsløst forfulgte i Storbritannien og USA. Omkring 313 mennesker ud af 100.000 er døde med corona i Storbritannien. I Kina er tallet kun 1. Men den seneste bølge af protester i Kina viser, at opretholdelsen af en nedlukningspolitik i ét land alene – og under truslen om statsudøvet vold – ikke kan fungere for evigt. Den eneste nul-Covid-strategi, der kunne have en chance, er en strategi som almindelige mennesker selv dikterer og implementerer.
Er Kina et socialistisk land?
Da Kinas Kommunistiske Parti for nylig afholdte deres 20. kongres, var der pyntet med røde flag og hammer- og seglmotiver, som man kan forvente i et stalinistisk regime. Staten ejer og kontrollerer de fleste af de største selskaber, men landet har også en overflod af millionærer og milliardærer – omkring 1.300 mennesker har en nettoformue på over 570 millioner pund (næsten 5 mia. kr.)
De rigeste 10 procent ejer næsten 70% af alle formuer, så Kina kan næppe betegnes som et ligeværdigt samfund. Det frie marked kører på måder, der ligner enhver anden stor verdensmagt. Det er underlagt den samme drift mod højkonjunkturer, som Karl Marx påpegede i sine beskrivelser af kapitalismen. Og arbejdere har ingen reel demokratisk kontrol.
Så trods symbolerne er Kina ikke socialistisk. I 1949 væltede en revolutionær bevægelse, ledet af, et korrupt diktatur. Det var et positivt slag mod imperialistiske lande og virksomheder, der ønskede at fortsætte deres dominans over Kina. Men Mao ville arbejde inden for kapitalismens rammer. Han ønskede at industrialisere det han så som et tilbagestående samfund. I stedet for den gamle elite indsatte kommunistpartiet sine egne folk til at drive landbrug og industri, og alle Kinas ressourcer siges at være ejet af staten.
På den måde kunne Kommunistpartiets ledelse erklære Kina som socialistisk, men al udnyttelsen og ulighederne forbundet med kapitalismen fortsatte. Kina deltog i militær og økonomisk konkurrence med andre stater. Og styret søgte at akkumulere kapital, og tvang bønder og arbejdere til at arbejde under forfærdelige forhold. Derfor kan Kina bedst beskrives som “statskapitalistisk”.
Læs den originale artikel her:
https://socialistworker.co.uk/news/protests-in-china-battle-regimes-lockdown-plan/?fbclid=IwAR0izcD4_w5PcuH_eqdO_iGWAgvvrcCBSv-edHD0
