Billedetekst: Regeringstoppen blev mødt med protester mod underfinansiering af velfærden. Her i Ålborg i september da de forsøgt at sælg deres budskab.. Foto: Dansk Sygeplejeråd/Carsten Lorenzen.
Københavns Kommune var allerede tidligere i år ude i en spareøvelse, og nu skal den igen spare 198 millioner kroner i budgettet for 2024. Det er Socialdemokratiet og alle andre partier end Alternativet og Enhedslisten, som er med i budgetaftalen for 2024.
Den største besparelse kommer på børne- og ungeområdet. Den nye budgetaftale har aftalt at videreføre en besparelse på 0,75 procent på børneområdet, svarende til 65 millioner kroner om året og samtidig gøre den permanent. Det rammer både folkeskolerne og daginstitutionerne.
Besparelserne skal den enkelte skole og institution finde i deres rammebudget. “Man lægger altså groft sagt stadig op til, at midler til specialområdet bliver hentet ved grønthøsterbesparelser – gennem lokale prioriteringer. Der er dermed ikke taget politisk ansvar for at pege på, hvilke forringelser der skal foretages lokalt på alle arbejdspladser”, sagde Emil Sloth Andersen, som sidder i Borgerrepræsentation for Alternativet til Folkeskolen.dk.
Ungdomsklubberne for eksempel får samme budget som nu, på trods af at der er en stærk stigning af børn i nogle institutioner. Man giver et midlertidigt beløb til institutionerne, for at kompensere for stigende priser, selvom alt peger på, at prisstigningen er kommet for at blive.
En midlertidig kompensation er derfor ikke nok, hvis man vil undgå en budgetoverskridelse eller en væsentlig kvalitetsforringelse, siger BUPL, pædagogernes fagforening.
Derfor betaler almenområdet stadig for specialområdet, hvor der er en stærk stigning i antallet af børn og unge som skal have et specialtilbud i de københavnske skoler. ”Pengene følger simpelthen ikke med”, mener Emil Sloth Andersen. Han kalder det for ’falsk markedsføring’ af børne- og ungdomsborgmester Jakob Næsager (K), når han siger noget andet.
De resterende besparelser falder først og fremmest på de udsatte områder, hvor hjemløse, handicappede og psykisk syge borgere rammes. Da besparelser er sendt videre til de relevante udvalg, ved man ikke helt hvor besparelserne kommer til at ramme, men det kommer til at gå ud over de svageste i København.
Overborgmester Sophie Astrup (S) erkender at det er en paradoks at København har rigeligt med penge, men de kan bare ikke bruge dem på grund af kommuneaftalens loft over anlægsbudgetter. »Vores opgave er at holde os inden for budgetlovens rammer. Og den aftale, som regeringen og Kommunernes Landsforening indgik her i foråret, var jo en ekstremt stram aftale. Det var blandt andet begrundet i, at vi også skal kunne investere i vores militær i en situation, hvor der er krig i Europa” sagde hun til Politiken (23.09.23).
Aarhus
På Århus Rådhus har 29 ud af 31 byrådsmedlemmer nu indgået forlig om kommunens budget for 2024. Det blev endnu engang et budget med alvorlige nedskæringer på de kommunale velfærdsområder. Forligspartierne forsøger at fremstille det som en forbedring af velfærden. Problemet er imidlertid, at de små forbedringer, der er i budgettet, alle er finansieret ved nedskæringer andre steder, og samlet set er nedskæringerne væsentligt større end de små forbedringer der er i budgettet.
Alle kommunale afdelinger skal bidrage med grønthøsterbesparelser, der skal gennemføres administrative besparelser, og der gives ikke kompensation for den høje inflation, der var i 2022. Dertil kommer, at budgetterne kun delvist reguleres i forhold til befolkningsudviklingen. Det betyder samlet set besparelser på over 200 mio. kr.
Der vil ikke som ved tidligere nedskæring budgetter blive udarbejdet et sparekatalog. Det vil være de enkelte magistratsafdelinger, der selv skal finde ud af, hvor de vil finde besparelserne. Det er et demokratisk problem, fordi der ikke bliver fokus på de konkrete nedskæringer, og fordi byrådspolitikerne ikke tager ansvar for dem. Man undgår også en offentlig høringsrunde, som kunne have belyst konsekvenserne af nedskæringerne.
Der er imidlertid ikke tvivl om, at konsekvenserne vil blive alvorlige. Besparelserne kommer oveni tidligere budgetforlig, der også indeholdt nedskæringer. Århus Kommune var tidligere kendt for en god standard på det sociale område. Det var f.eks. Århus, der først etablerede handicaphjælperordningen, eller borgerstyret personlig assistance, som det kaldes i dag. I de seneste år er der sket store nedskæringer på området.
Enhedslisten står uden for forliget. Enhedslisten går ikke ind i et nedskæringsforlig. Århus Kommune har en af landets laveste skatteprocenter, og Enhedslisten havde derfor stillet forslag om en skatteforhøjelse på 1%, der ville have kunnet forhindre nedskæringer og begynde en genopretning af tidligere års nedskæringer. Borgmesteren ville imidlertid ikke forhandle med partier, hvis ikke de opgav alle forslag om skatteforhøjelser, og Enhedslisten blev derfor allerede på et tidligt tidspunkt bedt om at forlade forhandlingerne.
Odense
Alle partier står bag Odense Kommunes budget for 2024.
Der er ikke nye besparelser bortset fra dem, som staten pålægger kommunerne. Budgetloven og Kommuneaftalen er statens redskab til at styre store dele af økonomien i kommunerne. F.eks. kræver staten at Odense kommune skal finansiere Arne Pensionen med 13 mio kr gennem besparelser på jobcentrene, og Kommuneaftalen kræver at der skal effektiviseres for 24 mio. kroner.
Det har fået Enhedslistens medlem af byrådet, Reza Javid, til at kalde regeringens planlagte skattelettelser for absurde, især fordi velfærden i kommunerne er så presset.
I Odense udløber desuden en række midlertidige bevillinger til indsatser for socialt udsatte borgere, som har vist sig at have en stor betydning. F.eks. indsats mod partnervold og åbningstider for varmestue for hjemløse.
Trods tilfredsheden med et budget uden nye besparelser, var der ingen jubel. Tværtimod slog den socialdemokratiske borgmester, Peter Rahbæk Juel, fast, at velfærden er under pres.
Jeg kommer fra verdens bedste robotby. Men jeg ville langt hellere kunne sige, at jeg kom fra verdens bedste folkeskole
Charlotte Holm, Formand for Odense Lærerforening
Handicapområdet har fået et løft ligesom ældreplejen, og der er bevilget penge til opstart af en indsats mod de 5-7.000 børn i byen som vokser op i relativ fattigdom.
Den kollektive trafik får også et løft, både for at dække det nuværende underskud, men også for at sikre at “Den Grønne Mobilitetsplan” kan realiseres. Den skal sikre at Odense er klimaneutral i 2030 ved at fremme kollektiv trafik og cykling.
Odense, verdens bedste robotby
Også i Odense Byråd bruges det “teknologiske fix” som fremtidens løsning. Velfærdsteknologi er løsningen i ældreplejen, og byen priser sig selv som verdens bedste robotby. Det fik Odense Lærerforenings formand, Charlotte Holm, på TLF-kongressen til at kritisere den manglende økonomiske prioritering af folkeskolen for i stedet at fremme private interesser ved at åbne skolens døre for techgiganterne: “Jeg kommer fra verdens bedste robotby. Men jeg ville langt hellere kunne sige, at jeg kom fra verdens bedste folkeskole”
