Billede tekst: Rasmus Paludan brænder Koranen. Foto: Wikimedia Commons
Løkke og co. kerer sig ikke en døjt for det muslimske mindretal i Danmark. Det var alene en symbolsk handling for at tilfredsstille IOC (de muslimske landes organisation). Og effekten blev også at presset for en boykot af Danmark fra IOC-landene aftog, og man enedes om at hvert land selv skal bestemme, hvad de gør.
Indtil nu har forskellige regeringer, både socialdemokratiske og borgerlige, tilladt alle mulige krænkelser og diskrimination af muslimske borgere her i landet. Paludans freakshow med afbrændinger af Koranen alverdens steder er blevet tilladt, og millioner af kroner brugt til at sørge for at han ikke bliver stoppet af vrede demonstranter.
Under Muhammed-krisen i 2005 med regeringen Fogh gjorde borgerskabet det meget klart, at muslimer måtte finde sig i ”hån, spot og latterliggørelse”, som det så smukt hedder i Grundlovens paragraf om ytringsfrihed. Dengang var der krig i både Irak og Afghanistan, som Danmark deltog lystigt i. Det var fjenden, der skulle kanøfles.
Dengang skulle man ”stå fast” på ytringsfrihed – her var der ingen ”knæfald for islam”, som det nu er blevet framet af modstandere af et eller andet forbud.
Mantraet var (selv om det var noget andet der drev værket) at man ikke skulle bøje sig for den islamiske verdens krav om indskrænkning af den højt besungne ytringsfrihed. Det var en slags “stats-blåstempling” til at generere og chikanere muslimer.
Fysiske angreb mod muslimer
Det bliver hurtigt klart, at politikernes hadtale mod islam (“naziislamisme” som de konservative så smukt kaldte det) blev oversat til fysiske overgreb på almindelige muslimer, praktiserende eller ej i de kommende år. Kvinder, der fik (og stadig får) tørklædet revet af, råb på gaden om at ”terrorister skal skrubbe hjem” og andre nederdrægtigheder.
Ytringsfriheden glemte man dog i skyndingen nogle år senere, da Tibet-aktivister havde brug for at gøre den kinesiske præsident opmærksom på undertrykkelsen af tibetanerne. Her var der ingen ytringsfrihed, da aktivister blev fejet bort fra gaden og deres materiale frarøvet dem af ordensmagten. Hvem der stod bag fortoner sig i to af politiets mellemlederes suspendering. Og ellers mørklægning af sagen.
Og ligesom nu, så kerer vores herskere sig meget mere om Danmarks ”interesser” end om diverse frihedsrettigheder man kan hive op af hatten ved festlige lejligheder og sætte i spil, hvis man ønsker det. Eller undertrykke friheder, hvis man ønsker det. Så som præventive anholdelser, som ofte viser sig at være lovstridige. Eller hjemsendelser af syriske flygtninge, som nu også viser sig at være på kanten med menneskerettighederne. Det er også ligegyldigt – skaden er jo sket. Familierne er splittet ad. Man bøjer reglerne alt efter behov.
Verden er en anden
Men nu er verden en anden, og fjende nr. 1 er Rusland. Behovet for at isolerere Rusland er større end behovet for at vise anti islamistiske holdninger. Der er ikke krig i Irak og Afghanistan. Og her har man brug for Tyrkiet og Saudi Arabien – deres penge, våben og indflydelse.
Den muslimske verden er en kampplads for indflydelse, og man ønsker at marginalisere Rusland, hvis man kan. Hele spillet om Sveriges tilslutning til NATO handlede grundlæggende om at fastholde Tyrkiet som partner i slaget om Rusland. Derfor – og på trods af fine følelser i Senatet om menneskerettigheder i Tyrkiet – vælger Biden (uden han reelt vidste om han kan få det igennem) at love Tyrkiet adgang til at købe F 16 fly. Og i parentes bemærket at smide nogle kurdere under bussen.
Der lå derfor alene kyniske imperialistiske motiver bag forslaget om at stoppe koranafbrændinger.
Det endelige forslag er gummiagtigt
Forslaget som regeringen nu har fremlagt, er milevidt fra den oprindelige præcise “nålestiksoperation”, som alene skulle stoppe koranafbrænding udenfor ambassader, som Løkke oprindeligt lagde op til.
I stedet handler forslaget nu om “utilbørlig” omgang med ”genstande” som har ”væsentlig religiøs betydning” for et trossamfund. Justitsministeriets faktaark fortæller, at loven gælder utilbørlig omgang med genstande, som har ”væsentlig religiøs betydning for et trossamfund eller en genstand, der fremstår som en sådan, straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år.”
Forslaget som regeringen nu har fremlagt, er milevidt fra den oprindelige præcise “nålestiksoperation”, som alene skulle stoppe koranafbrænding udenfor ambassader, som Løkke oprindeligt lagde op til
Citat: Charlie Lywood
Formand for dommerfuldmægtigforeningen, Nina Palesa Bonde, siger til Politiken (25.09.23); ”Det, som nu er kommet, er meget bredere og siger, at alle utilbørlige handlinger, ikke blot afbrændinger, men alle umoralske handlinger, skal gøres forbudt. Det gælder ikke kun de hellige skrifter, det gælder alle de primære religiøse symboler. Det gælder også, hvis man transmitterer og sender det utilbørlige ud i en videre kreds. Det er en censur, der går helt ind i stuen.”
Og endnu værre, kunstnere er også omfattet af den foreslåede lov. Og det har ført til store protester fra kunstner verdenen. Den nye foreslåede paragraf er derfor langt mere omfattende end den blasfemiparagraf, som blev afskaffet for nogle år tilbage.
Statsracisme består
Mange gode folk så det oprindelige forslag som et skridt i den rigtige retning, både muslimske organisationer og mange antiracister. Måske betød dette, at regeringen omsider ville beskytte det muslimske mindretal. Det ser desværre ikke ud til at det er indledningen til en ændret politik over for flygtninge og udlændinge.
Intet af det, som regeringen har på bedding eller som den praktiserer, tænkes ændret. Arbejdspligt Loven over for muslimske kvinder vil fortsat blive forsøgt tvunget igennem. Diskriminationen på jobmarkedet og på diskoteker vil fortsætte uantastet, nedrivning og etnisk udrensning i udsatte boligkvarterer vil fortsætte, og den fjendtlige, racistiske flygtningepolitik med opbevarings lejre og hjemsendelser af afghanske og syriske flygtninge vil fortsætte. Det er desværre ”business as usual”. Den muslimske syndebuk er alt for vigtig for magthaverne.
De framer det som Danmarks interesser – altså merkantile interesser – og i stigende grad, pga. kritik om at man ikke skal ofre frihedsrettigheder for ussel mammon, befolkningens sikkerhed. Så i virkeligheden fastholder de billedet af den ”farlige islamist” og islam som den farlige ideologi og dermed stereotypen af muslimer som de er flest.
Socialisters svar
Hvad skal socialister mene om alt det virvar, som nu synes at have tjent det formål, det blev sat i gang for: at forhindre IOC-landene i at være i modsætning til Danmark og dermed holde dem så tæt som muligt til den vestlige imperialistiske blok?
Det forslag som regeringen nu er kommet med, må betegnes som et langt bredere angreb mod ytringsfriheden – af folk som ønsker at kritisere en religion. Den er så bredt formuleret og gummiagtig, at alle mulige folk, som har en legitim ret til at kritisere religion, kan komme i klemme.
Afbrænding af Koranen gennemført af fascisterne har selvfølgelig intet med ytringsfrihed at gøre. Det er ikke som ytringsfrihedens fædre i Grundloven har set på ytringsfrihed, som et værn imod at magthaverne undertrykker synspunkter, der går imod dem selv. Koranafbrænderne er ikke undertrykt af islam.
Deres handlinger er alene beregnet til at oppiske had mod muslimer. Det er Paludan og Patrioternes forsøg på at bygge ovenpå den mainstream ”anti-islamisme” og opbygge en fascistisk bevægelse.
Afbrænding af Koranen gennemført af fascisterne har selvfølgelig intet med ytringsfrihed at gøre. Det er ikke som ytringsfrihedens fædre i Grundloven har set på ytringsfrihed, som et værn imod at magthaverne undertrykker synspunkter
Citat: Charlie Lywood
I Politiken, som interviewede den nye generation af koran afbrændere, Patrioterne og Danske Patrioter, pointerede de at deres mål med afbrænding var at tiltrække flere, så de kunne gøre meget mere ved alle muslimer (og i parentes nævnte de alle udlændinge i det hele taget af alle farver, som også skulle tilbage til hvor de kom fra).
Det er derfor et politisk spørgsmål og ikke et spørgsmål om at ”forsvare ytringsfriheden”. Det er fascister, som gennem handlinger på gaden forsøger at mobilisere til at blive større, så de kan blive en trussel mod alle demokrater og demokratiske rettigheder i det hele taget.
Hitler var helt klar i mælet om, hvordan man bygger en fascistisk bevægelse. Man forsøger at erobre gaden, så man bliver så stærk, at man kan terrorisere anderledes tænkende og særligt venstrefløjen og fagforeninger. Og det var også det, som skete, da SA marcherede gennem de tyske jødiske kvarterer og smadrede og terroriserede. Han var også lige så klar over, at hvis man havde smadret hans bevægelse i opstarten, ville nazisterne aldrig have fået magten.
Derfor handler det for socialister og antiracister om at knuse fascisterne in spe og mens de er svage. Derfor skal de forhindres i at ytre sig og handle.
Deres had kan slet ikke sammenlignes med for eksempel den nu afdøde Sinead O’Connor, som i protest mod den katolske kirke på live tv rev et billede af Pave Johannes Paul II (som katolikker tror er Guds ufejlbarlige stedfortræder) over, kaldte kirken “pilrådden” og udråbte pædofile præster og deres beskyttere i Vatikanet som “den ægte fjende”. Her er tale om ægte ytringer om noget hun, der som barn og ung kvinde selv voksede op på et strengt katolsk pigehjem, har oplevet som en mægtig statskirkes undertrykkelse. Det er grotesk, at nogen kan finde på at sammenligne fascisternes koranafbrænding med protester af den karakter.
Men med regeringens endelige forslag ser det ud til at også denne aktion ville være omfattet af “utilbørlig” omgang med en religiøs ”genstand”. Utilbørlig behandling betyder, at man ikke må ”afbrænde, tilsøle, tisse på, trampe på eller sparke til” eller ”ødelægge den ved at rive, klippe eller stikke i den med en kniv” (Justitsministeriets faktaark).
Så her må socialister fastholde, at vi er imod den enes handling (fascisternes) mens vi støtter den andens (O’Connors aktion). Og som følge deraf gå imod det konkrete lovforslag som foreligger.
SF og EL
Den tilgang har de to parlamentariske socialistiske partier SF og Enhedslisten ikke. De har besluttet at deltage sammen med det yderste højre (samt alle midterpartier) i en klagesang mod et regeringsforslag, som de ser som netop et ”knæfald” for islam eller ”voldsmænd”, som de begge beskriver det.
De opererer i præcis den samme logik som Løkke og kompagni. Bare med modsat tegn. For dem er det muslimske mindretal her i landet fuldstændig fraværende i deres betragtninger. De holder ”ytringsfrihedsfanen” højt uanset at det krænker og mobiliserer had mod etniske mindretal.
Ved at frame de muslimske lande som undertrykkende og kvindefjendske kan de for det første slå alle muslimske lande over en kam, samt blande folks religiøse holdninger sammen med undertrykkende regimers gøren og laden. Hvornår har socialister forbundet etniske minoriteter her i landet med de lande de oprindelige (over generationer) kom fra eller endda flygtede fra?
Protesterne fra egne rækker og det åbenlyse problem i at forsvare fascisternes ret til at organisere sig har fået Rosa Lund fra EL til at forsøge at modvirke kritikken, som har haglet ned over dem.
I et debatindlæg i Politiken går hun korrekt ud med et angreb på højrefløjens åbenlyse hykleriske forhold til ytringsfrihed samt at regeringen ikke gør dette for at beskytte det muslimske mindretal. Men det er desværre kun en camouflage. Hun forsvarer EL, som var frontrunner, da man afskaffede blasfemiparagraffen i sin tid, da man ”ville beskytte mennesker, ikke guder, mod at blive udsat for had.” Men man kan ikke adskille religiøse følelser fra personer som har dem. Det er absurd. Og det viser de koranafbrændinger, som startede efter at blasfemiparagraffen blev afskaffet.
Hvornår har socialister forbundet etniske minoriteter her i landet med de lande de oprindelige (over generationer) kom fra eller endda flygtede fra?
Citat: Charlie Lywood
Koranafbrænding er netop had mod personer som holder Koranen kær. Og det er et generelt angreb på et mindretal – ikke kun den enkelte. Og det bliver helt absurd når Lund så derefter siger, at ”i november 2021 lykkedes det også at skærpe netop den paragraf, så der nu er tale om en hadforbrydelse, uanset om motivet helt eller delvis er had. Det sikrer en bedre beskyttelse til minoriteter, der er ofre for hadforbrydelser. “En konkret juridisk beskyttelse af minoriteter imod racisme, som vi er stolte af.” Helt bortset fra at det ikke stoppede hverken koranafbrænding eller andre hændelser – for eksempel Patrioternes chikane af Sikandar Siddiques forældre på vej ind til Folketinget.
Men helt patetisk er det, når Rosa Lund skriver: ”Derfor mener vi, der skal være meget vide lovrammer for at protestere, demonstrere og ytre sig i Danmark. Også når man ytrer sig blasfemisk. Samtidig synes vi, at man skal holde en ordentlig tone i debatten, og at man ikke skal såre folks følelser bare for at genere dem”. At appellere til fascisterne om en ”ordentlig tone” hjælper næppe.
Andre dele af Enhedslisten – for eksempel EL’s venstrefløjs ”gatekeeper”, Per Clausen, har foreslået, at EL i stedet mobiliserer på gaden for at stoppe koranafbrænding. Godt. Det er vi med på. Men som en mangeårig aktivist bemærkede i samme Facebook-tråd, som Clausen skrev i – ”du har selv været med til at bureaukratisere Enhedslisten fra et aktivistisk parti til et parlamentarisk parti, og nu ville du have folk på gaden.” Men selv syndere kan angre, så Enhedslisten er mere end velkommen til at tage del i den nødvendige aktivistiske modstand mod koranafbrænding og lignende fascistisk organisering. Vi kan tage dem på ordet.
Kan love stoppe fascisterne?
Hvis man reelt ønskede at stoppe Paludan og Patrioterne, kunne man snildt skærpe racismeparagraffen og præcisere, at det også gjaldt hadtale og -handlinger mod religioner, som FN anbefaler. Eller som Jørgen Bonnichsen, tidligere PET-chef, foreslår via et borgerforslag, at gøre offentlig afbrænding af bøger til hærværk.
Men selv om det bliver skrevet ind i lovgivningen og derfor forbydes, er denne ged alligevel ikke barberet. Som en del eksperter har påpeget, så kunne man bruge forskellige formuleringer i den nuværende lovgivning, som kunne stoppe afbrænding. Både nu og før. Det er ikke sket.
Men det har anklagemyndigheden ikke ønsket. Og politikerne har heller ikke ønsket det. Herregud, det er jo kun muslimer som bliver krænket. Derfor er lovgivning ingenlunde en sikring for at Paludan, Patrioterne og lignende grupper ikke kan bygge op under ly af en betændt antiislamisme i samfundet. Det er et spørgsmål om styrkeforholdene.
Opgaverne for socialister
Socialister skal selvfølgelig ikke modsætte sig, at der i lovgivningen indføjes beskyttelse af mindretal, selvom det begrænser de hadefulde fascister og racister som ønsker at organisere sig. Men vi skal også være opmærksomme på, at lovgivning kan vendes på forskellige måder og rettes mod andre, som man ikke havde tænkt på i første omgang. For eksempel hvis en formulering handler om at ”forhåne” andre nationer, hvordan ville det stille sig, hvis for eksempel kampagnen mod USA’s baser i Danmark blev anklaget for at ”forhåne” USA. Eller kritik af Israel som en ”apartheidstat”, hvor man bliver anklaget for had mod jøder. Eller lignende situationer.
Det gælder i højeste grad det forslag, der nu ligger på bordet. Det har så store slagsider, at selvom det kunne sætte en stopper for fascisternes brug af koranafbrænding, ville det have for alt for store omkostninger i form af almen modstand mod religion. Og kunstneres ret til at tage pis på religion som de finder passende.
Derfor er vores opgave en anden. Vi kan reelt, først og fremmest, kun stole på os selv og hvem vi kan mobilisere på gaden mod fascisterne. Vi skal være mange nok til at stoppe koranafbrændinger og lignende racistiske handlinger og ytringer på gaden, alene gennem vores massive tilstedeværelse.
Det gælder i højeste grad det forslag, der nu ligger på bordet. Det har så store slagsider, at selvom det kunne sætte en stopper for fascisternes brug af koranafbrænding, ville det have for alt for store omkostninger i form af almen modstand mod religion. Og kunstneres ret til at tage pis på religion som de finder passende
Citat: Charlie Lywood
10.000 mennesker, der omringer afbrænderne og stille og roligt tager Koranen fra dem og beder dem om at gå hjem ville være stærkt. Men det kræver en diskussion om fysisk konfrontation, ikke alene mod koranafbrænderne, men også politiets eventuelle beskyttelse af dem.
Det er opgaven for socialister – at være med til at bygge en stærk og talrig antiracistisk og antifascistisk bevægelse op.
