Af at læse avisen, læse side op og side ned om ulykker i alle afskygninger, krig og klimaforandringer. At føle dig magtesløs, sortere affaldet, som man bør, og spørge dig selv ”hvad forskel gør det”? At se naturen, selv her i Danmark, pyntet med affald i alle afkroge og vide, at du burde samle det op – men hvad forskel gør det?
Det samme kan man tænke om underskriftsindsamlinger, donationer til velgørenhed, frivilligt arbejde og aktivisme. Hvad gør det af forskel for det samlede billede? En lille tur på gaden råbende og skrigende med bannere og kampråb, hvad nytter det?
Gør politikerne noget? Nej. Venter revolutionen i morgen? Nok ikke (beklager at måtte udpensle den ubehagelige sandhed i dette revolutionsvenlige medie…) Samler alle verdens ledere sig lige om lidt og erklærer fred, fordragelighed og en ende på klimaredeligheden? Næppe. Så hvad forskel gør en sjat aktivisme her og der?
”Hold håbet op”
Jeg har lige gået på højskole, og der synger man mange højskolesange. Blandt andet var en af vores favoritter ”Hold håbet op”, en sang skrevet af Dy Plambeck. De første to linjer lyder således:
”Hold håbet op og hold det udstrakt foran mig,
her er en fremtid, her er liv, han er på vej.”
Jeg tænker på vendingen ”hold modet oppe”, når jeg hører ordene ”hold håbet op”. Men for mit indre øje ser jeg, at man holder håbet op foran sig som et fysisk objekt: Jeg forestiller mig også en demonstration med håb i form af bannere, lys i form af kampråb og fremtid i form af sammenhold. Sangen er egentlig en adventssang, og linjen ”Han er på vej” refererer sandsynligvis til Jesus. Men hvem ved, måske det er revolutionen, der er på vej? (Om end det så er lidt fjollet, at den betegnes som ”han”..)
Jeg holdt en morgensamling om aktivisme på min højskole, hvor jeg forklarede om forskellige former for aktivisme og hvilken følelse af håb, det kan give bare at gøre et eller andet – om man så kan se en reel forskel eller ej. Folk kom op til mig efterfølgende og sagde, at de meget godt kunne genkende følelsen af afmagt, og at de fandt det inspirerende at høre om muligheder for at deltage i aktivisme. Én fortalte sågar senere, at han havde været inde og læse hele avisen på IS’s hjemmeside!
Dét, der gør en forskel, er, at vi stadig tror på, at forskellen kan gøres
Citat: Safina Skytte Østerby
Det er nemt at falde ned i avisens sider og drukne. Apatien fremelskes af visheden om flygtninge, der dør på vejen mod bedre liv, af bomber, der falder hos uskyldige mennesker, manglende hjælp fra privilegerede lande som Danmark. Hvad nytter det, tænker man på bunden af avisen.
”Hold håbet op”. Hold fast i håbet, meld dig ind i det parti, du synes er mindst latterligt, meld dig ind i en frivilligorganisation, bliv SOS-fadder, deltag i demonstrationer (det kan virkelig anbefales, her kan man mærke at befolkningen stadig har håb og gejst!), læs succeshistorierne, underskriv de underskriftindsamlinger, – måske det giver pote en dag – køb Hus Forbi-bladet.
Når man først får øjnene op for steder, man kan gøre noget, føles det hele lidt nemmere. Det handler om at gøre noget, lige meget om det gør en forskel eller ej. Dét, der gør en forskel, er, at vi stadig tror på, at forskellen kan gøres. Det var hermed min prædiken.
