- Tusindvis af kontanthjælpsmodtagere snydt i årevis
Den 5. januar breakede DR følgende afsløring i en dokumentar: “Her fremgår det, at kommuner over hele landet siden 2016 ulovligt har frataget kontanthjælp fra ugifte borgere, som kommunerne godt ved har en så begrænset arbejdsevne, at de, ifølge reglerne, slet ikke må blive trukket i kontanthjælpen efter den såkaldte 225-timers regel.”
“Kun Struer Kommune, Aarhus Kommune og Halsnæs Kommune har afgivet fyldestgørende oplysninger” står der i de seneste to breve, som kommunerne i november 2021 har fået tilsendt fra beskæftigelsesministeren og fra STAR, Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.
Ulovlighederne er foregået siden 2016, hvor 225-timers-reglen blev indført, og det er uvist, hvor mange mennesker, som ulovligt er blevet trukket i kontanthjælpen.
“Hvis de har taget penge fra en kontanthjælpsmodtager, og de udmærket godt ved, at det er ikke helt efter reglerne, så skulle de skamme sig. Simpelthen”
siger kontanthjælpsmodtager, Preben Jensen, til DR. Han har fået over 30.000 kr efterbetalt, alene fordi en socialrådgiver på et værested klagede til Aarhus Kommune.
225-timers-reglen, er blot én af mange regler og tvangsforanstaltninger, som kontanthjælpsmodtagere er blevet presset af fra skiftende regeringers side. Alt sammen for at “motivere” folk til at finde et arbejde. Det er selvfølgelig ikke sket, hvorfor reglen blot gør folk fattigere.
Det ser ud til, at kommunerne har administreret reglen a la Støjberg, altså blæst på de individuelle hensyn og i stedet behandlet alle éns.
Denne sag er også endnu et eksempel på, hvordan borgernes rettigheder trædes under fode ude i kommunerne. Man skal være både stærk og stædig for at få sin ret.
- Tre familier i Blågården bliver boende – det nytter at kæmpe for sin ret
Den civile modstand og beboerdemokratiet har sejret. Den uretfærdige udsmidning og kollektive straf som ramte tre familier, er trukket tilbage.Sagen om de tre familier i Blågården, en afdeling på Nørrebro under den almene boligorganisation FSB, har været lang og dramatisk. Nu er sagen afgjort for sidste gang, og de tre familier får lov til at blive i deres boliger.
Udsmidningerne blev varslet i kølvandet på Rasmus Paludans demonstration på Blågårds Plads palmesøndag i 2019, hvor medlemmer af hver husstand efterfølgende modtog ubetingede domme. På trods af, at personerne der siden da var flyttet, ikke var dømt for anden kriminalitet, og at naboerne i stort antal gennem de seneste to år har udtrykt deres støtte til familierne, har de tre familier hele tiden været truet af udsmidning.
Beboerne i Blågården og boligorganisationen FSB har modarbejdet hinanden. Den daværende organisationsbestyrelse ignorerede både beboernes og repræsentantskabets indstillinger til, at opsigelserne skulle trækkes tilbage. Derfor blev der stillet mistillid til organisationsbestyrelsen den 15. november. En ny bestyrelse blev valgt den 7. december, og den 9. december tog den nye bestyrelse endelig beslutning om at trække opsigelserne tilbage.
Sagen har bølget frem og tilbage. Andre gode kræfter, særligt i SOS Racisme og Almen Modstand, har støttet beboernes mulighed for at yde modstand. Det har for eksempel været at arrangere bustransport for beboerne i Blågården til det ekstraordinære afdelingsmøde den 4. august 2021. 98,8 procent af de fremmødte stemte for tilbagetrækning af opsigelserne.
- Ingen kvaler, planeten betaler
Selvom ting er billige, har de typisk en høj pris for vores planet. Vestens overforbrug har i mange år været et centralt fokuspunkt for politikere og befolkningen. Det er en af de ting, der må ændres, for, at den nødvendige grønne omstilling kan realiseres. I kernen af dette problem ligger der et spørgsmål om hvorvidt den herskende forbrugskultur kan ændres uden, at det bliver på bekostning af den vestlige kapitalismes jerngreb. Umiddelbart ser det ikke sådan ud. Det får de nuværende magthavere til at tøve med at skride til handling. Problemet er bare, at der ikke er mere tid. Vi må handle nu!
Derfor gik klimaaktivister fra Extinction Rebellion sammen med aktivister fra Internationale Socialister, på gaden i Aarhus.
Iført julemandsdragter, med en stige på skuldrene og lystigt fløjtende bevægede aktivisterne sig op ad strøget, til de nåede Sallings indgang. Her blev stigen sat op, hvorefter to julemands udklædte aktivister spænede op for at fæstne det medbragte banner til Sallings logo. På skiltet stod der følgende:
”Lukket for al julehandel. På grund af etiske problemer må vi desværre lukke julen over”
Dette skabte en forstyrrelse og mange mennesker stoppede for at se på. Kunne det virkeligt passe, at Salling lukkede julen over? Og så endda af hensyn til klimaet! Det kunne det desværre ikke. Dette stod hurtigt klart for tilskuerne, der blev informeret om begivenhederne af julemands forklædte aktivister, som delte flyers ud. På sedlerne stod der, at det handlede om et opgør med vestens forbrugskultur, de forhold de skabte for arbejdere verden over og ikke mindst den effekt forbruget har på vores klima.
Om det var julestemningen der gjorde folk i ekstra godt humør eller om det bare tilfældigvis var en gruppe forstående mennesker, der stoppede for at se på er ikke til at sige, men folk tog positivt og smilende mod flyersene og erkendte sig enig i, at vestens overforbrug er et problem.
Det betyder, at dette er en sag, der er værd at vende tilbage til og en sag, der kan øge opbakningen til både ‘røde’ og ‘grønne’ bevægelser. En sag der kan gavne planeten og arbejderne på den.
- Dansk piratjagt i Guineabugten
Danmark er et lille land, som har verdens 5. største handelsflåde. Det skyldes først og fremmest Mærsk, som er verdens største containerrederi. Mærsk har indirekte stor indflydelse i den politiske og økonomiske elite i Danmark. De har også direkte indflydelse gennem Danske Rederier. Mærsk har længe ønsket militær støtte til danske handelsskibe i Guineabugten ved Vestafrika. Guineabugten er en meget trafikeret handelsrute.
Den 24. oktober stævnede Esbern Snare ud fra Frederikshavn, selvom ingen andre lande ønskede at være med i “pirat-aktionen”, og der heller ikke var indgået aftaler med afrikanske lande i Guineabugten.
Kort tid efter meddelte Mette Frederiksen, at hun den 24.-25. november ville tage på officielt besøg i Ghana og besøge det danske fregat-bidrag i Guineabugten.
”Jeg ser meget frem til at besøge det danske bidrag til pirateribekæmpelse i Guineabugten,” udtalte hun. Få dage før Mette Frederiksens besøg gik Esbern Snare i aktion og kom i ildkamp med formodede pirater. Fire, måske fem pirater blev dræbt og fire taget til fange, heraf en hårdt såret. Som følge deraf havde besætningen på Esbern Snare ikke rigtig tid til at modtage besøg af statsministeren.
Sagen er meget spektakulær og har udviklet sig til en farce. Regeringen har frafaldt anklagerne mod tre ud af fire tilfangetagne pirater. De er løsladt og sendt dem hjem. Den sårede pirat er anklaget og fængslet i Danmark.
Meget få har dog interesseret sig for, hvorfor der er så mange pirater i Guineabugten. Det korte svar er, at unge mænd bliver pirater og sætter livet på spil for at kunne forsørge deres familier. Selvfølgelig er der bagmænd, som skummer fløden, præcis som når flygtninge sætter livet på spil og betaler “menneskesmuglere” for at blive sejlet over Middelhavet.
Endnu færre har interesseret sig for, hvorfor Danmark fortsætter den militaristiske udenrigspolitik efter nederlaget i Irak, Afghanistan og Libyen. Allerede i 2015 underskrev Danmark en aftale i NATO på krav fra USA, som lover at militærudgifterne vil stige til fra 1% til 2% af BNP. Det korte svar er, at det er godt for danske virksomheders profitter, at Danmark bidrager til at opretholde den imperialistiske verdensorden, opruster og deltager militært rundt omkring i verden.
