SVM: Forbandede regering!

Den ekstreme midte slår til. Dannelsen af SVM-regeringen og substansen i dens grundlag viser med alt tydelighed, at dette er en regering som er gearet til at gå til angreb på lønmodtagere, kontanthjælpsmodtagere og studerende. Kort sagt hele arbejderklassen.

Billede tekst: SVM regering samles udenfor Amalienborg. Foto: Wikimedia Commons

Under de blide ord som ”bredde”, ”kompromisser” og ”de nødvendige reformer” skjuler sig en jernnæve, som er parat til at styrke den danske kapitalisme og dennes fætter, danske imperialisme.

Uden at alle detaljer er afsløret, så er der linet op til store forringelser på stort set alle områder.

  • De velhavende bliver mere velhavende gennem skattelettelser i toppen, og et større bundfradrag for alle, som kommer de der tjener mest, mest til gavn. Skattelettelser betyder manglende provenu til staten og det betyder nedskæringer i velfærden. Det er hvad neo-liberalister ønsker. At slanke velfærden for at virksomheder kan tjene endnu mere, ved at forringe vilkårene for dem udenfor arbejdsmarkedet, så de er sultne efter at komme i arbejde, selv for en ussel løn. For arbejderklassen generelt betyder denne øvelse, at vi får forringet vores velfærd for fremtiden.

Og regeringen har fortalt hvordan denne øvelse skal ske:

  • Fratagelse af en helligdag som angivelige skal indløse en krigsdividende så militariseringen af Danmark kan rulles endnu hurtige ud. Vi skal arbejde mere for at bombe mere.
  • Seniorpensionen skæres ind til benet så man kun kan søge om tilbagetrækning pga. nedslidning tre år (mod nu 6 år) før pensionsalderen (hvis sammenknytningen med levealderen fastholdes) og i øvrigt skal gå for den lave Arnepensions sats (6000 kr. mindre pr. måned end Seniorpension, for enlige som den er nu). Så nogen ”værdig tilbagetrækning” bliver det ikke.

    Under de blide ord som ”bredde”, ”kompromisser” og ”de nødvendige reformer” skjuler sig en jernnæve, som er parat til at styrke den danske kapitalisme og dennes fætter, danske imperialisme

    Citat: Charlie Lywood
  • Aftalen om afskaffelse af kontanthjælpsloftet og ekstraordinær hjælp til børnefamilierne skrottes. Børnenes statsminister – min bare røv!
  • De lovede (for lidt) 3 milliarder til offentligt ansatte fastholdes men nu skal de finansieres gennem nedskæringer i velfærden. Hunden fodres med sin egen hale.
  • Kandidatuddannelser halveres og SU’en forringes for alle uddannelser. Hvordan det kan være en ”forbedring” af kandidatuddannelserne, kan kun de George Orwellske doublespeak spindoktorer svare på.
  • CO2 afgiften til landbruget, der står for 40 % af al udledning i Danmark, skal først gennem en kommission, for at finde ud af hvordan den skal implementeres. Men uanset hvordan skal pengene føres tilbage til landbruget, for at lave ”grøn omstilling” som ikke er nærmere defineret. Ingen binding til plantebaseret produktion og det overordnede mantra er, at landbruget skal ”udvikles” og ikke ”afvikles”, som er kodeordet for business as usual. Eksportlandbruget har vundet igen og helt symbolsk bliver det da en Venstre-landmand, Jakob Jensen, skal være landbrugsminister. Og Socialdemokratiet løber fra alle løfter om at begrænse brugen af sprøjtegift

Og for at det hele skal glide ned så holder man racismen i kog:

  • Den nuværende ”stram men fair” udlændingepolitik fortsætter. Ikke længere noget med at skøre regler skal afskaffes som det lød i valgkampen. Nej, syrerne og iraner skal stadig smides ud (læs rådne op i udrejselejre). Folk med ikke-vestlige baggrund som er på kontakthjælp, tvinges til arbejde 37 timer for den. Og Rwanda? Tja. Man har brugt lidt blødere ord som ”bilaterale aftaler” og at ”påvirke EU”, men bundlinjen er at politikken om at asylansøgning udenfor Europa, står ved magt.

Fælles kamp på tværs kan stoppe regeringen

Det vigtigste spørgsmål som stiller sig er, hvad skal der gøres? En ting er, som de nu detroniserede partier – EL, Alternativet og SF gør, ved at tordne mod Socialdemokratiet for ”aftalebrud” og alskens forbandelser. Men hvad er strategien fra venstrefløjen? Er den kun til teatertorden og parlamentariske spydigheder.

Hvor er der en voksen demonstration d. 2. juni 2019. Foto: Maria Schultz

Hvis denne kulsorte klasseregering skal bekæmpes, er der behov for mere end kradse ord. Der skal mobiliseres. Og hvis der skal mobiliseres, skal der dels kastes kræfter ind i de folkelige bevægelser som eksisterer, men også i at samle protesterne så det ikke bliver sektor for sektor, sag for sag man mobiliserer til, men alle som vil gøre modstand. SVM-regeringen har en generel politik og det kræver et generelt svar mod selve denne neo-liberalistiske kerne. Og det på alle spørgsmål så som skat, uddannelse, pension, miljø/klima og arbejdstid.

Her spiller fagbevægelsen en helt centrale rolle. Desværre opfører toppen af fagbevægelsen, Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) sig som dikkende lammehaler. De byder SVM-regering velkommen og roser dens brede. Kun et sted bralrer de lidt op, og det er i forbindelse med afskaffelsen af store bededag. Her mener de at det er en ”rettighed” som tages fra arbejderne og de ønsker kompensation. Og det de er mest fortørnet over er, at de ikke blev inddraget.

Men det er længe siden at FH blev taget med på råd. Så deres skræppen op er mere et udtryk for afmagt end noget andet. Og det springende punkt er om de vil mobilisere på dette spørgsmål. For eksempel ved at insisterer på, at det bliver en del af forhandlinger om OK23.

Modstand skal komme fra neden 

Hvis mobilisering til modstand skal ske, skal det komme fra bunden, sådan som de studerendes demonstration den 19. december. Det er oprør fra neden, som kan presse de utilfredse socialdemokrater til at presse ledelsen. Det er også oprør fra neden, som kan presse fagbevægelsen til at bryde med opbakningen til SVM-regeringen. Landsforeningen af Socialpædagoger (LFS) har allerede meldte sig på banen mod regeringen. Alle kan i foråret tage spørgsmålet op på generalforsamlinger og presse deres fagforening til at gøre ligeså.

OK23 og aktiviteterne for at sikre realløn, som blandt andet HK-handel i København har meldt ud, at de vil slås for, kan også betyde at flere begynder at handle og dermed skabe betingelserne for at rejse andre spørgsmål, som vedrører alle arbejdere i Danmark, privat såvel som offentlige.

SVM-regering har kastet handsken. De angriber over en bred kam. Der skal svares igen. De skal ikke bare få lov til at tromler over arbejdere, studerende og kontanthjælpsmodtagere uden modstand. Alle socialisters opgaver nu er, at støtte alle tendenser til modstand og kamp.