Billede tekst: Pesticider i store mængde er skyld i fiskedød og manglende biodiversitet. Foto: lex.dk
Modellen med den højeste afgift (750 kr./ton, som svarer til afgiften på industrien, men stadig kun er halvt så høj som bl.a. Klimarådet anbefaler) er beregnet til at give de største reduktioner af de tre, mens de andre to kombinerer en lavere afgift med forskellige slags tilskud, fradrag og understøttelse, der gør det billigere for landbrugene, dyrere for statskassen og giver mindre effekt.
Rapporten var blevet udsat flere gange på trods af den akutte krise i klima og miljø, og der er ikke udsigter til, at den vil udmønte sig i politisk vedtagelse lige med det samme. Først er der planlagt trepartsforhandlinger i juni, mellem regeringen, interesseorganisationen Landbrug & Fødevarer, forskellige fagforeninger, KL og Dansk Naturfredningsforening som en enkelt grøn stemme. Formentlig er det først efter sommerferien, at vi kan forvente handling.
Kriser i bæredygtighed
Den eksisterende landbrugssektor er ikke bæredygtig, når det kommer til de naturlige processer, der understøtter den og samfundet generelt. Tværtimod er udledningen af kvælstof i pesticider direkte forbundet til de enorme døde områder i dansk farvand, hvor algevækst har kvalt planter og dyrs livsgrundlag og skabt en ond spiral, da fraværet af havplanter forhindrer produktion af ilt. Undersøgelser har også gentagne gange fundet en stigning i pesticider og andre potentielt skadelige stoffer i det drikkevand, vi alle lever af.
Hvad klimaet angår, er der ingen udsigter til, at landbruget af sig selv vil tage de tiltag, som må til for at Danmark overholder målene i Klimaloven fra 2019. Ideen om formindske udslippet ved hjælp af frivillige aftaler har tydeligvis slået fejl, da der ikke er sket nogen særlig reduktion i de sidste 15 år. Det anslås, at uden yderligere tiltag vil landbrugets udslip være 50% af Danmarks samlede udslip i 2030, i forhold til ⅓ i dag.
…udledningen af kvælstof i pesticider direkte forbundet til de enorme døde områder i dansk farvand, hvor algevækst har kvalt planter og dyrs livsgrundlag og skabt en ond spiral
Citat: Asbjørn Grinder Valhøj
Landbruget er heller ikke bæredygtigt, når det kommer til dets eget eksistensgrundlag, udnyttelsen af jorden. Talrige undersøgelser har vist, at den intensive dyrkning af jorden for at maksimere udbyttet har den konsekvens, at jorden pakkes tæt, og at mikroorganismerne får svært ved at ånde, samtidig med at de har mindre næring at leve af, da der ikke efterlades meget plantemateriale.
Det er endnu en ond spiral, da et sundt mikroliv er nødvendigt for, at der kan gro afgrøder. En FN-rapport fra 2015 estimerer, at 90% af global landbrugsjord vil være ufrugtbar i 2050, hvis vi fortsætter som nu. Samtidig betyder brugen af pesticider en nedgang i bestanden af bier og andre bestøvere, som også er livsnødvendige for biodiversiteten.
Desuden er landbruget i dag ikke økonomisk bæredygtigt, og tager man højde for den massive statsstøtte, er der næsten ingen samfundsøkonomisk overskud. Mange bedrifter er underlagt enorm gæld, der i nogle tilfælde overstiger formuen. Det betyder to ting: for det første en høj konkursrate ‒ ifølge NOAH er den på et landbrug om dagen; for det andet en stærkt begrænset handlefrihed hos de resterende bedrifter, der er underlagt bankernes krav om afbetaling, og derfor drives mod kortsigtet profitmaksimering frem for langsigtet omstilling til bæredygtigt jordbrug.
Lobbyisme og spekulation
Det er i dag bredt anerkendt, at landbrugssektoren har en stor og proportional magt og indflydelse i det politiske system gennem Landbrug & Fødevarer og Bæredygtigt Landbrug m.fl., og at dette er en stor faktor i den manglende handling. Men landbruget er ikke en ensartet størrelse, og det er vigtigt at forholde sig til de interne strukturer, der forhindrer en bæredygtig udledning.
Desuden er landbruget i dag ikke økonomisk bæredygtigt, og tager man højde for den massive statsstøtte, er der næsten ingen samfundsøkonomisk overskud
Citat: Asbjørn Grinder Valhøj
Der er i dag i hele verden en voksende bevægelse af regenerative landmænd, som sigter efter at dyrke jorden på en måde, der er i balance med de naturlige processer i og omkring den, og “regenerere” udpint jord. Politiske rammer og magtforhold gør det dog til en stejl kamp. 60% af Danmarks areal er i dag marker, og efter en lovændring i 2009, er der sket en tydelig udvikling mod færre, men større, bedrifter. Landbrugsejendommen bliver med andre ord koncentreret, hjulpet på vej af politisk lovgivning, der giver større bedrifter en fordel frem for mindre. Samtidig har politisk liberalisering i 2015 (retfærdiggjort som en løsning på gældskrisen) åbnet for udenlandsk opkøb af danske landbrug, og én undersøgelse estimerer, at 2,9% af Danmarks areal er blevet opkøbt over blot syv år. Dette har spekulativ karakter, der har presset priserne i vejret.
Alt det gør det umådeligt svært for kommende landmænd at få en fod inden for døren, medmindre de er støttet af en kapitalfond eller er storinvestor ‒ dette kan ses i, at gennemsnitsalderen på bønder er steget støt de sidste mange år.
Det betyder, at ved at skære ned på produktionen af kød, kan vi som samfund give flere områder tilbage til naturen, samtidig med at vi dyrker mere mad end tidligere på det resterende area
Citat: Asbjørn Grinder Valhøj
Landbrugets interesseorganisationer repræsenterer på papiret hele landbruget, men realiteten ser anderledes ud. Der er meget, vi ikke ved om lobbyarbejdet på grund af manglende gennemsigtighed, men vi ved, at det især er Landbrug & Fødevarer, der varetager de fonde med statsstøtte, som understøtter landbruget, og dermed bestemmer hvordan pengene skal fordeles. Tallene viser, at der bruges fire gange så mange penge på at reklamere for kød- og mejeriprodukter end for planteprodukter, og dermed påvirke såvel forbrugsvaner som politisk handlevilje. Interesseorganisationer har tydeligvis en agenda, der favoriserer et mindre antal storbønder og jordejere mod hele sektorens levedygtighed på sigt.
Elefanten (eller svinet) i rummet
Den animalske produktion er elefanten i rummet. I dag bliver 80% af danske landbrugsarealer brugt til at producere kød- eller mejeriprodukter, enten ved græsning eller ved produktion af foder til dyrene. Endnu mere foder importeres fra udlandet, og er med til at drive ødelæggende afskovning i andre dele af verden.
Samtidig er animalsk produktion ganske simpelt ikke en effektiv udnyttelse af arealet. Langt størstedelen af den næring, som dyrene optager, går tabt undervejs, da dyret selv bruger det meste af energien i løbet af sin levetid. For eksempel kræver det 7 kg korn at producere 1 kg oksekød. Det betyder, at ved at skære ned på produktionen af kød, kan vi som samfund give flere områder tilbage til naturen, samtidig med at vi dyrker mere mad end tidligere på det resterende areal. Vi behøver ikke at vælge mellem god, billig mad til alle og et sundt miljø. Der er plads nok til alle ‒ det kræver bare, at vi bygger et samfund der er i balance, understøttet af en produktion, der tager højde menneskers, dyrs og jordens behov snarere end for en forsvindende lille gruppes profit.
