Ifølge rapporten fra 2020 steg den samlede husstands formue med 220 milliarder i løbet af 2019. COVD-19-pandemien reducerede dog denne stigning i 2019 med næsten halvdelen, mellem januar og marts 2020. Men fordi aktiemarkederne og ejendomspriserne derefter steg igen, takket være massiv støtte til erhvervslivet fra regeringer og centralbanker, regner Credit Suisse-forskerne med, at den samlede husstands formue stadig var lidt højere i midten af 2020 sammenlignet med niveauet i slutningen af sidste år.
Rigdom er ikke fordelt ligeligt hverken geografisk eller internt i de enkelte lande. I slutningen af 2019 tegnede Nordamerika og Europa sig for 55% af den samlede globale velstand, med kun 17% af verdens voksne befolkning.
Rigdoms forskellene inden for landene er endnu mere markant. De øverste 1% i et land ejer typisk 25% –40% af al formue, og de top 10% tegner sig normalt for 55% –75%.
I slutningen af 2019 ejede millionærer over hele verden, som udgør 1% af den voksne befolkning, 43,4% af den globale rigdom. Derimod mønstrede 54% af voksne befolkning en formue under 60.000 kr. (dvs. stort set intet) tilsammen mindre end 2% af den globale rigdom.
Denne seneste analyse fra Danmark – fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd – med tal fra 2019 siger præcis det samme. Indkomsten efter skat steg til knap 684.000 kroner for de 10 procent rigeste. Det er en real indkomstfremgang på næsten 5,4 procent, som blot kan lægges oven i den store vækst i indkomsterne, de rigeste har haft siden finanskrisen (2010). Nemlig 25 %. Hvorimod gennemsnitsstigning er 12 % og for de 40 % fattigste er det kun 6 % siden 2010.
De rige er også skyld i klimakrisen
Oxfam har dokumenteret i rapporten ”Climate finance shadow report 2020”, lavet i samarbejde med Stockholm Environment Institute, at klimakrisen drives af verdens rige. Den rigeste 1 % har siden 1990 udledt dobbelt så meget som den fattigste 50 % af verdens befolkning. Og de er nu i gang med at opbruge verdens samlede CO2 budget.
Ud over disse opsigtsvækkende oplysninger kan rapporten også konkludere at:
- Klimaets kritiske udvikling drives fortrinsvist af verdens rigeste 10 % (målt på indkomst) der gennem deres forbrug er ansvarlige for 50 % af den samlede udledning af CO2 fra 1990-2015.
- Verdens 50 % fattigste står for kun 7 % af den samlede udledning i samme periode.
- Den øgede mængde af CO2 i atmosfæren fra 1990-2015 hovedsageligt skyldes, at de rigeste har øget deres forbrug af fossile brændstoffer.
Trods vindmøller, klimaplaner og ny grøn teknologi går det lige nu kun den gale vej med CO2 udledningen. Når de rige bliver rigere forbruger de også mere. Så den stigende ulighed og ophobning af formue betyder endnu mere CO2-udledning.
Det bliver tit fremstillet som om, det er den voksende velstand i Kina og Indien som er skyld i den stigende CO2-udledning, og derfor nytter det ikke noget at Danmark reducerer sin fossile afbrænding. Men det er ingenlunde rigtigt. Som Kristian Weise, generalsekretær i Oxfam Danmark, siger ”Det er ikke kinesernes fjernsyn eller indernes køleskab, der har bragte os på kanten af afgrunden. Og det er slet ikke afrikanernes landbrug. Det er de rige i toppen af den globale indkomst – dem og deres flyrejser, benzinslugende biler, luksus forbrug og deres opvarmning og nedkøling af store boliger.”
De alene stikker de rige af. Men deres stigende forbrug bringer klima katastrofen endnu nærmere. Hvornår siger vi nok er nok?
