Billede tekst: HF studenter i Odense protesterer mod SVM regerings uddannelses reform. Foto: Lene Junker
Med reformen angriber regeringen endnu engang det danske uddannelsessystem og fremtidens arbejderklasse.
8. oktober præsenterede SVM-regeringen deres planer for en omfattende uddannelsesreform, der især er rettet mod ungdomsuddannelserne og de erhvervs- og professionsrettede videregående uddannelser.
Med reformen forsøger regeringen at skubbe flere unge i retningen af erhvervs- og professionsrettede uddannelser, men i processen skaber de et B-hold ud af de selvsamme unge. En del af uddannelsesreformen er nemlig at hæve karaktergennemsnittet til HHX og STX fra 5 til 6. I stedet skal cirka 40% af unge – ifølge regeringen – starte på nyoprettede 2-årige EPX-uddannelser efter grundskolen, som skal forberede og give adgang til alle erhvervsuddannelser og visse professionsbachelorer. EPX-uddannelsen skal have adgangskrav på 02 fra grundskolen, hvilket effektivt vil gøre uddannelserne til et sted for de unge, der ikke helt var “dygtige nok” til gymnasiet.
Flere undersøgelser viser, at det nye karakterkrav på STX og HHX især vil ramme drenge og børn med forældre, som er ufaglærte og/eller etnisk minoriserede
Citat: Carla Naur Nørremølle
Flere undersøgelser viser, at det nye karakterkrav på STX og HHX især vil ramme drenge og børn med forældre, som er ufaglærte og/eller etnisk minoriserede. Altså kan gymnasierne som vi kender i dag i fremtiden blive forbeholdt de dygtige elever fra ressourcestærke familier, mens resten af arbejderklassens børn kan blive presset af uddannelsessystemet til at tage erhvervsuddannelser eller professionsbachelorer – som om disse uddannelser altid udgør en plan B for de unge.
10 klasse afskaffes
For at skabe yderligere social skævvridning, vil almen 10. klasse blive afskaffet, og et ekstra skoleår vil i fremtiden kun kunne tages på fri- og efterskoler – altså skoler med brugerbetaling, som kun nogle familier har råd til. Et ekstra års tænketid efter grundskolen, kan dermed blive en luksusvare, som ikke alle unge har adgang til.
Regeringen vil med reformen gøre det lettere tilgængeligt og mere fleksibelt at tage en erhvervsuddannelse eller professionsbachelor, f.eks. med merit eller sideløbende beskæftigelse, hvilket i sig selv kan være en glimrende idé. Men når de i samme omgang forkorter mange af professionsuddannelserne med 3 måneder og desuden ignorerer den faldende realløn og de dårlige arbejdsvilkår på den anden side af uddannelserne, er det svært at se, hvordan reformen reelt skal gøre det mere prestigefyldt eller attraktivt at uddanne sig til f.eks. lærer, pædagog eller sygeplejerske.
