Samarbejdet mellem Danmark og Rwanda blev nu her sidst i april forstærket. Under et besøg i Rwanda har Tesfaye og udviklingsminister Flemming Møller Mortensen underskrevet to aftaler, hvori Danmark og Rwanda lægger op til et tættere asyl- og migrationssamarbejde. Det skal ikke en Einstein til at regne ud at det lille centralafrikanske land med 12 millioner indbygger er der, hvor den socialdemokratiske masterplan om ”nul spontane asylansøgere” til Danmark skal realiseres.
Det bekræfter Udenrigsministeriet og Udlændinge- og Integrationsministeriet i en mail til Altinget.
”Danmark og Rwanda er nu blevet enige om at indgå to samarbejdsaftaler, som udtrykker gensidig interesse i et tættere asyl- og migrationssamarbejde og om øgede politiske konsultationer om udviklingssamarbejde,” skriver Udenrigsministeriet til Altinget.
Og fra Rwandas side skriver ambassadøren i Danmark: ”Rwanda har allerede faciliteter for asylsøgere, og vi sætter pris på samarbejdet med Danmark på dette område. Vi er åbne for nyt samarbejde og nye forslag, der kan lede til, at man tilbyder passende forhold for asylsøgere.”
Tesfaye kvækker med og han roser Rwanda (i Berlinske Tidende) for at være et “progressivt” land, som spiller en “utrolig positiv rolle“.
Det lyder så diplomatisk pænt og alle udstråler tilfredshed. Smilet er specielt meget bredt hos Rwandas enehersker i Kigali præsidenten Poul Kagame, fra den regerende rwandiske patriotiske front (RPF) som har siddet ved magten i over 20 år. Danmark samarbejder i forvejen med Rwanda om asyl og har givet 21 millioner kroner til et projekt, hvor Rwanda tager imod flygtninge, der sidder fast i Libyen ved Middelhavet. Hvad mon Danmark har lovede Rwanda, denne gang for at hoste et modtagercenter for flygtninge der vil til Danmark (og Østrig?)? Nok betydelige mere denne gang for at være fri for at se på en flygtning i Danmark.
Rwanda er overhovedet ikke ”progressivt”
Men hvad er det for et regime som hersker i Rwanda og hvilken behandling kan asylansøgere forvente. Her er et lille udpluk af regimets meritter. Dette fra den seneste rapport (2021) fra Human Rights Watch:
”I løbet af 2020 fortsatte staten med at forfølge dem, der blev opfattet som en trussel mod regeringen. Flere højt profilerede regeringskritikere blev arresteret eller truet. Myndighederne undlod at foretage troværdige undersøgelser af den mistænkelige død i politiets varetægt af en kendt sanger og aktivist, Kizito Mihigo, i februar.”
Og yderligere om hvordan disse systemkritikere blev behandlet:
”Vilkårlig tilbageholdelse, mishandling og tortur ved både officielle og uofficielle tilbageholdelsescentre fortsatte. Retfærdig rettergang blev rutinemæssigt tilsidesat i mange af disse følsomme politiske sager, hvor ”terrorisme” anklager ofte bruges til at retsforfølge fremtrædende regeringskritikere.”
Hvad med pressefrihed
”Statslig indblanding og intimidering har tvunget mange af civilsamfundets aktører og journalister til at holde op med at arbejde med følsomme politiske spørgsmål eller menneskerettighedsspørgsmål (…) De fleste trykte og online medier fortsatte med at være stærkt domineret af pro-regerings synspunkter. Uafhængige civilsamfundsorganisationer er meget svage, og kun få dokumenterer og afslører menneskerettighedskrænkelser begået af statslige agenter.”
Så vi kan i hvert fald ikke forvente, at der vil blive stillet kritiske spørgsmål til hvordan asylansøgere bliver behandlet i Danmarks lejre.
Måske kan vi få et indblik i hvordan udsatte grupper bliver behandlet i Rwanda ved at kigge på hvordan de behandler gadebørn. Human Rights Watch fortæller:
”Vilkårlig tilbageholdelse af gadebørn foregår systematisk. Rwanda er udstyret med en lov fra 2017 om oprettelse af National Rehabilitation Service, hvori det hedder, at enhver, der udviser “afvigende adfærd”, kan tilbageholdes i op til to måneder uden nogen anden yderligere juridisk begrundelse eller tilsyn. ….. politiet kan opsamle og vilkårligt tilbageholde børn under forfærdelige og nedværdigende forhold på Gikondo Transit Center. I februar opfordrede FN’s Komité for Barnets Rettigheder til at standse for vilkårlig tilbageholdelse af børn i transitcentre i Rwanda, og opfordrede til en undersøgelse af påstande om mishandling – herunder prygl – og til ændringer af de juridiske rammer, der regulerer dette misbrug.”
Som en af børnene sagde til Human Watch “Så længe vi bor på gaden, vil de slå os”.”
Andre menneskerettighedsorganisationer peger på massive problemer med politisk undertrykkelse i Rwanda. Landet opnår kun 21 af 100 mulige point på frihedsindekset fra organisationen Freedom House. Og ligger som nr. 54 i verden for korruption. Det er dette land og denne” partner” man har valgt at danse med i at “eksternalisere” flygtninge.
Australia havde en ø. Vi har Rwanda. Men det passer fint til samarbejdet med diktatorer verden over, som nu tilsyneladende med Assad-regimet for at tvangshjemsende syrere.
Der savnes ord.
https://www.hrw.org/world-report/2021
