Billede: Flere tiltrækkes af atomkraft som alternative til vedvarende energi. Her tyske demonstranter til fordel for atomkraft i 2020. Foto: saveger6.de/stand-up-for-nuclear-2020
En Megafon opinionsundersøgelse udført for TV2 og Politiken fra januar 2022 viste, at 35% af de adspurgte går ind for atomkraft, 40% er imod og 25% er hverken for eller imod – eller ved ikke.
En YouGov-opinionsundersøgelse fra marts 2022 viste et resultat, der afveg en smule herfra: 26,3% ønskede atomkraft, mens hele 74% ønskede mere vedvarende energi (VE). Faktum er imidlertid, at atomkraften i hurtigt tempo har vundet stor tilslutning.
For tiden er Danmark og EU meget afhængig af russisk naturgas, uanset at EU prøver at begrænse importen af russisk gas og olie. Mens Danmark for tiden genopbygger Tyra naturgasfeltet i Nordsøen for 22 mia. kr., importeres den manglende gas i mellemtiden fra Rusland.
Udover den stigende bekymring for klima-udviklingen har Ruslands angreb på Ukraine derfor fået mange politikere til at overveje, hvordan hhv. Danmark og EU kan blive uafhængig af russisk naturgas og olie.
I Danmark er de mest atomkraftvenlige partier Nye Borgerlige og Liberal Alliance – men en del politikere i Venstre og Konservative er også begyndt at se meget positivt på atomkraft.
Indenfor Socialdemokratiet har klimaminister Dan Jørgensen hidtil markeret sig klart imod atomkraft.
Læs mere på nyheder.tv2.dk “To partier vil have atomkraftværker i Danmark: – Vi er blevet afhængige af russerne” (9. marts 2022).
Se også følgende indlæg af Søren Gade (V) – se jyllands-posten.dk “Atomkraft er grøn energi” (21. okt. 2021)
Se også følgende kommentar i tidsskriftet Ræson – se raeson.dk “Linea Søgaard-Lidell (V): Regeringen modarbejder atomkraft i EU. Det er helt galt”. Hun er medlem af Europa-parlamentet for Venstre.
Fra klima-benægter til atom-tilhænger
Indtil for ganske få år siden var den typiske klima-benægter borgerlig, og jo længere til højre, jo mere benægtende. Samtidig var der dengang begrænset forståelse for klimaspørgsmålet i betydelige dele af erhvervslivet, og disse dele så “den grønne omstilling” som en trussel imod deres forretning. Og det gør de stadigvæk, men siger det ikke højt. Gennemgående søger de udadtil at fremstå som ”grønne”.
Men i årene op til valget 2019 skete der en meget omfattende mobilisering i den danske befolkning, hvor klimaspørgsmålet pludselig kom ind i centrum af Christiansborg. Valget i 2019 bragte Mette Frederiksen til magten, på trods af at Socialdemokratiet ikke gik frem ved valget. De klimavenlige partiers fremgang (RV, SF og EL), viste imidlertid hvor befolkningens flertal lå. De ville have en regering, der tog klimaet alvorligt.
Med alle disse forandringer i befolkningen, på Christiansborg og i erhvervslivet begyndte de borgerlige medier derfor fra og med år 2019 at skrive om klimaspørgsmålene på en meget anderledes måde, end de hidtil havde gjort: Klimaet blev ikke længere affejet og nedgjort.
Citat: Jens Riis Bojsen
Dette tvang Socialdemokratiet og de klimaskeptiske partier til at tilslutter sig Enhedslistens krav om 70 % reduktion i CO2 udledning i 2030. Dette mundede ud i forståelsespapiret vedtaget af et flertal i folketinget i december 2019, som kom til at danne baggrunden for klimaloven et par måneder senere.
Også indenfor erhvervslivet skete betydelige forandringer: En undersøgelse publiceret i Ugebrevet Mandag Morgen den 7. feb. 2022 viste, hvor meget aktieselskabs-bestyrelserne hidtil havde strittet imod den grønne omstilling: – Se mm.dk “Visionære bestyrelser efterlyses”.
Med alle disse forandringer i befolkningen, på Christiansborg og i erhvervslivet begyndte de borgerlige medier derfor fra og med år 2019 at skrive om klimaspørgsmålene på en meget anderledes måde, end de hidtil havde gjort: Klimaet blev ikke længere affejet og nedgjort.
Hele denne samlede udvikling bidrog til, at det efterhånden begyndte at gå op for de fleste, som tidligere havde være klima-skeptikere, at dette spørgsmål nu var kommet for at blive. I dag er der kun meget få virkeligt hardcore klimabenægtere tilbage i Danmark.
Det er på baggrund af hele dette politiske omsving fra og med år 2019, at vi skal forstå den pludselige opblomstring af tilhængerne af atomkraft: For disses hovedargument for denne energiform er jo, at den ikke udleder CO2 – og det er jo i hovedsagen rigtigt.
Medierne er skyld i, at så få ved noget om VE’s potentiale
Når man spørger atomkrafttilhængere, hvorfor de går ind for denne energiform, så lyder det gennemgående svar, at de ikke tror på den vedvarende energis (VE’s) muligheder for at dække samfundets energibehov til erstatning for de fossile. Nogle tror, at VE måske nok vil kunne dække Danmarks, men næppe hele Europas endsige verdens behov.
Helt overordnet tror rigtigt mange mennesker, at de af medierne skulle blive velinformeret om de vigtigste samfundsspørgsmål. En nærmere undersøgelse viser imidlertid, at dette meget langt fra er rigtigt.
Citat: Jens Riis Bojsen
Ganske vist beretter medierne næsten hver dag om vind og sol – men næsten ingenting om den nyeste teknologiudvikling indenfor dette område. Og når betydelige dele af offentligheden intet ved om det enorme potentiale indenfor VE, så er det da klart, at rigtigt mange kommer i tvivl om det realistiske i, at VE hurtigt vil kunne erstatte de fossile energikilder.
Samtidig er store dele af offentligheden heller ikke oplyst om atomkraften og dens risici. Når medierne intet fortæller herom, kommer mange jo til at tro, at der kun skulle have været problemer med ældre sovjetiske atomkraftværker, men at den nuværende vestlige atomteknologi skulle være meget sikker.
Helt overordnet tror rigtigt mange mennesker, at de af medierne skulle blive velinformeret om de vigtigste samfundsspørgsmål. En nærmere undersøgelse viser imidlertid, at dette meget langt fra er rigtigt. Et vigtigt eksempel herpå er (som vi ikke kan uddybe i indeværende artikel), at mediernes information om klimakrisen og dens alvor ikke blot mangelfuld, men ganske overordentligt mangelfuld:
For at belyse dette, arrangerede klimaorganisationen Extinction Rebellion således en protest foran Danmarks Radio i september 2020, hvor aktivisterne kritiserede DR for ikke at leve op til sine public service-forpligtelser.
Se mere her: xr.dk “Ord er magt. Danske forfattere tilslutter sig klimaoprøret foran DR: “Fortæl sandheden””.
Betegnende nok valgte både DR og de øvrige medier at tie denne protest ihjel.
Der er helt centrale årsager til, at en public service-institution som DR i den grad svigter den forpligtigelse, som den burde have, til at informere seriøst om både klimaudfordringen, VE’s teknologiske udvikling og enorme potentiale, samt om atomkraften og dens risici. Dette svigt skyldes DR’s måde at fungere på i det nyliberale samfund. Og der er ligeledes afgørende årsager til, at de borgerlige, kommercielle medier fungerer så mangelfuldt i forhold til at informere om vigtige samfundsspørgsmål, som det er tilfældet.
Eksempler på klima-aktivister, der går ind for atomkraft
Indenfor klimabevægelsen finder man faktisk enkelte aktivister, som går ind for atomkraft, fordi den jo ikke udleder CO2. Antallet af sådanne aktivister indenfor den organiserede klimabevægelse (Extinction Rebellion samt Klimabevægelsen i Danmark) ser ikke ud til at være så højt – men udenfor bevægelsen er der rigtigt mange unge, som tror, at atomkraft skulle være helt nødvendigt for at kunne udfase den fossile energi.
Det betyder, at der er hårdt brug for at klimabevægelsen både indenfor egne rækker samt udadtil overfor offentligheden gennemfører en oplysnings- og diskussionskampagne om både VE og atomkraft og deres muligheder for at erstatte kul, olie og gas. Gør klimabevægelsen ikke det, er det desværre næppe helt utænkeligt, at bevægelsen på et tidspunkt ville kunne risikere at blive afsporet ved, at en del af dens aktivister lægger deres æg i atomkraftens kurv.
Mediers manglende dækning
Her er nogle af de centrale emner, som er fuldstændigt fraværende i både DR’s og de borgerlige, kommercielle mediers dækning
- Atomkraftens risici ved de bestående atomkraftværker
- Flydende salt-atomkraftværker er sikrere – men forvent en længere udviklingsperiode, som vi ift. klimakrisen ikke har tid til
- Thorium-reaktorer repræsenterer en uafprøvet teknologi
- Uran-ressourcerne i verden er begrænsede
- Formerings-reaktorer baseret på plutonium er så farlige, at de er fuldstændigt uacceptable
- Atomaffalds-spørgsmålet er fortsat uløst
Hvis vi ville leve i en ideel verden, hvor alle indenfor atomindustrien ville tage deres ansvar yderst alvorligt, og hvor sikkerheden ville blive prioriteret over alt andet, ville man utvivlsomt i et vist omfang kunne forsvare en udvikling af de absolut mest sikre atomteknologier. Men i vores endnu meget lidet ideelle verden er det virkeligt uklogt at fremme en teknologi, der indebærer så store risici.
Her repræsenterer vedvarende energi en energikilde, der er kommet langt frem teknologisk, og som står på spring til sit helt store gennembrud. VE vil kunne udbygges i et hurtigt tempo – og derfor vil der ikke være brug for atomkraft!
Der er derfor et skrigende behov for, at klimabevægelsen og medierne oplyser om VE’s enorme potentiale – en information, som lige nu er næsten totalt fraværende.
Her er der kun plads til at pege på nogle få ting indenfor VE, som der er et utroligt behov for at få oplyst offentligheden om. Og i dag nøjes vi med at se på flydende havvindmøller.
Andre emner, relateret til VE, såsom energilagrings-systemer, brintens muligheder, CO2-frie energikilder til skibe, fly, cement, stål, kunststof, solvarme til boligopvarmning – og, og, og … har vi ikke plads til i dag.
Flydende havvindmøller
Inde på land er mulighederne for at opstille flere vindmøller og flere solcelleparker begrænsede, og det blev et stort spørgsmål under kommunalvalget i november 2021. Regeringens nye planer herom vil derfor kunne forventes at møde stiv modstand lokalt. Helt anderledes forholder det sig ude på Atlanterhavet: Herude er der et kolossalt potentiale for vindkraft.
De havvindmøller, der opstilles i dag i hhv. Nordsøen og i Østersøen, står på et fast fundament på bunden. Det kan gå i lavvandede farvande – men det går slet ikke ude på Atlanterhavet med en vanddybde på 1.000 meter eller derover.
Det kræver en helt anden teknologi i form af flydende havvindmøller. Hernæst kræver det masseproduktion af disse, så prisen vil kunne falde til en brøkdel.
Så godt som intet af dette har fundet vej til medierne.
Verdens første prototype på en flydende havvindmølle, der er forberedt til industriel serieproduktion, er den danske Stiesdal TetraSpar. På billederne foregår montagen ganske vist på en primitiv måde på havnen i Grenå, men i fremtiden skal det foregå på værfter, der indrettes til masseproduktion – nærmest som bilfabrikker.
Mediers reelle prioritering
Dagbladet Politiken påstår, at det skulle oplyse rigtigt meget om klima-spørgsmål. Men prøv så at gennemføre en søgning på bladets hjemmeside: site:politiken.dk Stiesdal – og se, hvor lidt, der dukker op! Det samme gælder søgningen site:politiken.dk “flydende havvindmøller” – kun ét eneste resultat!
Prøv at foretage den samme søgning på Danmarks Radios website – kun 2 relevante resultater – også meget afslørende!
Prøv så at foretage en søgning efter fodboldspilleren Christian Eriksen. En søgning på Politikens hjemmeside med følgende kommando i søgemaskinen Google site:politiken.dk “Christian Eriksen” giver 14.200 resultater!
Det fortæller noget om de kommercielle mediers reelle prioriteringer!
“Hywind” på den vindblæste Nordsø ud for Skotland er verdens første flydende havvindmøllepark. Den er etableret af den norske stats olieselskab Equinor (tidligere Statoil) – som jo netop forstår, at udviklingen går væk fra olie og gas, og som samtidig har stor erfaring med offshore-teknologi.
Også olieselskabet Shell forstår denne udvikling, og indgår derfor i et partnerskab med danske Stiesdal. Det er imidlertid på videoen tydeligt at se, at montagen endnu ikke har været forberedt på en egentlig serieproduktion (det som danske Stiesdal arbejder på at udvikle).
En række pilotforsøg med prototyper på flydende havvindmøller ud for Portugal, Skotland og Norge er forløbet fint – og i praksis har de mestret op til 18 meter høje bølger. Samtidig arbejdes der på at udvikle flydende havvindmølle-typer, der vil kunne masseproduceres inde på land i store styktal – så prisen falder til et minimum. I dette arbejde med at udvikle flydende havvindmøller, der kan masseproduceres, er den danske virksomhed Stiesdal centralt involveret. Men det er der ikke mange i den danske offentlighed, der ved – og det kan vi “takke” medierne for.
Så det er vist ikke så mærkeligt, at så mange tror, at VE ikke kan erstatte kul, olie og gas.
———————————————————————————————
Se de 4 tidligere artikler i serien “Er atomkraft et bæredygtigt alternativ til fossil energi?” her
De kommende numre i artikelserien online på www.socialister.dk:
Del 6: “De farlige A-kraftværker fungerer ikke i en klima-indsats”. Kommer snart.
Del 7: “Atomkraften, et barn af den Kolde Krig”. Kommer snart,
