Ifølge NB-Økonomis chefredaktør, Arne Ullum, har finansministeren ret. SF/EL oversælger de fremskridt, der er trods alt er opnået. Han kalder det ”velfærds-washing”. Altså overfladisk set et stor skridt fremad men i virkeligheden meget lidt.
For eksempel er der afsat 109 millioner kroner til at børn kan få udsat skolestarten. Det svarer til at blot 13-14 børn i hver kommune. Der bliver ingen generel ret til at forældre selv kan afgøre skolestarten.
De 115 millioner til handicapområdet svarer til 0,2 % af områdets udgifter. ”Løft os op af den grøft” – næppe! Der er afsat 95 millioner til nedsættelse af klassekvotienten fra 28 til 26, dog blot for 0-2 klasse. Det svarer til rundt regnet 120 lærere på landsplan til dække oprettelsen af nye klasser. Klart utilstrækkeligt.
Den ene milliard, som er afsat til sundhedsvæsnet i 2022, er nu overladt til fagbureaukrater og Regioner at jonglere med. Men den er et resultat af det vedvarende pres, som sygeplejerskerne nu i snart ni måneder har lagt på regeringen gennem strejker, arbejde efter reglerne og ved ikke at påtage sig ekstra arbejde. Uden dette ville den aldrig være kommet på bordet. Det er hverken SF eller EL’s fortjeneste, selvom de har rejst kravet. Det er regeringens forsøg på at skabe ro omkring sundhedsvæsenet – som en sygeplejerske fra Odense Universitets hospitalet udtrykt det et ”hold kæft bolcher”. Det kommer ikke til at løse problemerne.
Bottomline er, at for tredje gang har den socialdemokratiske regering med støtte fra SF/EL præsenteret en finanslov, der undlader at reparere på årtiers neoliberalistisk hærgen af vores velfærd. Prisen betales nu, og den er meget høj, som den aktuelle krise i sundhedsvæsenet bevidner. Sygeplejerskerne har vist vejen, men der skal mere kamp til for at tvinge regeringen og støttepartierne “til lommerne”
