Denne artikel blev først publiceret d. 10. marts i POV international https://pov.international/dino-copelj-fra-min-indre-gandalf/
Jeg er træt af alle dem, som med racialiserende lys og lygte konstant leder efter hændelser og sammenhænge, som kan vise en konkret situation eller mønstre, hvor der er overrepræsentation af en bestemt gruppe, som i forvejen er defineret som et angrebsmål.
En gruppe, som er defineret ud fra gruppens biologiske og kulturelle karakteristika. Disse informationer bruges som regel til at placere ansvaret og dermed skylden hos den identificerede gruppe, samt gøre gruppens adfærd generaliserbar og repræsentativ for alle dem, der har lignende biologiske og kulturelle karakteristika.
Gruppens karakteristika, og dermed gruppens medlemmer, gøres til årsager til hændelser, som tit og ofte betegnes som problematiske. De ser bevidst bort fra andre faktorer, som f.eks. gruppens sårbarhed, befolkningstæthed og andre relevante demografiske og socioøkonomiske forhold, som yderligere kan nuancere og belyse forholdene
Derfor bliver man ved med at bruge begreberne “indvandrer-ditten/datten mv.” i alle mulige sammenhænge, for man vil have os til at fokusere på gruppens biologiske og kulturelle karakteristika, som i sig selv skulle have en ‘oplysende, selvforklarende’ effekt.
Corona og skyld
Gennem hele “coronakrisen” ser vi, hvordan politikerne bruger kræfter på konstant at bilde befolkningen ind, at der er årsagssammenhæng mellem corona-smitte og en bestemt gruppes herkomst og religion.
De forsøger at overbevise befolkningen om, at den omfattende hårvækst i samfundet skyldes de manglende skilte ved kassebåndene.
Kausalitet og korrelation … tja, hvad skal man bruge den videnskabelige metode til, når man har populisme. De siger aldrig ‘Tak, fordi I er overrepræsenteret blandt SOSU-er, rengøringspersonale, buschauffører og andre faggrupper, som er mere udsat for smitten end gennemsnittet af befolkningen’.
De bruger ordet overrepræsentation og viser procenttal af de smittede ift. hele gruppen, hvis størrelse er væsentligt mindre og mere udsat end ‘den gode’ majoritetsgruppe. De ser bevidst bort fra andre faktorer, som f.eks. gruppens sårbarhed, befolkningstæthed og andre relevante demografiske og socioøkonomiske forhold, som yderligere kan nuancere og belyse forholdene.
Det fremmedfjendske narrativ er italesat med det formål at dehumanisere en gruppe mennesker, ved at gøre dem til en homogen masse, hvis værdier, som gruppen styres af, skulle være uforenelige med majoritetens værdier.
Gollum’er
De politiske ‘Gollum’er’ har fundet ud af, at de svages lidelser via en stigmatiserende diskurs kan udnyttes og omsættes til en enorm økonomisk og politisk kapital. De bliver mere grådige og magtbegærlige, som tiden går.
Samtidig bliver det radikaliserede vælgerkorps mere modtageligt for de ekstremistiske og racialiserende budskaber.
My precious!
Det er tale om den klassiske udnyttelsestilgang, hvor man presser citronen, indtil den bliver ødelagt og tør, bare i en anden, mere tidssvarende form, hvor medier og elektroniske virkemidler udnyttes optimalt til at ramme målet.
Balrog
Den privilegieblinde, trættende, faktaresistente Balrogs racialiserende flammer nærmer sig medmenneskeligheds-hængebroen i Moria.
Og her tænker jeg ikke på den overfyldte Moria-flygtningelejr på den græske ø Lesbos, hvor børnene levede under umenneskelige forhold, allerede inden flammerne brændte deres midlertidige hjem ned.
Og når jeg er træt, bliver jeg motiveret, og når jeg er motiveret, kommer min indre Gandalf frem, der siger: “You shall not pass!”
Dino Copelj er forfatter og beskriver sig selv således: “En humanistisk gladiator, som nægter at opgive kampen for en bedre verden… (Digte eller Kaos)”
